Næstved
Jernbeton-skibsbyggeri
Værftet lå på den østlige Suså-bred, i Aaderup ved Næstved
I efteråret 1916 fremkommer der et spørgsmål om
transport af stenmaterialer fra halvøen Fed i Præstø fjord, til
brug for bl.a. Præstø Amts vejvæsen, blev det af ejeren af stenlejet Baron
Otto Reedtz-Thott, taget under overvejelse at oprette en fast forbindelse
ad søvejen mellem et punkt på vestsiden af Fed, et stykke nord for Fedgaard
og Præstø havn, og da der netop på den tid ret ofte i bladene blev
skrevet om de norske Jernbetonprambygninger, foreslog jeg (Jensen
Løvstrand) Baronen at lade bygge et sådant fartøj med indlagt motor, tilpasset
efter dybdeforholdene i den del af fjorden, hvor transporten skulle foregå, og
lastede indtil 25 tons sten.
Da jeg imidlertid ikke kendte noget skibsbyggeri,
hvor jeg kunne tænke mig sådant et fartøj udført, blev det nødvendigt først at
anlægge et sådant, hvilket jeg antog bedst kunne gøres i forbindelse et cementstøberi,
hvor der i forvejen fandtes øvede folk, og hvor det nødvendige grusmateriale
forefandtes. Et sådant velegnet sted fandt jeg ved Susåen, 3 km. syd for
Næstved, hvor parcelist Christoffer Jensen i mange år havde
drevet cementstøberi på sin ejendom, og hvor der fandtes fortrinligt betongrus.
Med det formåk for øje først at bygge den omtalte
pram til Baron Reedtz-Thott og derefter at udføre andre lignende opgaver
dannedes nu et Interessentskab, bestående af 5 medlemmer, nemlig Christoffer
Jensen og hans søn, gårdejer Martin Jensen, Cementvarerfabrikant Nielsen,
Faxe Ladeplads, Entreprenør Christensen, Nakskov og undertegnede (Løvstrand
Jensen).
Det viste sig nu straks, at det ikke var så¨ligetil
at bygge et sådant fartøj eller rettere at opnå Ret til at sejle med det,
hvorfor jeg henvendte mig til Professor Hansen ved Polyteknisk
Læreanstalt og bad ham anvise mig en skibskonstruktør, der ikke var fremmed for
jernbeton.
Professoren foreslog da Fabriksingeniør i
Marinen V.V.Parsøe, der tidligere havde været ved en lignende opgave,
nemlig en
28 tons slæbepram, der for 5 à 6 år siden var bygget
af 2. Ingeniørdirektions 3. Bygningsdistrikt på Kvintus efter
beregning
af nu afdøde Kaptajn Møhl. Ingeniør Parsøe var
villig til at påtage sig Konstruktionen af fartøjet, og for yderligere at være
sikker på et godt resultat anmodede jeg Ingeniør Johs. Møllmann om at
beregne jernbetonskroget.
D`hrr. gik straks igang med arbejdet, og vi fik da
også et efter vor mening tilfredsstillende resultat frem, men imidlertid var
autoriteterne også blevne opmærksomme på denne nye skibsbygningsmåde, vistnok
ved forslag fra anden side, hvorfor vort projekt måtte til undersøgelse for en
kommission, nedsat af Handelsministeriet, og det viste sig da imod forventning,
at kommissionen krævede forstærkninger på flere forskellige punkter: navnlig
krævedes en minimumspladetykkelse på 8 cm. ( der
dog senere reduceres til 7 cm.) samt en forstærkning
af bundstokkene, således at disse kunne tåle at hele lasten anbragtes hvilende
langs en enkelt linie midtskib, tværs på bundstokkene. Da vi havde tænkt
os en pladetykkelse på 5 cm. gav navnlig fordringen om de 7 cm. pladetykkelse
anledning til, at egenvægten steg ret betydeligt, hvilket var særlig
uheldigt på grund af det pågældende farvands ringe dybde. Imidlertid opnåedes
dog godkendelse af en konstruktion, således at fartøjet fik tilladelse til at
sejle i Præstø fjord, ligesom Lloyd`s Register også anerkendte konstruktionen.
( Der bygges nu to jernbeton-pramme, en stor og en
lille).
Imidlertid udvidedes værftet, der hidtil havde
bestået af en 3-løbet afløbsbedding og en mindre værkstedsbygning, med en
betydelig større bygning, med dampmaskineanlæg, båndsav, svedekasse etc., og på
beddingen påbegyndtes bygningen af en 115 à 120 tons slæbelægter, hvilket var
det højeste man på dette tidspunkt mente at burde gå til. Denne lægter byggede
Interessentskabet for egen regning og allerede i denne anledning tænkte vi på
at søge fremmed kapital interesseret: men nu begyndte der herhjemme at blive
interesse for virkelig søgående fartøjer af Jernbeton, og for så ikke at komme
i 2.række ved løsningen af denne opgave besluttedes kapitaludvidelsen, der nu
er tilendebragt, idet der er dannet et aktieselskab med en fuldt indbetalt
aktiekapital på 200.000 kr. og hvori de oprindelige Interessenter og Rederiet Duen
i København er hovedaktionær, idet disse 2 selskaber tilsammen overtog
halvdelen af aktiekapitalen.
Værftet bliver istand til at bygge 2 stk. 200 t.dw.
og 1 stk. 300 t.dw. fartøjer samtidig, og da bygningen foregår ret hurtigt,
forventes mindst 6 fartøjer at kunne fuldføres om året. Endvidere har man
planer om bygning af en jernbeton-flydedok.
Foråret 1918 påbegyndtes et 300 t.dw. sejl- og
motorfartøj til rederiet "Duen", og dermed er straks grænsen nået for
størrelsen af kølfartøjer der kan bygges på værftet, idet der kun er 2,2 m. ( 7
fod) vand i åen.
Man har anset forholdet mellem skibsstørrelsen og den
forholdsvis beskedne aktiekapital for passende og forventer, at der i en årrække
vil blive tilstrækkelig efterspørgsel efter skibe også af denne størrelse.
Imidlertid har Næstved byraad nylig vedtaget en
bevilling til forundersøgelse i anledning af en påtænkt større uddybning af
Susåen, således at der nu er udsigt til at få en ret stor vanddybde fra
værftet.
Skibsbyggeriet, hvis driftbestyrer er Aage
Christensen, drives stadig sammen cementstøberiet, der som hidtil forestås af
Christoffer Jensen.
Den merkantile ledelse er overdraget Skibsrederen
Brødr. Bartholdy, København.
Aktieselskabets bestyrelse består af overretssagfører
Svenning Larsen (fmd.) og Rentier Roger Hamann, København,
Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, købmand Huus (næstfmd.) og
amtsvejinspektør Jensen Løvstrand, Næstved.
Som selskabets rådgivende Ingeniører fungere stadig
d`hrr. Parsøe og Møllmann, der ved aktieselskabets dannelse knyttedes fast til
selskabet.
Ovennævnte er skrevet af Jensen Løvstrand, i bladet "Ingeniøren" nr. 22, den 18 marts 1918.
Prospekt for værftet i Aaderup
Naar anlæget udvides ved, at endnu en byggebedding
gøres til afløbsbedding, saaledes at man raader over 2 af disse, kan der
præsteres det dobbelte arbejde, idet der saa kan bygges 6 jernbetonfartøjer fra
100 - 300 tons størrelse dw. eller ialt en tonnage af 1200 tons.
I dette anlæg vil komme til at staa følgende beløb:
Købesum for Christoffer Jensens
ejendom............................................................................
kr. 30.000
Skibsbyggeriet
...................................................................................................................
" 73.625
Bygning af afløbsbedding nr. 2 og forlængelse af
afløbet nr. 1 samt udgravning ....................
