Tidslinie

Tidslinie - år 1135 til d.d

Årstal	Begivenhed
1135	Næstved får købstadsrettigheder
1135	Peder Bodilsen, Næstved`s grundlægger, anlægger et kloster ved Susaaen, Herlufsholm
1230 (ca.)	Danmarks første "Vippefyr" oprettes ved Kolbacken ved Skanör
1231	Karrebæk omtales første gang i Kong Valdemars Sejers jordebog fra 1231
1249	Sct. Peders kloster i Næstved, bygger Kogger
1259	Den 14. juni , bibragte Fyrst Jarimar af Rügen, dronning Sprænghests hær af udisciplerede bønder et frygteligt nederlag, hvorved man mener 10.000 bønder kan være dræbt.
1271	Sankt Peders kirke og det meste af byen, nedbrænder
1275	Omkring 1275 bygges Karrebæk kirke, på Humlebjerget. se også Kirkeskibe
1280	Store dele af Næstved nedbrænder
1311	Danmarks første Sømandspræst udstationers i Gellen, vest af Rügen
1345	Kong Valdemar Atterdag, stormer fæstningen på Husvolden i Næstved
1402	Dronning Margrethe I river sørøverborgen Gaunø, ned. Et Dominikanerkloster for Jomfruer af stand opføres. Den nuværende klosterkirke er identisk med den gamle kirke ved Gaunø slot.
1429	Øresundstolden indføres, fortrinsvis for udenlandske fartøjer. (Danske fartøjer skulle betale Øresundstold når man havde udenlandske last på kølen) Øresundstolden ophæves 1857.
1441	Næstved havn omtales første gang, i Kristoffer af Bayerens Privilegier 1441, herefter omtales havnen ikke de følgende 150 år.
1447	Mindegabet ved Lungshave omtales som Hallsminde
1447	Kong Kristoffer den. 3, udsteder følgende forordning: Vi Kristoffer ..... gør Vitterligt at vi er blevet bekendt med, at nogle plejer at sejle ulovlige havne- som er Huerlesze (Bisserup), Hallzminde(Mindegabet) og Dybsminde (Dybsø). Hvilket er vor Købstad Næstved til stor skade er. Thi forbyde vi alle borgere og bønder og alle andre, hvem som helst de er eller tilhøre, at sejle ind i nogen af de førnævnte havne med købmandsskab - uden vore elskelige borgere i Næstved, som må sejle til og fra disse havne, eftersom de har behov - ellers bøde på 40 mark og fortabelse af varerne.
1490-erne	Næstved har en central placering, ang. handek over Lübeck
1492	Christoffer Columbus ser for første gang sit Indien, den 12.10.1492, han går i land og døber øen San Salvador.
1496	Eet skib hjemmehørende i Næstved
1536	Klosteret på Gaunø, lukker.
1593	Der udsendes et kgl. brev, den 8. februar 1593, om, at borgmestre og Raad i Næstved havde meddelt kongen, at sejladsdybet (Mindegabet) af vinterens hårdhed og vejrlig var blevet fyldt med sten og sand. Kongen meddeler i den anledning, at byskatter, ca. 300 mark pr. år, kunne de næste 3 år anvendes på vedligeholdelse af Mindegabet.
1593	Den 16. februar 1593 kom et kgl. brev om, at Næstved til vedligeholdelse af sejlløbet, måtte oppebære 4 skilling Dansk (ca. 8 øre) af enhver hest, som blev solgt på markederne der.
1601	Maren Eriks brændes som heks, uden for Østerport på Galgebakken (Gallemarksvej).
1613	Borgmestre og Raad klager til Kongen over, at mange understod sig i at ind- og udskibe gods på ulovlige steder, nemlig Dybsø og Hørleshavn (Bisserup), hvorved Kronens og byens told blev formindsket.
1613	Toldbetjentens hus ved Mindegabet, opføres. Efter anmodning fra Kongen (Chr.IV), den 11.nov.1613
1620	Borgmestre og Raad i Næstved fik bevilling til, at der på byens bekostning måtte bygges et hus ved Karrebæksminde til Toldkarlene der. Det var forbudt at holde kro på stedet.
1620	Ridefogeden på Saltø gods, Claus Sørensen, anviser på vegne af Saltø`s ejer Karen Rostrup, et areal på Lungshave på 16 x 16 favne (ca. 30 x 30 m.) hvorpå der måtte bygges en toldgård. Dette hus kaldes i en årrække Mindehuset.
1621	Udsendes der et kgl. brev, at der ved Mindet de næste 6 år måtte opkræves ½ skilling eller 1 søsling af hver dalers værdi, som ind/udskibes ved Mindet, til forbedring af af dybet og bolværkerne ved Mindet. Denne afgift blev kaldt Søslingstold.
1634	Den 13. januar brændes Birgitte Prammands, ved Rakkerbakken, skarpretteren som henrettede hende, fik 3 rdl. (ca. 6 kr.).
1634	den 6. sept. fornyede Kongen (Chr.IV) atter aftalen om søslingstold, ved Mindet.
1636	Den 20. okt. bevilgede Kongen (Chr.IV), at Næstved i 5 år fra nævnte dato, skulle have 1 skilling (2 øre) af hver dalers værdi, som ind/udføres ved Mindet, til Mindets vedligeholdelse.
1637	25. feb. bevilgede Kongen (Chr.IV) et lån på 2000 rdl. (ca. 4000 kr.) til Mindets reparation.
1657-60	Næstved besat af Svenske tropper (Svenskekrigen).
1659	Kort før Mikkels dag ( 29.9), ankommer skibet Den Rejsende Mand,på 2 c.l. og 15 stykker (knapt 5 brt.),ladningen bestod af salt.
1669	Borgmestre og Raad befalede i april, Mindets forvalter Bertel Lauritsen, at lade nogle pæle slå ned i Mindet "den søfarende til nytte og brug".
1672	Indbyggertallet i Næstved, ca. 1850 (den 11. største by i Danmark).
1675	19. juli kom der en kgl.(Chr.V) befaling til Borgmestre og Raad om straks at lade bro og bolværk ved Mindet reparere på byens bekostning.
1680	Søslingstolden ved Mindet afskaffes.
1680	På Kammerkollegiets skrivelse 31. jan. svarede Borgmestre og Raad, den 10. marts: Næstved Minde er i denne haarde krigstid af storm og høj vandflod blevet øde og fordærvet, og byen har ingen midler til at reparere bolværkerne der.
