Turistbåde

Turist/udflugtsbåde, Næstved - Karrebæksminde - Gavnø - Borrenakke skov - De Hvide Svaner - Lønned skov.

Man har kendskab til passager/turistsejlads fra Næstved til Karrebæksmind, siden 1850-erne, med s/s "Dragen".
Senere har man anløbet steder som: "Ved Pilene" (over for Appenæs), "Lønned Skov" på Gaunø (her fandtes et thehus),
"Borgnakkeskoven" (Grundlovstaler ved Ringborgen) og "De Hvide Svaner".

citat fra Næstved Avis, 9 juli 1861:
Lystsejlads om søndagen fra Karrebæksminde til Lønned skov vil ske fra førstkommende søndag og fremdeles i sommerens løb, med hans dertil indrettede Pram. Afgangen vil skè fra klokken 3,00 om Eftermiddagen, og hjemsejlingen vil skè klokken 8,00 om Aftenen. Betalingen er 12 skilling pro persona. Fri musik haves om bord.

citat slut

I gennem tiderne har denne form for turistsejlads, modtaget diverse former for tilskud, herunder fritagelse for passager og havneafgifter.

Turistsejladsen har gennem årene, sejlet utallige mennesker frem og tilbage i mellem ovennævnte steder, passagermængden aftog betydeligt, efter branden ombord på en udflugtsbåd på Haderslev Dam, den 8. juli 1959, hvor 54 mennesker omkom.

Omkring midten af 1990-erne, spores der atter en fremgang i passagerantallet for turistsejladsen.

Her følger en alfabetisk liste over kendte fartøjer, der har deltaget i "Fjordsejladsen". Efter fotos, fremtræder der yderligere få ukendte fartøjer i denne sejlads.
 

s/s "AGNETE"

Navn

Agnete

Hjemsted

Helsingør (1963)

Ejer

a/s Sydfynske Dampskibsselskab, v./O.B.Lauritsen,Sv.borg

Call sign

NRTH, senere ændret til OXZK

Kontrol nr

A 37

Kaptajn

N.Nielsen (1915)

Byggested

Helsingør Jernskibs- og maskinbyggeri

Byggeår

1911

Maskine

350 ihk damp

Type

Dampskib-passager-stål- 5 BH-telefoni

Klasse

Bureau Veritas, I 3/3  P.1.1.  PR 5-62

loa

115,8 fod

br.

20,6 fod

dybg.

7,9 fod

Brt.

148

nrt.

58

Ballast

AP: 14 t.