" 6.000
Overdækning af begge beddinger
.....................................................................................
" 16.000
Forskellig værktøj
............................................................................................................
" 5.217
Yderligere forøgelse af raamateriale
lager ..........................................................................
" 35.000
Løbende driftsudgifter og kassebeholdning
........................................................................
" 34.158
Nødvendig kapital .......... kr.200.000
Ved ovennævnte kapitalanbringelse kan antagelig
fortjenes:
1. Overskud paa Christoffer Jensens ejendom: Rørvæv,
rør- og Murstensfabrikation har i de senere aar givet et netto-overskud af ca.
3500 kr.
2. Produktion af 6 stk 200 tons d.w. regnet som
middeltal, giver følgende tal for et 200 tons fartøj, hvortil medgaar:
23 tons jern à 600 kr.
......................................................................................................
kr. 18.800
400 sække cement à 10 kr.
............................................................................................
" 4.000
Grus incl. kørsel .............................................................................................................
" 1.200
Træmaterialer
................................................................................................................
" 5.000
Beslag
..........................................................................................................................
" 2.000
Rig og udrustning
...........................................................................................................
" 9.000
Arbejdsløn
....................................................................................................................
" 14.000
Værktøj, forsikring og uforudsete
udgifter ......................................................................
" 1.000
kr. 50.000
eller ca. 250 kr. pr. tons d.w.
Salgsprisen for jernbetonfartøjer uden maskine ligger omkring 335 - 350 kr. pr. tons d.w., der, naar man gaar ud fra laveste salgspris, giver en avance paa 85 kr. pr. tons d.w., altsaa for 1200 tons 102.000 kr.
Overskud paa Christoffer Jensens ejendom i fabrikation
................................................. kr.
3.500
1200 tons d.w. à 85 kr.
.................................................................................................
" 102.000
kr.105.500 105.500
Driftsudgifterne sættes til:
6% rente af aktiekapitalen 200.000 kr.
...........................................................................
kr. 12.000
12½% rente af anlægssummen 52,250
..........................................................................
" 6.250
Lønninger og kontorudgifter
...........................................................................................
" 16.000
Brand- og ulykkesforsikring
...........................................................................................
" 2.000
6% svind og forringelse af raamaterialer
........................................................................
" 3.000
Eventuelt prisfald paa markedet samt mulig tab ved
stigning af arbejdsløn, skatter og
andre udgifter, 20 % af 105.500
...................................................................................
" 21.000
Tantieme til direktører og bestyrelse ca.
......................................................................... "
6.000
66.250 66.250
39.250
Henlæggelse til reservefond 10%
.....................................................................................................
3.350
kr. ...... 35.900
At udbetale til aktionærerne ca. 17½%
Næstved Jernbeton Skibsbyggeri
Den 30 november 1917 er stiftet et aktieselskab
med følgende formaal:
a) Virksomhed med hensyn til bygning af
jernbetonskibe;
b) Virksomhed med hensyn til bygning og reparation af
træskibe
c) Fortsættelse og udvikling af den af Parcelist
Christoffer Jensen hidtil paa ejendommen i Aaderup drevne Virksomhed
med Betonstøberi og rørvævsfabrik.
Det er hensigten med hensyn til betonskibe at
fremstille 2 eller 3 standardtyper, antagelig en type paa 200 tons og en type
paa 300 tons, og med hensyn til betonstøberiet er det hensigten at udvikle og
udvide dette under moderne former.
De angivne Standartyper kan bygges paa Værftet i
Aaderup, men det er hensigten at søge erhvervet en plads i Karrebæksminde for
eventuelt større opgaver.
Selskabet har antaget som raadgivende Ingeniør d`hrr.
Ingeniørerne ved Orlogsværftet V.V.Parsøe og Ingeniør cand. polyt. J.Møllmann,
henholdsvis som skibskyndig og jernbetonkyndig Ingeniør.
Selskabets daglige ledelse vil blive forestaaet af
værftets hidtidige leder, hr. Driftsbestyrer Aage Christensen.
Aktieselskabet overtager saavel det nuværende værft
som den paabegyndte Nybygning og har desuden bestilling paa et 350 ts. sejl- og
motorfartøj, der paabegyndes saa snart som muligt.
Af den paatænkte aktiekapital, kr. 200.000, er
tegnet kr. 120.000, og resten udbydes i aktier à kr. 1000.
I tilfælde af overtegning forbeholdes reduktion af
det paa denne maade udbudte beløb.
Under henvisning til medfølgende Prospekt indbydes
til tegning, der kan finde sted hos medundertegnede Bestyrelsesmedlemmer samt
paa nedenstaaende blanket inden den 20. december 1918. (skal nok være 1917,
o.n.)
Indbetaling sker med Halvdelen den 1.januar 1918 og
restbeløbet den 1. marts 1918.
Underskrevet af:
Valdemar
Huus
Jensen
Løvstrand
N.P.Nielsen
Købmand
Amtsvejinspektør
Fabrikant
Næstved
Næstved
Faxe Ladeplads
Svenning
Larsen
Roger Hamann
Overretssagfører
Rentier
København
København
Næstved
Jernbeton-Skibsbyggeri 1918 - 1921
30. november 1917
Den 30. november 1917 er stiftet et Aktieselskab med følgende formaal:
a) Virksomhed med hensyn til bygning af jernbetonskibe;
b) Virksomhed med hensyn til bygning og reparation af træskibe
c) Fortsættelse og udvikling af den Parcelist Christoffer Jensen hidtil paa
ejendommen matr.nr. 10b og 13k m.fl. af Aaderup
drevne virksomhed med betonstøberi og rørvævsfabrik.
Hovedkontor:
Brødrene Bartholdy
Ny Toldbodgade 26, flyttede senere til nr. 11
København
Det er hensigten med hensyn til betonskibe at fremstille 2 eller 3
standardtyper, antagelig en type paa 200 tons og en type paa 350 tons, om med
hensyn til betonstøberiet er det hensigten at udvikle og udvide dette under
moderne former.
Værftet tilbyder senere følgende typer:
ca. 200/300 tons dw. motorskonnert og motorskibe
ca. 125/300 tons dw. søgaaende lægtere og splitpramme
ca. 20 tons dw. pramme
Værftes ledelse i begyndelsen var driftsbestyrer Aage Christensen,
cementstøberiet drives videre under ledelse af den tidligere ejer, Christoffer
Jensen og dennes søn.
Den merkantile ledelse bestaar af Rederifirmaet Brdr. Bartholdy, Ny Toldbodgade
11, København, som saaledes bliver værftets hovedkontor.
De angivne standardtyper kan bygges paa værftet i Aaderup, men det er
hensigten at søge at erhverve en plads i Karrebæksminde for eventuelle større
opgaver.
Aktieselskabet overtager saavel det nuværende værft som den paabegyndte
nybygning (lille pram) og har desuden bestilling paa et 350 ts. sejl- og
motorfartøj, der paabegyndes saa snart som muligt. Hovedaktionærerne er
interessenterne i det nuværende Interessentsakb samt Rederiet "Duen"
i København.
Af den paatænkte Aktiekapital kr. 200.000 , er tegnet 120.000 kr, og resten
udbydes underhaanden i aktier à kr. 1000.
April 1918
Bue & øxeskaft.
Ved udgravningen til værftets beddingsanlæg, findes en bue, 185 cm. lang og et
øxeskaft i mosebredden, ca. 1,5 m. under jordoverfladen. Genstandende menes at
stamme fra jernalderen.
Torsdag 17. juni 1918
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri.
Bestyrelsen har konstitueret sig med Overretssagfører Svenning-Larsen,
København som formand og købmand Vald. Huus, Næstved som næstformand.
(Vald.Huus indvalgt i Næstved Diskontobank`s bestyrelse i 1917).