1680	En Tolder fra Næstved forflyttes til Toldergaarden (Mindehuset) på Lungshave.
ca. 1680	I anledning af en klage til Rentekammeret fra tolderen i Karrebæksminde over at bolværket der er meget forfaldent og ikke blev holdt ved lige, da samme bolværk engang af ny er bekostet til Næstved bys indvaaners tjeneste og deres handels befordring, pålagde Rentekammeret den 19.10 1686 byens Øvrighed straks at reparere bolværket og i fremtiden holde det ved lige ved hjælp af Accisepenge (told/bytold). Tolderen havde endvidere klaget over, at Pilotmanden ikke var til stede når hans tjeneste behøvedes, og hjalp de søfarende ind og ud ved Mindet. Rentekammeret befalede Øvrigheden at pålægge ham, at gøre sin pligt, så de søfarende ikke for hans forsømmelses skyld skulle lide nogen skade.
1682	Borgerskabet klager til de kgl. Kommissærer over, at der ingen pæle var blevet nedbukket, og at Mindet ikke blev renset. Raadmændene Oluf Christensen og Christian Gabrielsen svarede Kommissærerne, at Mindets reparation ikke var blevet til noget af mangel på penge. Kommissærerne erklærede, at Mindets penge ikke måtte anvendes til rejser og at kæmner- og Minderegnskabet ikke måtte blandes sammen.
1702	Borgmestre og Raad skriver atter til Kongen (Frederik IV) om pengemangel vedr. vedligeholdelse af Mindet.
1704	Der er ikke penge til de store forbedringer ved Mindet, der bliver slået 18 pæle med 7-8 alen (4,7-5,0m.) mellerum, til at fortøje skibene ved.
1710	Købmand Wilken Hornemann skriver til Borgmestre og Raad, den 21.maj: Min skude paa 500 tdr. sled sig "om vinterens tider" løs, tog pælene, hvortil den var fastgjort, med sig og drev ud af vor havn ved Karrebæksminde formedelst stærk storm og høj flod, og med stor bekostning samt bjergeløn fik jeg den opsøgt i Bæltet og ført til Nyborg, og nu i høst drev min store skude "Den Graa Falk" paa 100 tdr. under vedvarende storm og uvejr fra rheden i land og sloges i stykker, fordi skibsfolkene var til København for at komme i Kongens (Frederik IV) tjeneste, og fordi skibet stak saa dybt, at det kun ved højvande kunne sejle ind i havnen.
1713	Den 23.9 befalede borgmestre og Raad, Henrik Lafrendtz, der havde oppebærelsen af accisen, at besørge for, at broen ved toldboden i Karrebæksminde og bolværket ved havnen i Næstved blev repareret, da baade tolder Anders Madsen og købmændene havde klaget over, at de var brøstfældige.
1725 1726	9 skibe hjemmehørende i Næstved. 18 skibe passeret Nyborg (Strømtold) med Kbm. som afgangshavn. Den første skole i Karrebæk oprettes, af grev Plessen af Saltø gods, i Bygaden nr. 9. Nedlagt/flyttet 1830.
1728	Magistraten omtaler, at byens handel daglig aftog på grund af havnens opfyldning, hvorved sejladsen her til staden hæmmes og ganske bortfalder, saa i stedet for 9 fartøjer, her var til byen før krigens begyndelse, er der nu kun eet.
1736	Magistraten og købmændene klager igen over, at Mindet bliver mere og mere tilsandet.
1738	Skibsbroen i Næstved repareres, idet den var aldeles forfalden.
1739	På Enø tælles 8 gårde og 3 huse, under Gavnø gods. (Enø hørte under Gavnø gods og Lungshave til Saltø).
1747	Magistraten bliver informeret om, at der i Mindegabet nu kun er 3 fod vand (ca. 0,9 m.), mens der tidligere har været 8-10 fod vand (ca. 2,4-3,0 m.). Ingen skippere vil nu sejle hertil uden man betaler dem højere fragter.
1749	Den første lods, Poul Eriksen, ansættes ved Mindegabet, hvortil der bygges et lodshus, ved Mindegabet.
1755	Borgmestre og Raad i Næstved, forbyder svin i gaderne.
1756	Man ansøger atter Kongen (Frederik V) om midler til havnevæsenet/Mindegabet.
1750	Karrebæksminde (navnet) kommer i brug. Ingen huse på dette tidspunkt, udover lods- og toldhusene på Lungshave.
1755	Bakken/Bjerget hvorpå Karrebæk kirke ligger, benævnes: Humlebjerg
1757	Magistraten, ved J.Stavanger, iværksætter nye undersøgelser vedr. istandsættelse/udbedring af forholdende i Næstved havn og ved Mindegabet.
1768	Indbyggertallet i Næstved: 1404
1774	Stiftamtmanden ønskede en nøjagtig efterretning om havnevæsenet i Næstved. Borgmester Niels Thorup svarede ham følgende, den 26 marts: For 100 aar siden kunde fartøjer paa 10 fods dybde (ca. 3 m.) sejle ind i fjorden, og for 50 aar siden kunde fartøjer paa 5-6 fods dybde (1,5-1,8 m.) sejle op ad aaen til skibsbroen. Men nu maatte smaa skibe, der stak over 3 fod (0,9 m.), ligge paa rheden ved Karrebæksminde 1/8 eller 1/4 mil fra land. (ca. 900 - 1800 m.).
1776	Generaltoldkammeret lader viceadmiral Lous i foråret 1776 foretage en undersøgelse af Susaaen, Fjorden og Mindet. Hans erklæring lignede de andres undersøgelser, men intet bliver gjort for at ændre forholdene.
1784	Opføres en lagerbygning mellem Told- og Lodshuset på Lungshave, ca. hvor Enø Kystvej/dæmningen (nordsiden) er placeret.
1791	3 huse registreret i Karrebæksminde (Longshave), ved Brandtaxationen, nemlig Toldkontrollørboligen, Toldergaarden og Lodshuset.
1794	Den 10 okt. oprettes, ved kgl. konfirmation, et pramselskab med i alt 3 pramme, herefter måtte ingen have pramme, hverken for sig selv eller andre. Betingelsen var, at hver pram/rejse til reden skulle erlægge 4 rdl. (ca. 8 kr.), som skulle anvendes til vedligeholdelse af kanal/havn. Endvidere fremgår: at hvis prammændene tiltalte købmændene eller skipperne med grove eller fornærmelige ord, kostede det en bøde til havnekassen.
1796	Susåen ved Næstved, delvis tilsandet. Sandfygning fra Åsen samtidig med at åen blev anvendt til losseplads
1796	Alle vegne fra høres klager over, at en kilde til de små købstæders vanmagt og den indenlandske handels liden levenhed ligger i tilmudrede havne, i tilspærring af indsejling til købstæderne, i usejlbar, men letteligen sejlelig blivende aaer, og i mangel af "Skibsbroer" - passer derfor saa godt paa Næstved som paa noget andet sted.
1796	Næstved får sin første gadebelysning, 4 stk.: een ved Brønden (Hjultorvet), een ved Brøns gaard i Ringstedgade, een ved Broporten (ved Brogade) og een ved Sct. Mortens kirkegaardsmur.