dw

27 t. ladning og brændsel

Kilde: Danmarks skibsliste 1963

Af alle sydfynske færger var s/s Agnete det skib, som holdt ud i længst aktiv tjeneste for rederiet, nemlig 54 år - en lang og begivenhedsrig karriere for et lille dampskib.
I 1911 blev den sat ind på selskabets hovedrute: Svendborg-Rudkøbing-Marstal, men allerede året efter begyndte færgens omskiftelige tilværelse. Den blev sat ind på Bagenkop-Kiel ruten, hvor s/s RUT også sejlede. Fra 1913 blev s/s Rut kun benyttet  på ruten om sommeren, mens Agnete sejlede hele året.
Efter krigsudbruddet i 1914 standsede sejladsen på Kiel. Agnete lå i Lohals havn, da krigen brød ud, og skulle være gået med glade høstfolk på udflugt til Lundeborg. I stedet måtte karlene drage afsted med Agnete, indkaldt til sikringsstyrken.
På Lohals var stemningen kaotisk. Folk stimlede sammen for at tage afsked med deres pårørende, som troede, at de drog ud i krigen - måske for aldrig at komme tilbage.
Heldigvis slap Danmark med skrækken, og det indkaldte Langelandske mandskab vendte snart uskadt tilbage til hverdagen. Agnete genoptog sin sejlads på Svendborg-Rudkøbing-Marstal. I 1917 og 1918 lå den imidlertid oplagt i Svendborg, og de følgende år sejlede den på forskellige ruter, bl.a. på Spodsbjerg-Nakskov. Her løste den s/s SIF i 1926 og sejlede til 1930, da MJØLNER blev indsat.
Agnete blev ofte brugt som udflugtsskib, f.eks. da Landøkonomisk Forening i 1930-erne holdt udflugt til Dybbøl Mølle. Undervejs var der bal ombord, og den nyeste slager "Titte til hinanden" blev spillet igen og igen.
Et populært sted i 1930-erne var Fredericia, dengang Lillebæltsbroen var under bygning.
Damperen blev også anvendt til arbejde med uddybning ved henholdvis Spodsbjrg bro og Strynø bro. Iøvrigt var den afløserskib.
Da 2.verdenskrig kom, slap hverken Danmark eller Agnete så heldigt som i 1914. Tyskerne beslaglagde gamle Agnete og riggede hende ud som krigsmarinefartøj til inspektions- og minestrygningsbrug. Ved befrielsen i 1945 fandt man Agnete liggende i Aarhus havn, men efter en del renoveringsarbejde kunne sydfynske atter sætte damperen i fart som natdamper på ruten Svendborg-Rudkøbing-Marstal. Denne fart fortsatte til 1955, hvorefter gamle Agnete blev charteret ud til nogle af de nyopdukkede udflugtsruter på Øresund. Agnete sejlede først på ruten Havnegade-Hveen, siden Bellevue-Helsingborg, Helsingør-Höganäs og Gilleleje-Mølle.
Den besejlede desuden lejlighedsvis havne som Flensburg og Rostock.
I 1965 blev den oplagt og kom ikke mere i fart. Den blev udbudt til salg. Dansk Veteran-skibsklub forsøgte at rejse 45.000 kr. til køb af færgen, som ellers var dømt til ophugning, men desværre lykkedes det ikke. Den blev solgt til et ophugningsfirma i Nakskov og i november 1965 slettet af skibsregistret som ophugget. - Overbygningen med den røde salon agter købtes af Aalholm bilmuseum i den hensigt at indrette den som en restauration ved stranden - men tanken realiseredes aldrig, da alle vinduer blev ødelagt ved hærværk.

Kilde: Færgerne til Langeland, Langelands museum 1985.



s/s "ACTIV"

I slutningen af 1880-erne, sejler der en mindre dampbåd ved navn "Activ",  med turister i mellem Næstved-Karrebæksminde.
Samme fartøj lejes ud til Næstved havnevæsen, til bugsering af havnens pramme.


s/s ANNA  (ex. TRYK )
 

Navn, fra nybygning 1891 til 1899 

TRYK  af  Svendborg

Navn ( fra 1899 til den forliser)

ANNA  af Skælskør

Byggested

Svendborg

Byggeår

1891

Type

Åben passagerbåd

Maskineri

Damp.  20 ihk

Brt.

6,93

Nrt.

5,74

Reder i Svendborg

?

Reder i Skælskør  (fra 1899-1904)

Kaptajn Wilhelm Balle, Skælskør

Reder i Skælskør (fra 1904-1905)

Gartner Johan N. Lautrup, Skælskør 

19 nov. 1905

Totalforliser ud for Stevns Klint

"Anna" lejes til passagertransport, af gæstgiver Sørensen, Karrebæksminde, i året 1899, da "Susaa" ikke foretager de sædvanlige lystture til Karrebæksminde.


s/s DRAGEN

Navn

Dragen

Byggested

Korsør

Bygmester

"en bygmester fra Troense"

Byggeår

1847

Tonnage

10 commerce-læster (ca. 20 brt.)

Ejer

"Pram&Dampskibsinteressentselskabet Næstved"

Makineri

16 ihk. damp. Første danskbyggede dampmaskine fra Baumgarten & Burmeister.