Kontrolkomitè: Fabrikant L.B.Nielsen, Faxe Ladeplads og Amtsvejinspektør
Løvstrand-Jensen, Næstved.
Efter generalforsamlingen og i løbet af onsdagen tegnedes endnu en del aktier,
saa der kun er en lille rest tilbage.
Fredag 8. februar 1918
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri.
Aktiekapitalen 200.000 kr. til Næstved jernbetonskibsværft, er nu fuldt tegnet,
de 50.000 kr. er tegnet i København og resten 150.000 kr. i Næstved og omegn.
Der indløber stadig ny bestillinger og forespørgelser om bygning af
jernbetonskibe saavel fra ind som udland. Selv i en saa stad som Trieste har
man opmærksomheden hæftet paa det ny skibsværft og har i de sidste dage søgt at
komme i forbindelse med det.
Tirsdag 30. juli 1918
Strejken paa værftet.
Paa onsdag afholdes et nyt møde i arbejdsgiverforeningen i København i
anledning af arbejdsmandsstrejken paa Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Fredag 2. august 1918
Strejken paa skibsværftet endt.
Onsdag eftermiddag afholdtes i arbejdsgiverforeningen i København et møde
mellem de interesserede parter angaaende arbejdsmandsstrejken paa
jernbeton-skibsværftet i Aaderup.
Der naaedes ved forhandling til et resultat, hvorefter konflikten bilagdes, og
strejken ophævedes, saaledes at arbejdet genoptages straks paa nærmere aftalte
vilkaar.
Arbejderne ventes at gaa i arbejde fradag morgen.
Onsdag 6.november 1918
Næstved Skibsbyggeri.
Det andet ny skib løber af stabelen, (stor pram).
Onsdag lader Næstved skibsbyggeri fra sit værft ved Susaaen, sit andet skib
løbe af stabelen. Det første var en pram, der skulle sejle nogle sten fra Fed
(Feddet) til Præstø; det andet er ligeledes en pram, der lader (laster) 120
tons, og som, efter at den onsdag er gledet ud i sit rette element, foreløbig
skal fragte en ladning sten for Præstø Amts vejvæsen til Præstø.
Det tredie ny fartøj, der bygges paa værftet, bliver en sejl og motorskonnert,
der laster 350 tons. Den er allerede halvfærdig.
Nr. 4 og 5 bliver ligeledes skonnerter af samme type og samme størrelse som den
førnævnte. Alle disse tre skonnerter udføres paa bestilling af
Dampskibsselskabet "Oregon" i København. (reder brd. Bartholdy).
Der arbejdes med fuld kraft paa værftet; saa snart pram nr. 2 er sat i vandet,
vil værftet tage fat paa den anden skonnert, saaledes at der stadig er et par
skibe under bygning.
Fradag 8. november 1918
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Det er hændt før, at et nyt skib, parat til at løbe af stabelen, har nægtet at
følge det for begivenheden fastsatte program.
"Niels Juel" som i sommeren inde paa Burmeister & Wain skulle
forlade sit leje paa det tørre, lod Kongen (Chr.X), Dronningen og hele den
festforsamling vente i timevis i en næsten tropisk varme, forinden den skal i
søen for første gang; noget lignende er hændt tidligere. For saa vidt var der
intet bemærkelsesværdigt i, at Næstveds ny skibsbyggeri`s fartøj nr. 2 i onsdag
saa nogenlunde blev staaende, hvor den stod, uden hensyn til, at den efter
programmet skulle være løbet af stabelen kl 2. Slige
uheld kan ingen assurere sig imod.
Men til trods for den mindre programmæssige stabelafløbning havde sikkert flere
gæster udbytte af besøget paa skibsværftet, som til daglig er "lukket
land", besøgende har ingen adgang uden særlig tilladelse af værftets
ledelse, og desuden er det arbejde, der udføres her, paa sit omraade noget nyt.
Jernbeton, anvendt i skibsbygningen, er en industri, der har fremtiden for sig.
Derom er der næppe tvivl. Rent umiddelbart studser man ved den kendsgerning, at
en kolos som den, der her stod færdig til at løbe i vandet, skulle kunne
opfylde den lov, der gælder for flydende legemer, sammensvejst og støbt som den
er af jern og beton.
Elegant er en saadan jernbeton-pram just ikke. Der er ikke meget for øjet. Til
gengæld er den solid. Hvad den mangler i den ene henseende, har den i den
anden. Naar træprammene forlængst har maattet bukke under for regn og raad,
stød og slag, vil jernbetonprammen kunne hæve stillingen i brugbar stand.
Den har desuden den fordel, at den ikke kræver synderlig vedligeholdelse;
usandsynlig er det derfor ikke, at f.eks. Næstved havnevæsen tid efter anden
vil lade sine 85 tons træpramme i bugsertrafikken erstatte af betonpramme. Vel
at mærke, hvis bugsertrafikken bibeholdes. Viser de grundige undersøgelser,
naar de engang er afsluttet, at kanalplanen kan gennemføres for 3 à 4 mill.
kr., saaledes som enkelte sagkyndige paa forhaande vil mene, bliver forholdet
et andet. Da vil dampere med 20 eller 22 fods dybgaaende gaa direkte til
Næstved havn, losse og lade (laste) ved havnekajen, og da vil bugsertrafikken,
som den nu drives, selvsagt falde bort.
Men forundersøgelserne er ikke afsluttet endnu, og før de er tilendebragte,
tager man ikke endelig stilling til kanalprojektet.
Derfor tilbage til skibsværftet ved Aaderup.
Tæt ved den færdigbyggede pram rager et højt skelet op, indenfor hvilket man blandt
tusinder af jernstænger opdager den første del af skelettet til den første af
de 3 halvfjerde hundrede tons motorskonnert til selskabet "Oregon".
Man venter, at disse 3 skonnerter, naar de engang bliver færdige, vil bidrage
til at fæstne det ny værfts ry og bringe navnet "Næstved
jernbeton-skibsbyggeri" ud til fjerne strande, der, hvor den ny pram, som
i onsdag stod alt for fast paa sit underlag, aldrig naar ud.
Fredag 6. december 1918
Næstved Jernbetonskibsværft.
Næstved jernbetonskibsværft afholdte torsdag eftermiddag paa hotel
"Vinhuset" en ekstraordinær generalforsamling til behandling af et af
bestyrelsen stillet forslag om en udvidelse af aktiekapitalen med kr. 100.000.
Efter en længere diskusion, dels om forholdene paa værftet og dels om, hvorvidt
de ny aktier skulle tegnes som almindelige eller præferenceaktier vedtages det
ensstemmigt at foretage den foreslaaede udvidelse og saa vidt muligt tegne dem
som almindelige aktier, pa generalforsamlingen tegnedes 63.000 kr.
Tirsdag 31. december 1918
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
A/S Næstved Jernbeton- og skibsbyggeri holdt mandag en ekstraordinær
generalforsamling paa "Vinhuset" i Næstved. Formanden
overretssagfører Svenning-Larsen bød velkommen, hvorefter bogtrykker
R.B.Christensen valgtes til ordfører.
Aktiekapitaludvidelsen.
Formanden gjorde derefter kortelig rede for den kort før jul afholdte
generalforsamling, hvor det var vedtaget at udvide selskabets aktiekapital med
100.000 kr. hvor der straks blev tegnet for 63.000 kr., resten af de 100.000
kr. blev imidleretid
ikke tegnet.
Forholdet er derefter det, at der fra København er lovet tegnet 60.000 kr.
preferenceaktier, mod at der tegnes 40.000 kr. i Næstved, ligeledes som
præferenceaktier.
Dette menes at være sikret, og man ønsker nu lovene ændret i overensstemmelse
hermed.
