Karrebæk kirke er opført i munkesten, omkring 1275
xxxxx
xxxxx
Karrebæk kirke set fra
Syd Kirken set fra
øst
Kirken / møllen set fra Sydvest
Kirkeskibe i Karrebæk kirke
"HAABET" ex. "LÖWEN"
I Karrebæk kirke findes to skibsmodeller,
tremasteren "Löwen" fra år 1803, en gave fra lods Jens Johansen
Mentzer. I 1914 blev navnet ændret til "HAABET", samtidig blev
"Haabet" istandsat af lodsmedhjælper Hans Frederik Carlsen og
bådebygger
Karl Andersen. Dengang fandt man et dokument i
skibet. Det oplyser: Anno 1803 blev dette skib forfærdiget af Jens Johansen
Mentzer, lods ved Karrebæksminde og indkommende
Nytaar forærede jeg samme til Karrebæk kirke.
Det er gjort af mig i min alders 26. aar.
Gud laed kirken og skibet, Fred bevare. Til dit Navns ære. Dette ønskes af din
hengivne Tjener J.J.Mentzer. Dette skrift haver jeg indlagt, for ifald dette ringe inventarium skulde opnaa
en hoy alder, at Efterkommere da kunde se, hvor det er gjort.
"Haabet" hænger i gangen ved
Karrebæksminde-siden (sydsiden).
Skibet er en efterligning, som Mentzer var
marinesoldat på. Modellen er 64 cm. lang.
"Haabet" blev repareret/istandsat igen i
året 1984.
"LODSEN"
Det andet skib hedder "Lodsen", en
to-mastet topsejlskonnert, der hænger i hovedgangen i Karrebæk kirke, skibet
blev ophængt februar 1844, pastor Münter indviede det til kirkens ejendom.
"Lodsen" er bygget af skibsfører og lods
Frederik Christian Sørensen, der var i
slægt med lods Mentzer. I februar 1875 bliver "Lodsen" istandsat og
får monteret sejl, arbejdet udføres af bygmesteren. Modellen er 72 cm. lang.
"Lodsen" er en model af et slægtskib der
har været i lods Sørensens eje i 3 slægtsled, indtil det forliste.
Ved istandsættelsen i 1857 skriver bygmesteren et
dokument der så lægges i skibet:
Navnet "Lodsen" har jeg givet det til
ære for min fader Lars Sørensen, som var lods ved Karrebæksminde og almindeligt
afholdt og agtet af sine medmennesker.
Han døde af sorg og græmmelse den 9 juni 1852.
4 sønner: Poul, Christian, Adolf og Niels.
(skrevet af Frederik Christian Sørensen).
Dateret 20 februar 1857
Frederik Christian Sørensen`s moder, Ane Marie Sørensen, født Eriksen, er nu 62 år, hendes fader var lods Poul Eriksen i Karrebæksminde.
"Lodsen" oppudset 1896, udført af
skibsfører I.T.A.Jensen, Karrebæksminde, søn af lods Jakob Jensen i Bisserup, og
gift med
lods Jakobsens datter Katrine fra Karrebæksminde.
"Lodsen" atter istandsat i året 1919.
"IMMANUEL"
I Karrebæk kirke har hængt en anden model:
"Immanuel" (var ophængt i Kirken 1755), en 3-mastet fuldrigger,
bygget af sømand Mathis Olsson, der havde mistet det ene ben i ankerketting.
"Immanuel" faldt ned og fuldstændig ødelagt
i 1904. Stumperne blev brændt.
Lysekrone
Lysekronen i Karrebæk kirke er givet af Anna
Pederdatter til minde om hendes 4 søegange mænd.
Giveren er begravet i kirken.
Kilde: Karrebæk kirkeblad, april
1978, Årbog 1997 Historisk Samfund for Sorø Amt.
Tilbage til oversigt