Pris

15.000 rdl. (ca. 30.000 kr.)

Type

Passager og bugseringdamper

Anvendes til passager- og bugsering fra 1847. Fra 1848-50 indsættes Dragen som troppetransportskib, ved Treårskrigen i
Nordtyskland.
I året 1855 sælges Dragen til Norge, ophugges i 1940.



m.s. FREIJA  af Næstved,  se under "FRIHEDEN" (I)  Skifter navn til "FREIJA" i 1999, skibet fortsætter i sin vante fart, når behov opstår.
Senere på året 1999 sælges fartøjet til Roskilde, hvor det fortsætter med turistsejlads.




m.s. "FRIHEDEN" (I)

"Friheden" af Næstved ( ex. HMF 9) Ejer: Catrienus Kuipers (kaldet: Rinus) Poppelvej 20, 4700 Næstved. Tidligere Hollandsk flodskipper.
Fartsområde Næstved-Gavnø-Karrebæksminde.  Indkøbt 1992, istandsat vinteren over, sejlads påbegyndt 1993, tidligere
fartsområde, København havn/kanaler fra 1937 - 1992.
Byggested: Korsør
Call sign: OU  4616
Fartøjsnr.: 1016
Kontrol nr.: P. 98
Byggeår: 1937
Byggested: Lilleø Skibsværft, Korsør
Brt.: 13,16
Nrt.: 11,66
loa.: 15,06 m.
br.: 3,86 m.
dbg.: 1,26 m.
Materiale: fyr og eg
Passagere: 60
Fart: 11 kn.

"Friheden" er opkaldt efter området "Friheden" mellem Karrebækstorp og Klinteby (Gumperup), samt efter skovområdet vest for hans bopæl på Poppelvej i Næstved.
Alle siddepladser blev overdækket med kaleche (blå) med store panoramavinduer, således at man sad i læ for vejret.
Det første år, 1993, blev der sejlet 7.000 passagere, mellem Næstved og Karrebæksminde, året efter var tallet 12.500 pax.
I 1996 fik Reinus Kuipers Storstrøms Turistråds pris på kr.. 10.000, for den succes han havde skabt og som kom området til gavn for turismen.
Fjordsejladsen var en succes, skibet var lille og uden toiletfaciliteter osv., så efter 5 års sejlads blev sidste tur sejlet, lørdag den 30 august 1997.
Under denne tur annoncere kaptajn Kuipers, at han kommer tilbage på Karrebæk fjord, næste år, med et nybygget skib, se under "Friheden" (II)
"Friheden" blev solgt til Erik Hansen i Roskilde, hvor den nu sejler under navnet "Svanen".




m.s. "FRIHEDEN"  (II)  P 948

"Friheden" (II) af Næstved blev bygget i Københavns området, skroget bliver bygget af glasfiber, hos Flemming Pedersen, Nordhavnen. Da skroget er færdigbygget, transporteres det med blokvogn til Dragør, hvor skibsbygger Dirch Gilles Petersen skal forestå apteringen.
"Friheden" (II)  er 20 meter lang, 5,3o m. bred, dybgangen tom 1,15 m., og med fuld last: 120 pax. vil skibet stikke 1,19 m.,
hvilket er 11 cm. mindre end "Friheden" (I).
Maskineriet består af en Deutz diesel på 192 hk., hvilket giver en fart på ca. 8 kn. ( ca. 12 km./t.).
Prisen for denne herlighed ligger tæt på de 3 millioner kroner.