Udvidelsen af aktiekapitalen med 100.000 kr. præferenceaktier vedtoges
enstemmigt.
Bestyrelsen stillede forslag om, at indehaverne af præferenceaktier faar
dobbelt stemmeret og forlods 7% udbytte, medens resten af overskuddet, - 15 %
til tantieme ændres til udtrækning af præferenceaktierne. 1/5 hvert aar, til
kurs 105, inden der udbetales udbytte til de alm. aktier.
Dette forslag vedtoges enstemmigt.
Lovændringen.
Desuden vedtoges en række ændringer i selskabets vedtægter for at bringe det i
overensstemmelse med den nye aktielov.
Den tekniske ledelse.
Glarmester F.A.Pedersen kritiserede selskabets tekniske ledelse og ønskede
nærmere oplysninger herom. Formanden oplyste, at fra selskabets start havde
ingeniørerne Parsøe og Møllmann haft den tekniske ledelse, men dette ophører
til 1. januar 1919
efter venskabelig overenskomst. De har sikkert gjort deres bedste, men
opgaverne har været større end de havde tænkt, og arbejdet har derfor varet
længere end beregnet og var ikke forløbet til selskabets tilfredshed.
F.A.Pedersen kritiserede yderligere den tekniske ledelse og beklagede, at man
med en saadan ledelse havde turdet paabegynde saa store arbejder. I fremtiden
burde man ikke paatage sig større opgaver, end man kunne løfte. Det var et
ordsprog paa egnen, hvorledes der lavedes om og om igen paa værftet. Man skulle
have nøjedes med at bygge pramme foreløbig.
Skibsreder Bartholdy gav Pedersen ret i meget, men hævdede, at det ikke for
tiden kunne betale sig at bygge pramme.
Derefter sluttede generalforsamlingen.
Lørdag 29.marts 1919
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Ude paa skibsværftet ved Susaaen er arbejdet fortsat vinteren igennem uden
afbrydelse. En styrke paa ca. 30 mand er dagligt i arbejde og snart vil værftets
tredie baad kunne løbe af stabelen. Hele jernkonstruktionen er paa det nærmeste
færdig. Om en halv snes dage begynder støbningen og hen i maj venter man at
kunne søsætte den 350 tond store baad, hvis navn bliver Abbednæs fra beddingen ud i Susaaen og derfra
videre til dens ny ejer, Dampskibsselskabet "Oregon" i København.
Vi havde i torsdag lejlighed til paa nært hold at se den ny interessante
virksomhed, som i løbet af det sidste aars tid er vokset op ude paa Kristoffer
Jensens mark i Aaderup, umiddelbart ved Susaaen. Ledelsen af denne virksomhed
er for 5 maaneder siden overtaget af ingeniør Rostgaard, som i 23 aar har haft
lejlighed til at uddanne sig i sit fag paa store værfter i udlandet, han har
haft ansættelse ved, saavel i Amerika som Frankrig, Tyskland og Skotland.
Alt tyder paa, at Næstved jern- og betonskibsbyggeri i Kr. Rostgaard har faaet
en driftleder, der med sin betydelige indsigt og erfaring i dette specielle fag
- han er indehaver af 10 danske patenter vedrørende jernbetonskibsbygning - vil
være i stand til at føre det ny værft ud over de "børnesygdomme" der
uundgaaeligt melder sig overalt, hvor der skal brydes nye veje - ikke alene ud
over begyndervanskelighederne, men ogsaa frem til den pl
ads i solen, som et velfunderet og velledet foretagende har krav paa.
Vi entre den mere end halvfærdige "Abbednæs", i hvis skrog der er
anbragt ca. 52 tons jernstænger bøjede og sammensvejste til et eneste stort
net, der danner det samlede skelet, omkring hvilket betonen i nær fremtid skal
støbes. Naar "Abbednæs" er færdig fra værftet, gaar den videre til
Nordhavnsværftet i København, hvor den skal monteres, bl.a. med en motor paa 80
hestes kraft.
Naar "Abbednæs" hen i maj maaned er færdig til at afgaa til
værftet, tager man for alvor fat paa det næste skib, et træskib paa 350 tons,
hvis navn bliver Basnæs og kølen er allerede lagt og stævnen til
"Basnæs" rejst. Den skal være af den saakaldte
"Svendborg-type" med tre master og en 80 hk. motor. Ligesom
"Abbednæs" er "Basnæs" bestilt af Dampskibsselskabet
"Oregon". Den skal løbe af stabelen hen i august maaned, siger Kr.
Rostgaard.
Endelig har "Oregon" bestilt en tredie baad, der ligesom
"Abbednæs" skal være en 350 tons jernbetonbaad og forventes at kunne
løbe af stabelen til nytaar.
Som det fremgaar heraf, er det meningen, at der skal være fart i arbejdet i det
kommende foraar, sommeren og efteraaret, og desuden har man planer om
betydelige udvidelser af driften; bl.a. skal værftet i nær fremtid have sit
eget savværk, som foruden værftets eget arbejde skal save alt det tømmer, et
par Københavnske trælastfirmaer henter hjem fra sydsjælland. I forvejen har
værftet sit eget smedeværksted, et cementstøberi, et rørvæveri, eget vandværk
etc.
Naar de tre baade til "Oregon" er færdige, har vi i ordre 10
fiskebaade paa 40 - 60 tons til Island, oplyser driftbestyrer Rostgaard, saa
man forstaar, at foreløbig vil værftet ikke mangle arbejde.
Der er tegn paa, at det ny værft allerede er rask paa vej henimod sin plads i
solen.
Tirsdag 1. april 1919
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri afholdte mandag generalforsamling under ledelse
af bogtrykker R.B.Christensen. Skibsreder Bartholdy aflagde beretning og
fremlagde regnskabet, der viste et underskud paa 94.000 kr., væsentlig
fremkommet ved underskud paa første betonskib og prisfald paa materialer.
Til medlem af bedriften genvalgtes Amtsvejinspektør Jensen-Løvstrand og
overretssagfører Svenning-Larsen, og til stedfortræende Sogneraadsformand
Hansen, Øverup, og købmand L.B.Olsen.
Nærmere referat i næste nr.
30.september 1919
"Abbednæs" løb af stabelen.
Endelig i søndags lykkedes det at faa det store jernbetonskib af stabelen paa
skibsværftet i Aaderup. Begivenheden fandt sted ved 7-tiden og forløb uden mindste
uheld (*). Kolossen ligger fint paa vandet. Som bekendt er fartøjet bygget for
regning for rederiaktieselskabet "Oregon" i København. Det er paa 350
tons og bærer navnet "Abbednæs".
(*)
Fra et maritimt fagblad er følgende oplyst:
Skibet led ved afløbningen et meget alvorligt
havari, idet beddingen sank, hvorved skibet halvvejs kæntrede og blev hængende
i mosen ved aaens bred. Herved borede 5-6 pæle sig op i skibsbunden; til alt
held gik de dog kun gennem dobbeltbundens nederste bundplade; beskadigelserne
viste sig endda at være af ganske lokal natur, idet stødets kraft var blevet
opfanget af armeringsjernene, hvilket som det var at vente, havde bøjet sig
uden at knække. Efter med noget besvær at være blevet bragt flot, blev skibet
slæbt til København og sat i dok paa "Flydedokken". Her blev
bundskaderne repareret, idet den beskadigede beton fjernedes, armeringsjernene
blev rettede ud og ny beton indstøbt. Reparationstiden varede inklusive
hærdningstiden, 8 dage og kostede efter ejerens opgivelse ca. 3.000 kr.,
dokleje indbefattet. Rederen, hr. kaptajn Bartholdy, har overfor mig udtalt, at
et jernskib, dersom det havde faaet den medfart, betonskibet led, ville have
krævet langt mere omfattende og kostbare reparationer, idet bundstokkene ville
være blevet bøjet og have krævet fornyelse.