1797	Man er indstillet på, at lade Mindegabet sande til, man anslår at en gennemgravning af Lungshave samt en lille havn og oprensning af Susåen, vil koste 50.000 rdl. (ca. 100.000 kr.)
1798	Borgmester Wulff sender oplysningerne til Stiftamtmanden om 2 nyligt afholdte møder: Deres excellence kan ikke forestille sig, hvilken glæde det har foraarsaget alle retskafne mænd her, at denne sag er kommet under betragtning og hvor oplivende det er for den tanke, at denne by, der om faa aar ville miste al søhandel og blive en landkøbstad, nu vil faa en god havn, men vi tror, at kommer dette ikke nu til fuldkommenhed, sker det aldrig. Havnen kan ikke nytte, uden at aaen opmudres.
1801	3 huse ved Mindegabet, med 20 indbyggere. En lods og to strandlodsbetjente med deres familier.
1801	Den Kongelige kreditkasse giver tilsagn om et lån på 40.000 rdl. (ca. 80.000 kr.) til et kommende kanal/havnebyggeri ved Lungshave.
1801	Karrebæk bibliotek, oprettes af sognepræsten i Karrebæk, bestående af 60 bøger. Nedlagt i 1936.
1804	Ved kgl. resolution af 21. november udnævnes følgende mænd til medlemmer af havnekommissionen: Justitsraad Neergaard til Gunderslevholm, Konsuminspektør (vareafgiftinspektør) Eggeris i Næstved, Konsumtionskasserer Bugge i Næstved, Proprietær Christen Grønbech til Grevensvænge, Branddirektør Knudsen til Vejløgaard samt to eligerede borgere, Vinhandler Sorterup og Chr. Mørch. Borgmerster Wulff var "født" medlem af havnekommissionen. Det blev disse mænds opgave at skaffe Næstved en god forbindelse til Smålandsfarvandet.
1805	Udgifter til kanal og havn anslåes til 60.000 rdl. ( 120.000 kr.)
1805	Lövenörn, major Recke og Halkiers plan om kanal/havn vedtages.
1805	Lungshave arvefæstes til Næstved havnekommission fra Saltø gods, se også Salgsdokument
1806	Major Diedrich von der Recke (1755-1816) antages til at føre opsyn med havneanlægget og kanalgravningen. Der indgåes aftale med fiskerne i Hornbæk og Gilleleje om at føre sten til havnen. Et matrielhus opføres.
1806	Den 1. juli begynder man at nedramme pæle til havneanlægget i Karrebæksminde.
1807-08	Arbejdet med havn/kanalbyggeri lå stille, p.g.a. krigen med England.
1807-14 1814	Kanalen gennem Lungshave gennemgraves. Herefter kom der en del huse til. Ved åbningen af den nye havn/kanal, var udgifterne løbet op i ca. 55.000 rdl. (ca. 110.000 kr.), dybden i havnen/kanal var 5 fod (ca. 1,55 m.). Ved freden i Kiel (Napoleonskrigene), afstår Danmark Norge.
1809-10	Arbejdskommandoer på henholdsvis 100 og 50 mand af 1. jydske infanteriregiment deltager i kanalgravningen i Karrebæksminde.
1810	Den 21. marts ansættes Major Recke`s søn, søløjtnant Johan Adolph von der Recke (1787-1861), til at assistere faderen ved havne/kanalbyggeriet. Sønnen var herefter de næste 25 år tilknyttet den Danneskioldske kanal.
1811	De første skibe kan efter den 1. december, anløbe havnen, med en dybgang på 7,5 fod (ca. 2,3 m). Pramme og mindre skibe kunne sejle igennem kanalen.
1812	Den 1. januar 1812 opkræver man den fulde havneafgift, idet havnen var så godt som færdig, byggeprisen blev: 106.000 rdl. (212.000 kr.).
1812	Den 26. maj ankommer der fra Holmen, 5 pramme som samlesæt, de landes ved Gumperup Klint (Klinteby) hvor de samles. Senere ankom endnu 2 pramme i samlesæt. Prisen oplyses til 7817 rdl. og 75¾ skilling for prammene og 1055 rdl. 24 ¼ skilling for de udlånte håndværkere fra Holmen, til samling af prammene.
1812	Næsbyholm kanal, Den Danneskioldske kanal står færdig, officiel åbning fredag den 11.september 1812.
1813	Udskibning af brænde i pramme fra Danneskioldske kanal til Karrebæksminde påbegyndes.
1814	Toldstationen ved Mindegabet nedlægges
1814	Sejladsen med pramme gennem Mindet/gammelsund, ophører
1815	Toldbygning på havnepladsen i Karrebæksminde opføres (pandekagehuset).
1817	Præstø amts sygehus opføres ved Ringstedgade (Ringstedvej)
1824	17 januar: I henhold til kgl. resolution blev 2 pantsatte godser Næsbyholm og Bavelse, samt kanalen med fartøjer, indretninger og inventar og alle indtægter heraf, solgt og overtaget for kongelig regning for 500.000 rdl. (den Danneskioldske kanal var gået fallit). Kanalen ændrede navn til: Den kgl. Næsbyholmske kanal, Johan Adolph von der Recke blev ansat som bestyrer af kanalen og brændetransporten, og H.C.Møller blev havnefoged i Karrebæksminde (efter tidligere at have ført tilsyn ved havnen i Karrebæksminde).
1824	7415 favne (16.505 kubikmeter) brænde omlades i Karrebæksminde
1828	4616 favne (10.275 kubikmeter) brænde omlades i Karrebæksminde
1828	37.000 tønder korn udskibes (ca. 37 tons).
1835	Hjuldamperen Løven går i rutefart: Karrebæksminde-Kiel, via Nakskov
1837	Frederik VI reskript af 31. oktober, der blev udstedt for at ophjælpe den lokale skibsfart og handel. Det tillodes købmændene fra Næstved, i magasiner i Karrebæksminde, at oplægge tømmer, mur- og teglsten, kalk, stenkul, jern. tjære og salt og at sælge disse varer en gros.
1837	Den nordlige stenmole i Karrebæksminde forlænges, idet vestlige storme fyldte havnen med sand og tang.
1838 1839	Havnekommissionen i Næstved lod arkitekt J.G.Kortez udarbejde et kort over den del af Longshaugen, som ansees skikket til bebyggelse og afsætte pladser til magasiner og andre bygninger. Det drejede om sydsiden af kanalen, havneområdet og "gaden" (Alleen). Saltø gods udstykker ( i arvefæste) 5 lodder på Karrebæk mark, fra matr. 21. De fem lodder får matr.nr.21b. 21c, 21d, 21e,og 21f. Lods Lars Sørensens familie sætter sig på 4 lodder og Skibsmægler Jens Jørgen Hornbegh på 21b. Lodderne er idag udstykket i lidt over 100 parceller, omkring Fjordlodden, Fiskerlodden, Skipperlodden og Bryggerlodden.