Afleveringen fra værftet i Dragør, blev noget forsinket, pga. arbejdskonflikt på arbejdsmarkedet, men onsdag den 20 maj 1998, afgik man fra Dragør, i frisk vestenvind.
Efterhånden som man kom klar af Amagers kyst og ud i Køge bugt, viste skibet sine gode søegenskaber, men skibet "rullede" dog så meget, at urenheder i brændstoftankene blev hvirvlet op, som bevirkede at oliefiltrene stoppede til, og motoren gik i stå.
Herefter gik maskinmester Jan Carl Paulsen, Karrebæksminde, i gang med en større rengøring af brændstofsystemet, man fik startet op og rejsen fortsatte mod Karrebæksminde/Næstved, via Bøgestrømmen.
Man nåede frem til Næstved, samme dag, ved godt 20-tiden, efter en begivenhedsrig dag. Man fik endda bekræftet, at skibe med en ringe dybgang driver meget hurtigt.
Grundlovs dag, fredag den. 5 juni 1998, blev skibet døbt "Friheden", gudmoder var fru Inger Heunicke, gift med Næstveds borgmester Henning Jensen.
Champagneflasken måtte kastes gentagne gange, før den knustes. Mange mennesker var mødt op ved Fiskehuset kaj (Longshave) i Karrebæksminde, for at ønske "Friheden" alt held og lykke fremover:



m.s. "GERDA" ,  Tursejlads Næstved-Karrebæksminde, omkring 1930-erne. Ejer: Daniel Jensen, Næstved.Tlf. 270


s/s HEKLA
 
 

Navn

Hekla

Type

åben dampbåd

Maskine

4 ihk. damp

Tonnage

3¾ commerce-læst (ca. 7,5 brt.)

I 1869 annonceres der i avisen: Dampskibet "Hekla", udgang fra Næstved til Karrebæksminde, hvis veiret tillader det, hver: tirsdag, torsdag, søndag eftermiddag kl. 3.  I tilfælde af ugunstig veir bortfalder touren.

I årene 1869-70 tilbydes sideløbende med udflugtsturene, slæbning af pramme, naar vejret og strømmen tillader dette, prisen er en skilling pr. td. sæd. (ca. 2 øre).


m.s. "Herluf Trolle"

Fiskeexportør Martens forsøgte sig med turistsejlads i 1903, med m.s. "Herluf Trolle", dog uden succes, idet skibet havde en amerikansk benzinmotor installeret ombord, denne type maskineri var ukendt for de fleste, hvorfor man ikke altid var sikker på om skibet kunne starte motoren op.
"Herluf Trolle" var bygget i Kiel, fiks og flot udstyret med alle bekvemmeligheder, som det hed dengang.
Fartøjet var geregnet til persontrafik, men kunne også anvendes som slæbebåd. Martens var stolt over skibets fart, idet den kunne sejle fra havnevæsenets bugserbåd "Susaa".
Flere gange måtte passagerene have deres penge tilbage, idet skibet slet ikke kunne sejle, pga. motoren, projektet med turistsejlads døde hurtigt ud.


m.f. IDA

Navn

Ida

Hjemsted

Bogø

Byggested

Stege

Bygmester

Brd. Vennike

Byggeår

1959

Ejer

Præstø Kommune, Storstrøms amt

Type

Motor-passager-færge

Maskine

210 hk.

loa

98,3 fod

brd.

26,2 fod

dybg.

9,3 fod

dw.

58

Tanke

FP: 29 t. DBT: 90 t.  APT: 9 t.

Materiale

Eg på bøg, 4 BH (vandtætte skotter)

Fjordsejlads mellem Næstved og Karrebæksminde, sommeren 1990


s/s LØVEN  Padle steamer (hjuldamper)

Passagerfart mellem Karrebæksminde-Kiel, via Nakskov.

Bygget i England, af træ, udrustet i Hamburg, 1835.
42 el. 47 commerce-læster
Dampmaskine på 40 til 60 nom. hk.
Indkøbt i Hamburg af et Actieselskab i København. Korrespondrende reder: Dampskibsexpediteur Jacobsen.
Skibet bygget som (the) LION, omdøbt til LØVEN ved købet til Danmark.
Selskabets benævnelse: Dampskibsfart imellem de Danske øer og Hertugdømmerne.
Hjemsted: Vordingborg og Korsør

1835:          Fart, Kiel-Korsør, via Faaborg og Svendborg
                   Fart, Kiel-Karrebæksminde, via Nakskov

1836:          15.6.1836 anmeldt solgt til: Interesseselskabet ved handelshuset Schweffel & Sons, Kiel, skifter navn til:
                   (die) LÖWE.
                   Fart, Kiel-Vordingborg, via Taars

1842:          Fart, Kiel-Sønderborg-Hardeshøj-Aarøsund-Snoghøj. Samt Kiel-Vordingborg.