Tilfældet er ligesom de tidligere nævnte eksempler
fra Norge et bevis paa betonskibes større modstandskraft imod beskadigelser, og
det godtgør endvidere, at det er berettiget at paastaa, at reparationer paa
betonskibe let og billigt lader sig udføre.
citat slut.
Tirsdag 21. oktober 1919
Betonskibet paa grund i kanalen ved Karrebæksminde,
Pramtrafikken standset.
Det ny betonskib "Abbednæs" der nylig er
blevet færdig fra betonskibsværftet, benyttede i lørdags et rigeligt højvande
til at komme ud gennem Karrebæk-fjorden. Under normal vandstand vil den
nemlig have vanskeligt herved, da den stikker 9¾ fod og der i kanalen ud gennem
fjorden ikke kan regnes med at være mere end 7 fod. (ca. 2,1 m.).
Det gik godt, lige til man naaede broen i
Karrebæksminde. Lige ovenfor broen gik betonbaaden paa grund lørdag aften og
har ikke siden været til at faa af.
Dampbaaden "Enø" og "Særimner"
fra Masnedsund, der skulle have slæbt betonskibet til København, har forsøgt at
hale det af grunden, men hidtil uden held.
Man har laant en del materiel fra Svitzers
bjergningsselskab, men enden paa det bliver maaske, at man kommer til at faa en
af dette selskabs bjergningsdampere til at tage affære.
Ret længe skulle denne grundstødning være, kanalen er
nemlig stoppet for al pramtrafik herved, og dette er saa meget uheldigere, som
man netop for tiden losser kul baade til gasværket og Maglemølle.
Onsdag 22. oktober 1919
Gennem broen.
Mandag nat lykkedes det ved højvande og fortsat
hivning at faa betonskibet halet igennem broen ved Karrebæksminde.
Men ogsaa paa den anden siden af broen tager den
bunden i kanalen og stod tirsdag middag fast ca. 100 m. fra broen.
Her er havnen imidlertid saa bred, saa trafikken er
genoptaget, og foriøvrigt er det nu kun et tidsspørgsmaal, naar
"Abbednæs" kommer helt ud i havnen og paa dybt vand.
("Abbenæs" blev leveret sent, da der om
sommeren var 3 måneders strejke hos jernarbejderne).
Torsdag 23. oktober 1919
Betonskibet "Abbednæs" kom onsdag flot og
blev slæbt ind i Karrebæksminde havn, hvorfra turen nu gaar til København.
Onsdag 17. marts 1920
A/S Næstved JernbetonSkibsværft.
A/S Næstved JernbetonSkibsværft holder
generalforsamling d. 30 ds. paa hotel "Vinhuset".
Onsdag 31. marts 1920
Næstved Jernbeton-Skibsbyggeri.
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri holdt tirsdag
generalforsamling paa "Vinhuset". Amtsvejsinspektør Løvstrand aflagde
beretning, og oplyste bl.a., at et cementskib nu var færdigbygget.
("Abbednæs").
Paa grund af forskellige forhold blev regnskabsaflæggelsen
og valg af bestyrelse udsat til senere, dog ikke senere end 1.august.
Til revisor nyvalgtes bogholder Christiansen,
Købstædernes Brandforsikring.
Udenfor dagsordenen behandles et af glarmester
J.A.Pedersen stillet forslag, om at undersøgelse af den mod Dampskibsselskabet
"Oregon" afsluttede kontrakt om bygning af et betonskib og et
træskib.
Et udvalg til at undersøge sagen nedsattes og kom til
at bestaa af glarmester J.A.Petersen, bogtrykker Christensen, Riddergade og
købmand Tang Koch.
Tirsdag 12. oktober 1920
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri holdt tirsdag
ekstraordinær generalforsamling paa hotel "Vinhuset". Der var mødt
godt en snes aktionærer.
Formanden, overretssagfører Svenning-Larsen, København,
bød velkommen.
Gaardejer Rs. Petersen, Sipperup Østergaard, valgtes
til ordstyrer, takkede for valget og konstaterede generalforsamlingen lovlige
indvarsel.
Formanden redegjorde for generalforsamlingen i marts.
Regnskabet var den gang udarbejdet meget forhastet, og vi fik da udsættelse med
dets aflæggelse.
Der foreligger nu et ændret driftsregnskab og
statusopgørelse pr. 1. januar 1920, udarbejdet af Forvaltnings- og
Revisionsinstituttet.
Regnskab.
Regnskabet udviser derefter følgende hovedposter:
Udgifter: Saldo fra forrige aar 94.102 kr.,
udgifter paa beton II 281 kr., diverse driftudgifter 13.968 kr.,
administration
34.543 kr., tab paa tørvemosen 440 kr., tab paa nybygning III
("Abbednæs") 35.767 kr., materialelageret 3.930 kr.,
afskrevet paa startkonto 1.816 kr.
Indtægter:
Cementstøberiet driftkonto 9.710 kr., rørvæveriet 3.049 kr., grusgraven
21 kr., avance ved reparation 1.627 kr.,
forhøjelse af diverse bygningers bogførte værdi 90.696 kr., underskud 91.183
kr.
Formanden fortsætter: Paa sidste generalforsamling
nedsattes et tre-mandsudvalg som skulle undersøge mellemværendet mellem
"Oregon" og selskabet vedrørende nybygning nr. 3
("Abbenæs"). Denne stod værftet i 221.000 kr., mens den kontraherende
pris kun var 105.000 kr. Ved forhandling med "Oregon" var det
lykkedes at faa dette til at forøge prisen, saa tabet paa nybygning III kun
blev ca. 35.000 kr. og det var endda ikke givet, det blev til noget virkelig
tab. Pengene blev foreløbig staaende og skulle forrentes med 5%.
Glarmester J.A.Pedersen, Næstved: Naar vi er kommet
til dette udmærkede resultat, skyldes det ikke mindst imødekommenhed fra
bestyrelsen, ved den sidste generalforsamling bad jeg bestyrelsen at gaa. Det
beklager jeg nu. Bestyrelsen har intet at bebrejde sig. Bliver regnskabet nu
forkastet, falder "Oregon"s tilbud bort. Vi har udsigt til ogsaa at
bygge de sidste 35.000 kr. af. Jeg anbefaler regnskabets godkendelse.
Regnskabet godkendtes derefter enstemmigt.
Om bestyrelsesvalg og selskabets udsigter førtes en
længere forhandling, der kl 4¾ endte med, at den nuværende bestyrelse
fungere sammen med 3-mandsudvalget til 1. januar
1921.
Onsdag aften 13. oktober 1920
Jernbeton-Skibsværftets generalforsamling.
Jernbeton-skibsværftets generalforsamling paa hotel
"Vinhuset" tirsdag eftermiddag havde som sidste punkt paa dagsordenen
bestyrelsesvalg. Det viste sig imidlertid, at dette gav anledning til en
længere forhandling, under hvilken der oplystes adskilligt af interesse om
selskabets fremtidudsigter.
Af bestyrelsen afgik efter tur købmand Vald. Huus,
Næstved, og rentier Roger Hamann, København. Formanden ville foreslaa, at de
tidligere omtale 3-mandsudvalg, bogtrykker Christensen, glarmester Pedersen og
isenkræmmer Tang Koch, indtraadte i bestyrelsen. Han ville saa selv afgaa
sammen med de tidligere nævnte herrer. - Det var bedst, at lokalkendte folk nu
kom til.
Bogtrykker Christensen ville ikke. I løbet af ganske
kort tid maa vi holde inde. Det behøves der ikke en ny bestyrelse til.
Glarmester Pedersen sluttede sig hertil.