1840	Opføres det første og største magasin i Karrebæksminde, af købmand C.M.Witussen fra Næstved. (nævnte kornmagasin blev senere omdannet til skibshandel og i dag indrettet som restaurant "Kabyssen").
1842	Sildefiskeren Dibbern kommer til Karrebæksminde, hvor han bosætter sig, efterfølges af to andre brødre, de kom alle tre fra Eckernförde. Brødrene bosatte sig i Karrebæksminde, da de ikke ville i tysk militærtjeneste. De fordanskede senere deres navne til Dibbert, gik senere tilbage til det oprindelige efternavn. De sikrede sig som de første, rettigheder til ålegårdsrettigheder ved Knudshoved, efter aftale med Rosenfeldt gods ved Vordingborg. Dibbern-husene havde "afvalmet" gavle. Den sidste Dibbern hed Christian Dibbern, omkom pga. iltmangel i et fiskefartøj, petroleumslampen var tændt natten over i et lille lukaf. Dibbern opførte møllen på Lungshave.
1845	Tilsandingen af Mindegabet/gammelsund er så fremskredet, at man ved almindelig lavvande kan køre fra Longshave til Enø, dog med besvær.
1846	Dannes Enø oldermandslaug. Ejere af Enø overdrev.
1846	Af havnekommissionens protokol fremgår det, at Enø-beboerne var begyndt på en uautoriseret bygning af en dæmning fra Enø til Lungshave.
1847	"Dragen", første maskindrevet bugserfartøj (damp) anvendt i pramfarten, ankommer den 6. august 1847.
1848	Ved dom den 12.6, bliver Enøboerne dømt, til at fjerne den ulovligt opførte dæmning, dommen appeleres.
1848-50	Treårskrigen raser.
1848	Næstved Avis, udkommer for første gang (upolitisk).
1849 1849	Danmarks Grundlov, underskrevet/ikraftræder den 5. juni 1849 Apellen vedr. fjernelse af dæmningen ved Mindegabet, stadfæstes den 12.12.1849
ca. 1850	Fattighus opføres i Karrebæk
1850	Sejlløbet Karrebæksminde - Næstved skibsbro, ca. 4 fod dyb (ca. 1,25 m.)
1850	Karrebæksminde Kro opføres, tidligere navne: Gæstgivergaarden, Badehotellet og Strandhotellet. I 1988 indrettes hele bygningen til andelsboliger.
1851	Næstveds 4 byporte nedlægges: Ringstedport, Østerport, Broporten og Mølleporten.
1851 1853	Enø og Lungshave forbindes af en dæmning og pælebro, over det gamle sejlløb som benævnes:Mindegabet eller Gammelsund. Havnefoged, Lodsbolig (Alleen 36) opføres. Senere anvendt til Vægterbolig, fængsel, turistkontor etc.
1854	Fra Karrebæksmindes erhvervsliv kan følgende personer nævnes: Gæstgiver Sørensen (Karrebæksminde kro), kaptajn Witussen, kaptajn Friis, havnefoged Nielsen, lods Niels Sørensen, magasinbestyrer P.Olsen, kaptajn Pedersen, kornhandler M.Pedersen, kaptajn Eriksen, møller og bager Chr. Bönnelycke, skibsbygger Laurids Hansen (Karrebæksminde skibsbyggeri) købmand J.H.Mogensen og kaptajn Adoplh Sørensen
1854	Kornmagasin opføres af saltø gods, placeret tæt ved broen på nordsiden af kanalen. (ca. 1948 fremstilles der i bygningen kludesko, 1953 fremstiller man kakao, idag ombygget til butil og 3 lejligheder, i folkemunde kaldes bygningen stadig for Kakaofabrikken)
1855	s/s "Dragen" sælges på auktion, den tidligere stagning af prammen genoptages. "Dragen" havde ikke meget maskinkraft, hvorfor den ikke magtede de tunge pramme.
1855	Magasinet , nabo til Kakaofabrikken opføres af købmand Hans Jacobsen. 1995 ejes bygningen af fisker Valdemar Ditlevsen, Lodsvej, Karrebæksminde
1855	I løbet af året afik 120 fartøjer til udlandet, 87 fartøjer ankommer fra udlandet. 319 fartøjer ankommer fra andre indenrigske havne. 297 fartøjer afgår til andre indenrigske havne.
1856	Pramåen i Karrebæksminde (kanalen), uddybes til ca. 7,5 fod (ca. 2,5 m.).
1856	110.000 tønder korn udskibes fra Karrebæksminde, ca. 1.100 tons.
1857	Øresundstolden ophæves, indført 1429.
1857	Badeliv i Karrebæksminde omtales.
1857-60	Sejlløbet Karrebæksminde-Næstved, uddybes til ca. 7,5 fod (ca. 2,5 m.), bundbredden i fjorden blev på 50 fod (ca. 15,5 m.) og i åen 40 fod (ca. 12,5 m.), pris: 25.000 rdl. (50.000 kr.)
1857-60	Omkring 15 sejlskibe (skonnerter og jagter) er hjemmehørende i Karrebæksminde.
1857-60	Der anlægges en træksti fra Næstved til Appenæs, langs Susåen
1857	Oprettes Privat Realskole, ved nordgrænsen af Gl. Posthusvej.
1858	Karrebæk mølle bygges på Humlebjerget, tæt ved Karrebæk kirke (Møllen er stadig intakt 1999).
1860	Uddybes kanalen og sejlløbet rettes ud ved Appenæs, således at man fra land kunne trække prammene, fra Appenæs til Næstved og omvendt.
1860	Ved "Chr. Sørens havn" lå et bådebyggeri
1862	Gasværket i Næstved, etableres af Næstved Kommune
1863	Der klages over vægteren i Karrebæksminde, at han i stedet for at våge over den offentlige sikkerhed, forstyrrede beboernes nattero ved f.eks. at krybe på alle fire i en sådan ophedet tilstand, at han må afkøles med flere spande koldt vand. En pram med 400 td. (ca. 80 ts.) sæd, sunket på Karrebæk fjord.
1865	Brevsamlingssted oprettes i Karrebæksminde
ca. 1866	Pramsejladsen med brænde via Næsbyholmkanalen, indstilles.
1866	Næstved Tidende udkommer for første gang. Forenede Venstre.
1866	Industri og Sparekassen for Nestved og Omegn, oprettes.
1866	Skibsbygger la. Hansens badehuse er til afbenyttelse for herre og damer, sæsonabonnement kan tegnes.
1867	Skonnert "Clara Cathinka" af Karrebæksminde, på rejse til England bliver kaptajn Johan Winkler dræbt da bommen faldt ned, kaptajnen efterlod sig kone og fem børn. Rederen C.M.Witussen startede en indsamling for at sikre familien. Skibet forliste senere, ved Reval (Tallin) den 7.11.1889.