Formanden var lidt forbavset over denne skarpe
afvisning. Han havde haft det indtryk af, at d`hrr., ikke var saa helt
uvillige.
Christensen: Sker der ikke et lille mirakel, kan vi
ikke klare det længere end til december termin. Ingen kan fortænke os i, at vi
vægre os under disse forhold.
Generalforsamlingen blev nu udsat i tre kvarter, i
hvilken der forhandledes privat. Enighed blev der dog ikke opnået.
3-mandsudvalget krævede som betingelse for at indtræde, at der fra de to
Københavnske herres side skulle stilles 10.000 kr. til raadighed. Formanden og
hr. Roger Hamann ville ikke gøre dette ubetinget. Dog nok mod, at der fra
Næstved blev tegnet aktier i et partsrederi, som skulle lade bygge et mindre
skib til besørgelse af trælastfarten etc. paa Næstved og Vordingborg.
Bogtrykker Christensen: Det er ganske ejendommeligt,
at et værft, der staar os i henved ½ mill. kr., skal gaa i staa, fordi der
mangler 10.000 kr. i driftkapital. - Vi kan imidlertid ikke gaa paa hovedet i
vandet med aabne øjne.
Ordstyren: Vil overretssagføreren svarer?
Overretssagfører Svenning-Larsen: Ja, jeg ved knapt,
hvad der, skal svares. - Kan generalforsamlingen ikke rette en indtrængende
henstilling til de tre herrer om at tage fat ?
Ordstyren: Ret megen indsigt har jeg ikke i det, men
jeg vil betragte det som et lyspunkt, om vi faar bestrelsen hermed.
Glarmester Pedersen: Kan ikke udvalget og den
nuværende bestyrelse fungere sammen til 1. januar 1921 ?
Overretssagfører Svenning-Larsen: Det er jo altid en
udvej, men ikke den bedste.
Skibsreder Bartholdy, København: Kan vi ikke tegne de
penge her ? Jeg vil tegne mig for 2.000 kr. af de 9.000 kr. præferenceaktier.
Overretssagfører Svenning-Larsen: Inklusive hr.
Bartholdy`s tegning kan vi i København strække os til at tegne 4.500 kr.
Restsummen lod sig ikke tegne, og efter endnu nogen
tids forhandling enedes man om at lade den nuværende bestyrelse og udvalget
fungere til 1. januar 1921, saaledes at det bliver udvalget, der faar det
daglige tilsyn med driften.
Dermed sluttede generalforsamlingen.
Fredag 10. december 1920
Næstved skibsværft standser arbejdet.
Næstved Jernbeton-skibsværft har for tiden et skib
under bygning til Rhederiselskabet "Oregon", men da
"Oregon" i disse dage har meddelt, at det ser sig nødsaget til
at standse sine udbetalinger, har Næstved skibsværft fra fredag maatte
indstille arbejdet paa "Oregon"s nye skib ("Basnæs") og
indtil videre afskedige de arbejdere, henved en snes, der var beskæftiget ved
skibsbygningen. Hvornaar værftet atter vil genoptage arbejdet, vides der intet
om.
Et forlydende vil iøvrigt vide, at samtlige værfter i
landet vil blive nødsaget til straks ind i det nye aar at standse arbejdet.
Forhaabentlig vil dette forlydende vise sig ikke at være rigtigt.
Lørdag aften 11. december 1920
Næstved skibsværft og "Oregon".
Et dementi.
"Ritzaus Bureau" havde udsendt en meddelse
om at arbejdet paa Næstved Jernbeton-skibsbyggeri er, saaledes som vi meddelte
i forr.nr., standset, og at aarsagen til standsningen var den, at selskabet
"Oregon", der har bestilt det skibsværftet for tiden har under
bygning, havde standset sine udbetalinger.
Bureauet har derefter lørdag morgen udsendt følgende:
Dementi
Bestyrelsen for dampskibsselskabet "Oregon"
dementere kategorisk, at der - som nævnt i meddelsen om afskedigelserne ved
Næstved jernbeton-skibsbyggeri - er indtraadt betalingsstandsning ved
dampskibsselskabet "Oregon".
Vi har spurgt en af Næstved skibsbyggeri ledende
mænd, hvorledes det forholder sig med denne meddelse og dementiet, og
vedkommende svarer: at skibsværftet, som meddelt, har standset arbejdet, og at
aarsagen til denne standsning var den, at "Oregon", paa hvis skib der
arbejdes, havde standset sine udbetalinger til værftet. Det er en kendsgerning,
tilføjer vor hjemmels
mand, som ikke lader sig bortforklarer.
Senere meddelse.
Lørdag middag har "Oregon" udsendt følgende
nærmere oplysninger:
Bestyrelsen for Dampskibsselskabet "Oregon"
erklærer, at de om selskabets udspredte meddelser hidrører fra, at selskabet
har standset udbetalingerne til en i Aaderup iøvrigt næsten færdig nybygning,
et 4000 tons træskib, (skal være 400 tons).
Udbetalingen standsede, fordi der, allerede paa grund
af konjunkturforholdene var udbetalt væsentlig udover den vedtagne kontraktsum.
Selskabet har, bortset fra ovennævnte, ingen
nybygningskontrakter.
Tirsdag 29. marts 1921
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri holdt tirsdag eftermiddag
generalforsamling paa hotel "Vinhuset". Fabrikant Nielsen, Faxe
Ladeplads, aflagde beretning, omtalte standsningen i december og meddelte, at
cementstøberiet for 1921 var lejet ud.
Amtsvejinspektør Jensen-Løvstrand aflagde regnskabet.
Af bestyrelsen afgik købmand Huus, Næstved, rentier
Hamann og overretssagfører Svenning-Larsen, begge København. Efter en længere
forhandling genvalgtes Købm. Huus og nyvalgtes glarmester J.A.Pedersen og
bogtrykker Christensen, Næstved.
Nærmere referat imorgen.
Onsdag aften 30. marts 1921
Næstved jernbeton-skibsbyggeri.
Næstved jernbeton-skibsbyggeri holdt, som kort
omtalt, tirsdag eftermiddag generalforsamling paa hotel "Vinhuset".
Der var mødt 14 aktionærer.
Grd. Rs. Petersen, Sipperup Østergaard, valgtes til
ordstyrer. Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads aflagde beretning:
Grunden til standsningen december f.A. (forrige Anno)
var, som bekendt, at der ikke af rederiet sendtes os flere penge. Vi forsøgte
at forpagte skibsværftet ud og fik ogsaa en del billetter, men nogen
overenskomst er ikke sluttet.
Glarmester J.A.Pedersen, Næstved, har lejet
cementstøberiet og rørvæveriet for 1921. Hr. Pedersen bød en saadan leje, at vi
ikke kunne forsvare at sige nej.
I løbet af det sidste aar er der paa skibsbyggeriets
omraade indtraadt en svingning af et omfang, som vist aldrig er set tidligere,
fra svimlende højkonjunktur til en bølgedal, hvis dybde ingen havde kunnet ane.
Vi haaber med tiden at kunne faa værftet i gang igen
som reparationsværft. Vore forpligtigelser hviler jo paa en enkel haand og vil
næppe for øjeblikket blive gjort effektive. Aktiekapitalen maa i dette øjeblik
uværgelig siges at være tabt. Men vi mener alligevel ikke at kunne anbefale
likvidation, der blot vil medføre yderligere omkostninger uden at medføre
fordele.
Regnskabet.
Amtsvejinspektør Jensen-Løvstrand aflagde regnskabet.
Paa driftregnskabets udgiftsside var de største
poster: 50 % afskrivning paa værftets ejendele m.v. 135.449 kr., administr-
tionsudgifter 20.537 kr., afskrevet paa startkonto
1.816 kr., udgifter ved nybygning IV ("Basnæs") 276.200 kr., tab paa
materialelageret 50.154 kr., tab ved cementstøberiets
drift 8.063 kr.
Indtægter:
Indbetalt paa nybygning IV ("Basnæs")
180.000 kr., rørvæveriets drift 1.690 kr., underskud 414.186 kr.
Status udviser, at værftes ejendele og anlæg efter
nedskrivning, vurderes til 150.058 kr., aktiekapitalen er 290.000 kr., deraf
90.000 kr. præferenceaktier.
I Diskontobanken haves en kassekredit paa 81.731 kr.
og mod laan og kaution er optaget et laan paa 40.000 kr.
Hr. J.L.(Løvstrand-Jensen) omtalte de
vanskeligheder, som selskabet har haft med at faa en revisor, og som var skyld
i, at regnskabet var blevet saa sent færdig.
Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, var glad for
den betydelige nedskrivning. Den er endda for lille. Glarmester J.A.Pedersen,
Næstved: Hvor meget materiale kan "Oregon" disponere over til skibets
færdiggørelse. Hvor længe maa nybygningen blive staaende ?
Overretssagfører Svenning-Larsen, København: Skibet
maa blive liggende til 1. april, efter den tid er vi berettiget til at tage
pladsleje.
Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, redegjorde for
overenskomsten med "Oregon" med hensyn til skibets færdiggørelse.
Ordstyreren: Hvor meget giver glarmester Petersen i
leje ? Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads: 5.000 kr. for 1921. Jeg tror
ikke, hr. Pedersen spinder guld ved den kontrakt. Vi kunne ikke faa mere ud af
den historie.
Sogneraadsformand Anders Hansen, Øverup: Hvordan vil
det hele stille sig, hvis vi likviderer ?
Glarmester Pedersen, Næstved: Det hører en mulig
fremtid til.
Af bestyrelsen afgik: Rentier Hamann, København,
købmand V.Huus, Næstved og overretssagfører Svenning-Larsen, København.
Isenkræmmer Tang Koch, Næstved, foreslog, at den gamle bestyrelse fortsatte.
Den hæfter for den kassekredit, vi her, og en ny bestyrelse ville derfor kun
komme til at arbejde for den gamle.
Fabrikant Nielsen, Faxe Ladeplads, gjorde rede for
forholdet til "Oregon". Dette selskab staar nu selv overfor
vanskeligheder, og vi vil ikke gaa for stærkt i rette med det, men vi har
hernede været prøveklud og har været mærket heraf. - Jeg vil tiltræde hr. Tang
Koch`s forslag. Vi 5 bestyrelsesmedlemmer er jo dem, der først og fremmest er
interesserede.
Der førtes derefter en længere forhandling om bestyrelsens
stilling. Der stilles fra aktionærside ved bogtrykker Christensen, Næstved, et
forslag sigtende til at gøre ogsaa aktionærerne interesserede i at arbejde med
paa afviklingen af gælden. Den nuværende bestyrelse mente ikke at kunne gaa med
hertil, uden at i hvert fald renterne af kassekreditten paa 80.000 kr. (8%)
forud var sikret.
Glarmester Pedersen blev opfordret til at
indtræde i bestyrelsen, men ville kun gøre dette mod at hans
forpagtningskontrakt blev ophævet. Han ville ikke udsætte sig for at komme i en
skæv stilling, ved baade at være lejer og bestyrelsesmedlem.
Overretssagfører Svenning-Larsen syntes ikke,
bestyrelsen kunne løse hr. P.
Ordstyreren udtrykte sin forbavelse over, at
bestyrelsen havde lejet cementstøberiet ud, holdt aktionærerne, holdt
aktionærerne osv., uden at spørge aktionærerne. Men NAAR det var sket - og tal.
fandt at kontrakten var gunstig for selskabet - saa maatte bestyrelsen ogsaa,
navnlig naar den faar generalforsamlingens billigelse, kunne løse hr. P.
Efter yderligere drøftelse naaede man til enighed om
en ordning, hvorefter kassekredittens renter forlods udredes af det ev.
overskud, og glarmester P. løses fra sin kontrakt mod at drive støberiet for
værftets regning.
Paa basis af denne ordning indvilgede d`hrr. glarmester
Pedersen og bogtrykker Christensen i at indtræde i bestyrelsen. De nyvalgtes
derefter. Genvalgt blev kbm. Huus, til suppleanter valgtes Fabrikant Jeppesen
og isenkræmmer Tang Koch og til revisor Lærer Nielsen, Menstrup.
Derefter hævedes generalforsamlingen.
Alle daterede afsnit, ovenfor, er afskrift fra Næstved`s
Aviser.
Her følger citat fra jubilæumsbogen Næstved Diskontobank 1946 :
Citat
Selskabet (værftet) likvideres 1925, var konstateret et tab paa 250.000 kr., udover aktiekapitalen, banken led ingen tab, idet bestyrelsen var i stand til at indfri deres forpligtigelser, omend der gik adskillige år før den endelige afvikling.
Værftet opnåede en kassekredit på 80.000 kr. kautioneret af værftets bestyrelse. Senere kom en prioritetsgæld på 40.000 kr.
Første regnskabsår:
1918 Underskud på .................................................................
94.000 kr.
1919 Mindre overskud ......................
1920 Underskud på ................................................................
323.000 kr.
1921 Første 2 mdr. voksede underskuddet med 34.000 kr., hvorfefter
værftet lukkede.
Citat slut.
Nybygninger fra Næstved jernbeton-skibsbyggeri:
|
Bygg.nr. |
Skibsnavn |
Byggeår |
Type |
Materiale |
Lastevne |
Reder |
|
1.* |
"Beton
I" |
1917 |
Pram m. motor |
jernbeton |
22
tons |
Otto
Reedtz-Thott |
|
2.** |
"Beton
II" |
1918 |
Pram
u. motor |
jernbeton |
120
tons |
Værftet/"Oregon" |
|
3.*** |
"Abbednæs" |
1919 |
Skonnert
m. 80 hk. motor |
jernbeton |
260
tons |
"Oregon"
København |
|
4.**** |
"Basnæs" |
1921 |
Skonnert
m. 80 hk. motor |
Eg |
380
tons |
"Oregon"
København |
|
5. |
ej
bygget |
- |
- |
- |
- |
"Oregon"
København |
"Beton II" call sign: NWHP
Dimensioner:
|
Byggenr. |
Længde |
Bredde |
Dybde |
Dybgang |
brt. |
nrt. |
Lastevne |
Motor |
|
1. |
14,5
m. |
4,33
m. |
1,57
m. |
1,00
m. |
- |
- |
22
t.dw. |
ja |
|
2. |
24,0
m. |
6,00
m. |
2,45
m. |
1,85
m. |
88 |
88 |
ca.
120 t. dw. |
nej |
|
3. |
37,06
m.o.a. |
7,54
m. |
4,34
m. |
3,38
m. |
235,0 |
150,0 |
260
t. dw. |
80
hk. Bolinder (6 kn.) |
|
4. |
34,5
m. |
7,6
m. |
4,2
m. |
ca.
3,2 m. |
253,05 |
224,75 |
380
t. dw. |
80
hk. Bolinder (6 kn.) |
*)I 1971 ligger pram nr. 1 som en del af
kajanlæg ved Fed lystbådehavn, der var slået hul i prammen og den var fyldt med
sten og grus. Omkring dette tidspunkt skulle prammen fjernes og Søren Lyngtoft
Larsen, Tappernøje, fik
Prammen kvit og frit for at
fjerne denne. Prammen blev tømt og tætnet og forhalet til nuværende plads, her
sænkede man prammen bevidst, for at den ikke skulle rive sig løs og skade andre
fartøjer i området.
2010 er der planer om evt. at
sætte prammen i stand og benytte den som husbåd, andre planer om at den kunne
anvendes som anløbsplads for kanoer etc. er også fremme.