1867	Det Forenede DampskibsSelskab (DFDS) opretter rutesejlads i mellem Karrebæksminde og København, via Vordingborg og Stege.
1868	Loven om købstadsstyre i Danmark, som var en viderførelse af loven fra 1860, om folkevalgte bystyrer træder i kraft. Borgmesteren er udnævnt af kongen (Chr.IX), borgmester siden 1856 var Westy Martin Petræus.
1868	Havnefogeden i Karrebæksminde aflønnes med: Fri bolig plus 250 rdl. (500 kr.) pr. år.
1868	Præstegåden i Karrebæk bygges
1868	Dampslæberen "Pioneer" ankommer til Karrebæksminde med 2 pramme fyldt med arbejdsmateriel/jern - baneskinner., til den midtsjællandske jernbane.
1869	I Næstved er registreret 22 fartøjer over 2 c.l. ( ca. 4 brt.) på ialt 744,75 commercelæster (ca.1500 brt.). Heraf ejede købmand Witussen 4 skibe: 3 skonnerter og en jagt, på ialt 197 c.l. (ca. 400 brt.), hvilket svarer til 30 % af byens flåde.
1869	I Mercantilcalender for 1869, omtales under industrivirksomheder i Næstved et kalkbrænderi, der lå i Karrebæksminde, og kalkbrænder F.C.Sørensen reklamerede med friskbrændt Fakse steenkalk.
1869	Annonce: Dampskibet "Hekla", udgang fra Næstved til Karrebæksminde, hvis vejret tillader det, hver tirsdag, torsdag og søndag, eftermiddag kl. 3. Lysttouren til Karrebæksminde bortfalder i tilfælde af ugunstigt veir.
1870	Obelisken/mindesmærket for Frederik den VII, rejses på Axeltorv, ca. 90 år senere flyttes mindesmærket ned til Krumport/Teatergade, ved den gl. Amtmandsbolig/kontor.
1870	Den Midtsjællandske jernbane åbner, Roskilde-Masnedsund, via Næstved. Samtidig var Sandbjerget, nu Jernbanegade, blevet gennemgravet med adgang fra byen til den nyopførte jernbanestation, pris: 30.000 kr.
1870	Indbyggertal i Næstved: 4267 personer, 2286 mænd, 1979 kvinder, hertil boede 382 personer i Aaderup og Grimstrup.
1870	I Karrebæksminde er der 52 huse, med 335 indbyggere, bestående af fiskere, lodser, havnearbejdere, toldere og søfolk.
1870	Mange fartøjer er hjemmehørende i Karrebæksminde, bl.a. skonnert, topsejlskonnert, jagt, slup og kvaser. Man træffer på navne som: "Dannebrog", "De Ti Søskende", "Trefoldigheden", "Prindsesse Alexandra", "Margrethe" og "C.M.Witussen".
1870 ca.	Gaden i Karrebæksminde tilplantes med en allè af Elmetræer, disse træer går ud/dør af elmesyge i slutningen af 1990-erne. Der sættes en ny allè af Lindtræer som erstatning for elmetræerne.
1870	Bro nr. 3 opføres og er i brug frem til 1936. Bro nr. 3 gik ud fra Gl.brovej til Lungshave.
1870	Importerede varer over Næstved havn: Salt, kaffe, the, vin, rom, fremmed brændevin, humle, sukker, tobaksblade, bomuld, uld og silkevarer, trælast og stenkul. Der udføres over 111.000 tønder korn og ca. 1100 tons frøvarer.
1870	Skibsfarten på udlandet: 197 udgående til udlandet og 191 indgående fra udlandet. Skibsfarten på indlandet: 174 udgående og 156 indgående.
1870	Dampslæberen "Hekla" tilbyder slæbning af pramme, prisen er en skilling ( 2 øre ) pr. tønde sæd (100 kg), såfremt vejret og strømmen tillader det.
1871	I Næstved er nu registreret 26 fartøjer på ialt 434 c.l. (ca. 850 brt.), herud over er registreret: en aaben dampbaad af 4 hestes kraft, 3¾ c.l. drægtighed. (s.s "Hekla").
1871	Diskonto- Laane- og Sparekassen for Nestved og Omegn, oprettes.
1873	Karrebæk brugsforening stiftes, som en af de første i Danmark, den første blev startet i Thisted 1866. Den første brugs i Karrebæk havde udsalgssted fra Møllegaardens bagerbygning, indtil 1890. På B & W bygges 2 roterende pladejerns glober til Maglemølle papirfabrik. (1843-1865 Baumgarten og Burmeister, fra 1865 Burmeister & Wain)
1874	Maglemølle papirfabrik starter sin produktion af papirvarer. (ved slusehuset/kanoudlejning).
1875	Fattighuset "Silkenborg" istandsættes for 137 kr. (Silkenborg hus lå ved Saltøvej tæt ved Syvhøjgård, nedrevet i trediverne.
1875	Rigsdaleren (rdl.) afløses af kronen, i forholdet een rdl. = 2 kroner.
1877	Industribygningen opføres ved Jernbanevejen (Jernbanegade) hvor Kvikly i dag har hjemme i nyere bygningerne.
1880	"Fattiggården" opføres, senere brugt som Sognegård og dd. som plejehjem.
1880	Fisker Martens fra Gristow i Tyskland, bosætter sig i Karrebæksminde. Martens gifter sig ind i Bønnelycke-familien.
1880	Christian Bønnelycke, søn af bager/møller Bønnelycke, udvandre til Samoa.Død 1898, Chr. ældre broder var skibskaptajn.
1882	Havnefogedbolig/havnekontor opføres. (Alleen 38)
1884-87	Der foretages detaljerede undersøgelser med hensyn til tilvejebringelse af et sejlløb til Næstved for søgående skibe. En uddybning af den eksisterende sejlrende/løb vil koste 661.000 kr., medens en gennemgravning af Ydernæs ved Pouls Vig, vil koste 801.000 kr.
1886	Topsejlskonnert "Aurora" af Marstal, bygget på Thurø 1860, 98 brt. ankommer til Karrebæksminde med 155 tons kul, fra St.Davis i Skotland.