Pram nr. 1 kan i dag ses
grundstød og afrigget, ca. 200 m. nord for Fed havn, Præstø fjord nordlige del.
Pram nr. 1 sejlede stenmaterialer (kugleflint) fra Fed havn
til Præstø havn, kugleflinten blev eksporteret til mange lande hvor
det bl.a. blev anvendt i roterende maskiner, hvori emner var
placeret for afrensning af kugleflinten der roterede rundt med
emnerne. Da man opfandt rustfri stålkugler, blev
kugleflinten udskiftet og eksporten ophørte efterhånden.
Fed havn blev oprindelig anlagt for udskibning af brænde, til
Præstø. Se fotos af pram nr. 1, ved slutningen af denne side !
**) Call sign: NWHP - Kontrol nr. : M 38, Rederi: a/s Brødrene Bartholdy, København (Danmarks Skibsliste: 1923).
***) 1921 solgt til Sverige, 1925 afrigget/ændret til værkstedspram.
Topsejlskonnert "Abbednæs"
****) 12.1.1920 Nyregistreret, ejer:
"Oregon", solgt på beddingen 14.2.1920 til a/s Øxenbjerg skibsværft
(ved Carl Engholm) i Svendborg. Dette værft sælger den 22.7.1921 fartøjet til
Sverige, som " ikke fuldendt skibsskrog uden rigning og motor",
til den Svenske kaptajn Valdemar Olsson og hans broder Josef, der bor i
Bergkvara, Sverige. Prisen var 52.500
D.kr.
Valdemar Olsson ejer 105/120 dele og broderen Josef de sidste 15/120 dele.
(Josef sælger sine 15/120 dele til Valdemar, da Josef Olsson rejste til Amerika
i 1925. Da skibet kom til Sverige fik det nyt navn: "Bleking".
Den 9 jan. 1934 sælges fartøjet til 7 partredere i
Lysekil, med Bankkasserer Henry Lundin som hovedreder, skibet får navnet:
"Gullmar", samtidig bliver den første motor installeret, en 130 hk.
Skandia råoliemotor, 2 cyl./2-takt.
Den 11. marts 1937 sælges fartøjet (pris 49.715 kr.)
til 7 partredere i Grebbestad, navnet ændres til "Hafsten". Hovedreder
blev Førstestyrmand Josef Fridolf Andersson.
Den 8 maj 1947 sælges fartøjet igen, denne gang til et
partrederi i Oskarshamn, med Skibsmægler Olof Leonard Laurell, som
hovedreder.
I 1948 bliver hovedmotoren udskiftet med en: 210 hk. Skandia råoliemotor, 2 cyl./ 2-takt.
I august 1961 sælges "Hafsten"
til skipper Robert Saul i Sødertalje for blot 6.500 kr.
I oktober 1966 købes fartøjet af Entreprenør
Alfons Jonsson, Malmø, pris 10.000 kr.
I 1968 slettet fra det Svenske skibsregister, efter at
Malmø brandvæsen havde brugt skibet til brandøvelser.
Det skulle stadig være muligt at se rester fra
"Basnæs", i Malmø industrihavn !
Under Svensk flag havde "Basnæs" følgende
dimensioner:
|
Call
sign |
KDPF,
senere ændret til : SKHU |
|
Brt. |
252,72 |
|
Nrt. |
213,93 |
|
loa |
34,97
m. |
|
br. |
8,44
m. |
|
dbg. |
3,43
m. |
|
Dw. |
365
på 13`9`` |
|
grain |
19.000
cub.ft. |
|
Lastluger,
2 |
a
16`x 12` |
|
Motor
(1934) |
130
hk. Skandia Diesel, 2 cyl. |
Kilde: Svenska seglare och motorseglare, 1951 - Sveriges Skeppslista 1961 - Norske Veritas Skipsregister 1966 samt Torsten Hagnèus, Västre Frölunde, Sverige.
Værftet og rederiet "Oregon" gik begge i betalingsstandsning i 1921. Værftet likvideret 1925.
Verdens første jernbeton-skib:
Lille lægter (pram) bygget i året 1854, i Lambot,
Frankrig. Lægteren blev vist samme år på verdensudstillingen i Paris.
Endnu i året 1914 var lægteren i brug.
I Danmark blev der bygget jernbetonskibe flere steder, bl.a. København, Køge og Aaderup ved Næstved.
København`s flydedok:
s.s. "Bartels" bygget 1920, dødvægt: 1800
t., brutto: 1249, netto: 760, egenvægt: 1140 t., længde: 70,63 m., bredde:
11,15 m., sidehøjde: 4,45 m. , byggepris: 1.711.187 kr.
Maskine: T-3-cyl., 550 ihp
Reder/ejer: (1920): a7s D/S Patria, v. T.Nielsen,
København.
Skibet er bygget som lastfartøj, senere oplagt og
ændret til hotelskib og værkstedspram.
Oplagt ved Söder Mälerstrand i Stockholm siden 1982
som værkstedspram. 1994 solgt til Larvik i Norge.
Umiddelbart efter afg. fra Stockholm, juni 1994,
sprang slæbetrossen og prammen tog grunden, en dykkerundersøgelse viste ingen
lækager, bugseringen fortsatte, den 30 juni begyndte prammen at tage vand ind
og sank på 18 meter vand, tæt ved den gule bøje ved Ölands norra udde (S).
"Bartel" som hotelskib i Stockholm
Codan værftet i Køge:
m.s. "Triton" bygget 1920, dødvægt: 1250
t.. "Triton" forliser allerede i 1921.
Næstved Jernbeton-skibsbyggeri:
1 lille pram
1 stor pram
1 skonnert "Abbednæs"
1 skonnert "Basnæs"
Herudover blev der bygget betonskibe i Aalborg og Frederikshavn.
Som nævnt tidligere, startede man betonskibsbyggeri i Frankrig, herefter fulgte Tyskland, England, Danmark, Norge og USA.
Rederiet "Oregon":
Ejerer: Brødrene Bartholdy, København.
Følgende skibe har tilhørt rederiet "Oregon" / "Duen", (listen er ikke komplet !):
NHLG "Ane", 3.m.skonnert, brt/nrt:153/131, bygget Thurø 1895. (Rederiet "Duen")
NMDP "Najaden" 3.m.skonnert, brt/nrt: 179/150, bygget Svendborg 1903 (Rederiet "Duen")
"Abbednæs" se yderligere oplysninger ovenfor. (Rederiet "Oregon")
NRKM "Asnæs" ex. "H.C.Jensen" (bygget Thurøbund 1909, 217 brt., forlist ved Island 1918), (Rederiet "Oregon").
"Basnæs" se yderligere oplysninger ovenfor. (Rederiet "Oregon")
NVFS "Fornæs" ex. "Usken", "Oregon",
"Uller", "Samer". (bygget i UK 1890, brt. 729, forlist
1921, nær Cape Lopez),
(Rederiet "Oregon").
"Grenaa" ex. "Helsingborg" (DFDS) ( Lindholmens, Sverige 1884, brt. 179, pass.fart i Øresund)1923 ophugget i Kiel. (Rederiet "Oregon")
NVQJ "Lynæs" ex. "Yrsa" (bygget i Svendborg,
Øxenbjerg, 1917, brt.: 324, forlist i Atlanten 1923) 600 tdw, brt.324.
(Rederiet "Oregon").
Pram nr. 1, Præstø fjord, maj
1999
Pram nr.1, Præstø fjord, agterenden er nærmest.
Pram nr. 1, Præstø fjord, lastrum, fordæk med nedgangsluge
til
Pram nr. 1, lastrum og maskinrum agter.
storesrum.
Se også tegning af jernbetonpram nr. 1.
Tilbage til oversigt