1887	Der opføres et mejeri i Karrebækstorp, nedlagt 1963. Herefter snedkeri, senere privat bolig.
1890	Karantænehuset / Epidemihuset (sejlklubbens cafeteria) opføres.
1890	Sortebrødre mølle nedrives, Næstved.
1890	Karrebæk brugsforening opfører sin første butik/udsalgssted, Kirkebakken 19 i Karrebæk.
1891	Under festen den 2. august får Karrebæksminde besøg af Sønderjyder ombord på s.s. Svendborgsund.
1892	Næstved havnekommissionen indkøber nybygget bugserbås s.s. "Susaa", fra Gøteborg, pris 21.000 kr.
1893	Skolen på Lungshave tages i brug, var opført hvor Dansk Folkeferie har hjemme. Skolen ophørte som kommuneskole i 1939. 1942-44 Karrebæk friskole. 1978 nedrevet.
1897	Skibsbygmester P.G.Hermansen søsætter nybygningen "Ellen", i Karrebæksminde
1899	Der indgåes en overenskomst mellem Maglemølle papirfabrik og Næstved Havnekommission. Denne overenskomst er uopsigelig i 20 år, hvorefter den løber uforandret i 5 år ad gangen.
1900	Der tales om etablering af en jernbaneforbindelse til Karrebæksminde. Det bliver dog aldrig til noget.
1900	Bugserbåden "Susaa" sejler turister mellem Næstved/Karrebæksminde i sommermånederne, ruten er meget populær.
1900	Maleren L.A.Ring bebor et mindre hus på Enø, under Gerbredgaard. Han var ikke anerkendt som maler og var fattig. Betalte sine leverandører med nogle af sine malerier.
1901	Under isbrydning i januar, knækker "Susaa" et skrueblad.
1900-02	Efter en 20-årig aftale med Maglemølle papirfabrik og Næstved havnevæsen, ændres havnedybderne i svajebassinet til 18,5 fod (ca. 5,8 m.) og ved bolværket 15,5 fod (ca. 4,8 m.) og ved Maglemølle 6 fod (ca. 1,9 m.).
1902	Indtil dette år skulle alle skibe trækkes baglæns ud af Karrebæksminde havn (for smal til at vende).
1903	Karrebæk fiskeriforening etableres den 7. juni, første formand Fisker P.V.Olsen, Karrebæk.
1905	Dæmningen fra Lungshave til Enø etableres
1908	Telefoncentral oprettes i Karrebæksminde, 5 abonnementer tilsluttes fra starten.
1908	Ålekvasen "Minerva" bygges i Karrebæksminde , af bådebygger Erik Magnus Jakobsen, til Carl Robert Johan Martens og Robert Christian Ferdinand Martens. "Minerva" er stadig i Karrebæksminde og i familen Martens eje. (1999).
1909	Kuglekogeren ligger på land ved Karrebæksminde bådebyggeri.
1910	Karrebæk brugsforening udvider sit udsalgssted.
1911	"Nora Mortensens Minde" opføres på Lungshave, feriekoloni for fattige pigebørn.
1912	Karrebæk vandværk etableres.
1912-17	Trafikken på Karrebæksminde havn stiger fra 28.000 ts. til ca. 80.000 ts.
1913	Damperen "Næstved" anløber Næstved for første gang, 30. juni, går i parketfart mellem Næstved og København. Ruten kunne ikke drives økonomisk og stoppede efter kort tid.
1914	Bugserbåden "Enø" indkøbes som ny fra Holland.
1914	Afholdsrestauranten "Tá den med ro" opføres på Lungshave.
1915-20	3 af de ældste pramme udrangeres
1915	Leder af pramfarten, kommuneingniør Rasmus Frandsen, ansættes.
1915-16	De sidste pramme i en serie på 26 stk. leveres, hvoraf de 23 kunne laste mindst 85 ts.
1915-16	Susåen er stærkt forurenet pga. Maglemølle papirfabrik, slam udledes fra møllen. En oprensning er påkrævet. Der indkøbes en muddermaskine samt 2 selvlossende pramme.
1916	Der oprettes et Elværk i Karrebæksminde, Karrebækvej 961 (jævnstrøm). Nedlægges i 1939 da elselskabet SEAS overtager strømforsyningen, strømmen ændres til vekselstrøm.
1917	Nåletræsplantagen på Lungshave, plantes, nuværende campingplads.
1918-21	Jernbetonskibsværft ved Susåen, tæt ved Dyrnæsvej i Åderup. se også Næstved Jernbetonskibsbyggeri
1918-19	Der indledes undersøgelser om muligheden for at få søgående skibe ind til Næstved.
1918	s.s." Queen Alexander" losser kul til pramme i Karrebæksminde. Skibet tilhører Alfred Christensen & Søn. Skibet ophugges i Belgien 1965, 59 år gammel. Bygget i Helsingør 1906.
1918	Møllen på Lungshave (hvor fiskehuset er placeret dd.) producere strøm under 1.verdenskrig.
1919	Vognmand Bagger, Karrebæksminde, opretter busruten: Karrebæksminde-Næstved.
1919 1919	A.M.Kristensen bliver valgt, som den første folkevalgte borgmester, i Næstved galeasen "Gaunø" søsat, sidste fragtskib bygget i Karrebæksminde. Bygmester E.M. Jacobsen.
1920 1920	Første kran på Næstved havn etableres. 2-mastet skonnertbrig "IRES" forliser på Venegrunden.
1920-24	Næstved gasværk ombygges fuldstændig, ny kaj etableres, også med egen kran.
1921	Næstved Jernbetonskibsbyggeri, går konkurs. Værftet nåede kun at bygge 2 betonpramme, et beton sejl- skib og et træsejlskib, henholdsvis "Abbednæs" og "Basnæs".
1924	Møllen på Lungshave, brændes ned, i forbindelse med en Fy & Bi film: "Ole opfinders offer". Højen hvorpå møllen stod, kaldtes herefter "Møllehøjen"
1925	Witussens kornmagasin, (Kabyssen) ændres til skibshandel.
1930	Byrådet i Næstved vedtager det store havne/kanalbyggeri.
1930	"Sølyst" bygges af bager Petersen, servering af kaffe og brød i lokalerne, nuværende del af "Showboat".
1930 ca.	Campingpladsen åbner, plads til ca. 300 telte.

1932-41	Der køres Dirttrack-motorløb på Lungshave, ved Dansk Folkeferie.
1932	1134 favne brænde omlades i Karrebæksminde.
1932	Præstegården i Lille Næstved, nedbrænder, 8. september.
1933	Karrebæk brugsforening udbygges for tredie gang
1934	Næstved sejlklub bliver grundlagt, den 13 februar.
1935	Næstved by holder 800 års jubilæum
1935 1935	Gravearbejdet på den nye havn/kanal påbegyndes, første spadestik tages af borgmester A.M.Kristensen, ved Stenbæksholm, den 9 april. Susåen lægges i betonrør(kasser) og overdækkes, fra Fønixkrydset til havnebassinet. Vandrutchebanen opføres, ejer: "Vandrutchebanerne" a/s, København
1936	Den nye bro i Karrebæksminde (nr. 4), tages i brug den 5.juni. Nedrivning af den gamle bro (nr.3) på - begyndes, herefter fjener den hollandske spandgraver "Gymp" landfæsterne.
1937	etableringen af havn/kanal tilendebragt.
1938	Arne Kristensen ("Den store lods" el." Mombasa") ansættes som lods ved Næstved/Karrebæksminde, han var søn af byens borgmester A.M.Kristensen.
1938	Karrebæksminde mister sin betydning som ladeplads.
1938	Næstved havn/kanal indvies officiel, ved "Dannebrogs" ankomst til byen, den 21. maj, med hele konge - familien ombord. Havnen blev åbnet af Kong Christian d. X.
1938	Stillingen som vægter i Karrebæksminde, nedlægges.
1938	I juni måned besøger U-bådsmoderskibet "Henrik Gerner" samt 5 ubåde, Næstved havn/by.Byens første flådebesøg.
1938	Skoleskibet "Danmark" besøger Næstved havn/by
1938	Bugserbåden "Susaa" sælges, da skibene nu selv sejler op til Næstved havn, prammene dage er talte.
1939 1939	"Tømmerkajen" ved Meding i Næstved, bygges. Vandrutchebanen rives ned, var ikke den store succes.
1940	Stenværket ved Vesterhave-stranden i Karrebæksminde, ophører sin produktion.
1942	"Feriebyen" Næstved strandhuse, også kaldet "Den Blaa ferieby", indviet. Startet af Dansk folkeferie.
1943	Mølleren Oluf Olsen sælger sin mølle i Karrebæk, for 4200 kr. til "Kommiteen til Karrebæk mølles bevarelse".
1945-46 1947	Omkring 1000 flygtninge fra Tyskland, bor i feriebyens 57 små huse. Minigolfbanen opføres af Snedker Jensen fra Næstved, ibrugtaget 1948.
1948	Karrebæk mølle maler for sidste gang.
1948	Bådfarten: Næstved-Karrebæksminde, ejes af: Vilh.Christensen, Godthåbsalle 13, Næstved tlf. 2140.
1949 1949	Minigolfbane i Karrebæksminde, anlægges. Svensk skonnert "Ida" grundstøder, pvt. Næstved, NØ af Chr. Sørens havn, i det gl. sejlløb. Galeasen "L.B.Friis" af Femø, kommer til undsætning/lempning dagen efter, hvorefter "Ida" kan fortsætte til Næstved.
1952	703 indgående skibe med 218.063 ts. gods, heraf 378 skibe fra udlandet med 166.127 ts. og 703 udgående skibe med 11.113 ts gods, heraf 342 til udlandet med 9.133 ts.
1953	Dampmaskinen på "Enø" udskiftes med en ny Alpha diesel motor på ca. 400 hk.
1956	En auguststorm påførte nordlige molehoved store skader. Kajen ved købmand Kæstel (kabyssen) buler meget ud, samt store tæreskader på spunsen.
1956	"Gøyernes Gaard" nedtages og pakkes i kasser. Detr hele sendes til "Den Gamle By" i Århus. For at blive genopbygget der, i 1978. Næstved by måtte betale 800.000 kr. ud af de 1,5 mill. som projektet kostede.
1958	Karrebæksmindebroen påsejles af m.s. "Lillian Dan", for udgående. Dampstyremaskinen satte sig fast ved 5 gr. styrbord ror, skibet fik få skader, broen en del skade, reparationen kostede 40.000 kr. som blev betalt af rederiets forsikring. "Lillian Dan" var på 1366 brt. og 737 nrt.
1959	Næstved sejlklub, etablere en træbro i Karrebæksminde Inderhavn.
1960	I februar påsejles den NØ-lige duc dàlbe af s.s. "Finse", duc dàlben redder broen for skader.
1961	Der konstateres skader på Karrebæksmindebroens kontravægt, broen bliver repareret i perioden fra den 5.9. - 6.11. 1961, broen er i denne periode helt åben (surret med wirer), trafikken over kanalen foregik med fiskefartøjer og bugserbåden "Enø". Broreparationen kostede 127.554,64 kr. og der var "færgeudgifter" på 22.502 kr.
1961	Den yderste del af kajen/molen er ved at skride sammen, man beslutter at fjerne de yderste 90 meter.
1964	Toldvæsenet ophører med at bruge/eje det lille toldhus på molen, er i dag indrettet som isbod.
1967	"Skum" og "Sprøjt" sejler fjordsejlads, Næstved-Gavnø-Karrebæksminde, ejer: Erik Drejfald
1968-72	Der klappes (dumpes) 120.000 kub.meter slam i Karrebæksmindebugten.
1969 1969	Karrebæk kommunekontor nedlægges, omdannes til plejehjem, Karrebæk/Karrebæksminde lægges sammen med Næstved kommune ved kommunesammenlægningen, den 1. april 1969. Den sidste sognerådsformand var N.E.Wissing. Børnenes Vel opsiger sin lejekontrakt, af Epidemihuset i Karrebæksminde, pr. 31.3.1969. Næstved sejlklub overtager herefter lejemålet af epidemihuset.
1970	Indbyggertal i Næstved kommune: ca. 25.000 personer.
1970	"Kommiteen til Karrebæk mølles bevarelse", overdrager møllen til Næstved Kommune, kommunen over- tager samtidig en gæld på 2000 kr. Kommunen havde tidligere betalt et par hundrede kroner årligt, for møllens funktion som sømærke- iflg. en gammel tradition.
1971	Bugserbåden "Enø" gennemgår en større ombygning, hos Ring Andersen i Svendborg.
1972	Næstved havn/kanal oprenses for ca. 60.000 kub.meter slam.
1972	Det gamle kornmagasin/skibshandel, ændres til spiserestaurant "Kabyssen", af Wilhelm Schiller
1974	Indpumpning af havneslam ved Even, ophører. Indpumpning af havneslam sker nu ved Pouls vig.
1974	Det sydlige molehoved falder sammen.
1975	Det sydlige molehoved genopbygges, bl.a. af Basralocuspæle
1975	Næstved sejlklub udvider med bådebro i Karrebæksminde yderhavn
1975 1975	Det "gl." havnmesterbolg/fængsel, indrettes til Turistkontor i den ene ende og souvenirbutik "Ting" i den anden del af huset, denne butik ejes af Leif Poulsen. (Alleen 36). "Kuglekogeren" er placeret på hjørnet af Alleen/Brosvinget.
1975-88	Kanalkanten sikres over en strækning af 4600 lbm., med 5800 pæle, fra 17 km. jernbaneskinner.
1977	"Kuglekogeren"s ene anker, placeres nord for turistkontoret. se også Kuglekogeren
1977	Der støbes en betonmur, bag spunsen ved "bagerkajen".
1977	Alle husene/hytterne ved Dansk Folkeferie, jævnes med jorden. De var utidssvarende/nedslidte.
1977	m.s. "Morild" sejler fjordsejlads.
1977	Hotel "Smålandshavet" bygget af Bøje Nielsen, indvies den 9. dec.
1977	"Sodabroen" ved mellemkajen, opføres, bygget af basralocustræ som pæle, det øvrige af azobetræ, træsorter der ikke angribes af pæleorm.
1978	Skolen på Lungshave, ved Dansk folkeferie, nedrives.
1979	Kongeskibet "Dannebrog" med familie ombord, besøger Næstved. Lods Peter Kilde Hansen
1979	Dansk folkeferie indvier sit nye feriecenter på Lungshave
1979	Næstved havnevæsen modtager nybygget bugserbåd "Enø"(I)(II), fra Sakskøbing værft Foto af "Enø"
1980	Den fri gennemsejlingsbredde i Karrebæksmindebroen, ændres fra 23,5 m. til 22,0 m., pga. af nyt afviserværk/fenderlister.
1981	s.s. "Soldek" sidste dampskib i Næstved. Polsk kuldamper, nu indrettet som museum i Polen.
1982	Hotel "Smålandshavet" overtaget/købt af Kvindeligt arbejderforbund i Danmark.
1983	Oliebroen i Næstved påsejlet/ødelagt af engelsk tankbåd "Ulla Balling".
1985	Kongeskibet besøger Næstved, ved byens 850 års jubilæum
1986	Karrebæksmindebroens strømpiller, renoveres under vandspejlet.
1987	Der udføres gravearbejde nord for rotteøen, ca. 2500 kub.meter sand/ler fjernes.
1988	Den 21. maj indvier Næstved havn, en ny kaj på 200 m. længde, hvor den gamle oliepier lå. Kajstykket indvies af Dronning Ingrid, der også var med til havnens åbning i 1938. Det nye kajstykke kostede 6 mill. til sammenligning med havn/kanalen i 1938 kostede 4 mill. kr.
1988	Karrebæksmindebroens friholderværk/fenderliste, beskadiges voldsomt af russisk tankbåd "Keku", 28.11
1988 1988 1989 1993	Karrebæksminde Kro, indrettes til andelslejligheder. Karrebæksmindebroen skal forskønnes, kunstneren Tommy Hofmann, laver udkast til broens forskønnelse: motivet bliver en Græshoppe. Malerfirmaet Ole Iversen, Næstved stiller med maleren Ove Overbech, der skal udføre det praktiske malerarbejde, arbejdet påbegyndt maj md. - forventes at tage en måned. "Græshoppen" sandblæses, opmales på ny. Der tilbydes/opsættes reklameskilte, under karrebæksminde-broen. Pladslejen ligger på 1150.- til 1500.- pr. kvadratmeter skilteplads.
1994	Kanalbunden mellem Karrebæksmindebroens strømpiller, sikres med store "stenpuder", da strømmen ellers vil øge dybden mellem strømpillerne, med fare for udskridning/kollaps af broen.
1995	Trafikminister Jan Trøjborg, tager det første spadestik, ved Ålestokgården, til den nye omfartsvej
1996	"Rotteøen" sikres med pæle/net, for at mindske strømmen/vejrets nedslidning af øen.
1996	Den polske slæbebåd "Cyklop" ankommer med den nye Svingbro, fra Polen, på en stor pram "Bolle 8"
1997	Næstved havnevæsen modtager sin første mobilkran, løfteevne: 40 ts. pris: 3 mill. kr.
1997	Første spadestik til den nye lystbådhavn, ved kanalens åbning (sydsiden), havnen tages i brug 12.9.97
1997	Kongeskibet "Dannebrog" springer snoren ved den nye Svingbro, som Dronningen herved erklærer for åben, broen navngives: "Svingbroen", den 3.9.97
1998	Der åbnes for natsejlads til Næstved og omvendt, for visse skibe. Sejlløbet er delvist markeret med lysbøjer.
1998	Turbåden "Friheden" (2) ankommer som nybygning, fra byggeværftet i Dragør.
1999 1999 2000	21.9.99 påbegyndes arbejdet med nedrivning af Bredstrædeparkeringen (opført 1967) samt frilægning af Susåen langs Havnegade. 31.12. 1999 nedlægges Marinehjemmeværnets station i Karrebæksminde. Lør. 15.01.2000 kl. 0900, MHV 63 "Cassiopeia" forlader Karrebæksminde, forsejles til Stege for afrigning/salg. Fredag den 21. september, officiel åbning af den "frilagte" Suså, ca. 250 m. langs havnegade.
2003	Fredag d. 13. Juni 2003 Formanden Ole Nørgaard, Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum får overdraget nøglen til Den Gamle Materielgaard i Karrebæksminde, af Havneudvalgets formand Per Sørensen, prisen for ejendommen: én krone
2004	Det gamle vinkelfyr, fra havnen i Karrebæksminde, indvies efter en gennemgribende renovation, indviet af havneudvalgets formand Per Sørensen, d 16. 11.2004, kl. 16:00, hvor fyret samtig blev tændt.
2007	Næstved Havn indkøber brugt fartøj, til arbejde med bøjer på fjorden etc., fartøjet får navnet: SUSÅ, ex. Fortuna og Bæveren. Bygget i Skagen 1976. Det er anden gang at Næstved havn anvender navnet SUSÅ, havnens første slæbebåd, fra Göteborg, sejlede også under navnet SUSAA.
2008	Næstved sejlklub, afdeling Yderhavnen i Karrebæksminde, uddyber yderhavnen, materialet dumpes ved strand/stensætning syd for havnen. Man håber at blæst og strøm kan føre materialet væk fra området, men vejret viser sig fra den gode side med stille og solrigt vejr i maj måned. Området spærres af og nysgerrige skal ud at gå på ”sandbjerget” som nu minder om kviksand, man forsøger at spule sandet ud i stranden samt fjerner en del til deponering på stejlepladsen, materialet skal senere lægges på diget ved Longshave strand ( også kaldet Enø strand).
2008	8. maj fejres 100 års dag for fiskekvasen ”Minerva”, som stadig ligger fortøjet i Karrebæksminde, ved Martens røgeri
2008	Onsdag d. 21. Maj 2008 fylder Næstved Havn 70 år. I dagens anledning arrangeres 5 dobbelt ture til Karrebæksminde, med turbåden ”Friheden”, pris 20,00 kr.
2008	Hans Richard Jørgensen ( Hans Enø ) køber Dansk Folkeferie´s boliger på Lungshave, 104 feriehuse plus restaurant og tilhørende bygninger for et ukendt millionbeløb. Feriebyen blev etableret 1942 og har været kendt som: ”Feriebyen” Næstved strandhuse og ”Den blaa ferieby”.

Tilbage til oversigt