1848:         Først oplagt på et neutralt område ved Travemünde, men tilsyneladende efter våbenhvilen overført til
                  Schleswig-Holsteins regering - anvendt som krigsskib og bugserfartøj.

1851:         Overdraget til den Kongelige Danske Marine, København - nyt navn: h/s (hjulskib) LØVEN.
                  Sat i fart for postvæsenet: Kiel-Aarhus, via Sønderborg-Hardeshøj-Aarøsund-Snoghøj og Fredericia.

1854:         Fart, København-Flensburg

1855:         Fart, København-Rostock og København-Kiel

1854:         27.1.1854 anmeldt solgt til grosserer Emil Zeuthen Svitzer, København, jvnf. målebrev af 13.2.1854, købesum:
                  7.700 rdl. (ca. 15.000 kr.)

1856:         April 1856, iflg. avismeddelse solgt til skibsbygmester Bech og  Consul Michelsen, Rønne samt et interesse-
                  selskab samme sted - dette er ikke anført i registrene, der dog i 1856 anfører Rønne som hjemsted.
                  Fart, Rønne-København, via Ystad

1857:         29.5.1857, stillet på auction i København

1858:         Anmeldt ophugget i Kastrup

Kilde: Em.Z.Svitzers bjergnings-entreprise, 1833- 3.marts 1983



"MINIE"

I 1957 ansøger hr. Weisholt (Damekonfektion & Pelsvarer), Vesterbrogade 134, København.  tlf. EVA 4326, om passagersejlads på ruten: Næstved-Karrebæksminde.
Et foto viser et fartøj, sandsynligvis et af marinens patruilefartøjer, a la "Sorte Sara", i nye farver osv.
Dims.: loa.: 17,0 m.  ,  br.: 4,0 m.  ,  dbg.: 1,30 m.
Det fremgår ingen steder, om ansøgningen blev imødekommet.



m.s. MORILD

Sejler fjordsejlads, Næstved - Karrebæksminde, 1977


m.s. NEPTUN

Motorpassagerbåd "Neptun", fragter passagere mellem Næstved - Karrebæksminde. Afbilledet på et postkort, ca. 1908.
Tilhører rederiet "Neptun", der også ejer motorpassagerbåden "SVEND".
"Neptun" kunne medtage ca. 70 passagere og "Svend" lidt flere.
"Svend" og "Neptun" var ejet af Daniel Jensen og C.Hansen Hviidt, begge Næstved.

Fredag den 27 marts 1914:
"Neptun"
Det ny motorbaadsselskab holdte idag ekstraordinær generalforsamling i anledning af en paatænkt udvidelse af selskabet. Formanden, Hotelejer Hansen bød velkommen og gjorde rede for bestyrelsens arbejde siden selskabets stiftelse.
Der var købt en ny baad til 80 passagere til at besørge den planmæssige fart mellem Næstved og Karrebæksminde. Men bestyrelsen var kommet til det resultat, at det, for at kunne imødekomme de mange foreninger, som i sommermaanederne gæster Næstved, og som gerne vil have en tur paa fjorden, ville være nødvendigt at have en baad til, ligesom man forudser, at det kan blive nødvendigt at have to baade, for at kunne gaa de extrature  -  f.eks. til Lønnede  -  som byens borgere ønske.
Bestyrelsen havde da set sig om for at finde en passende baad, og det var lykkedes dem at faa en 45 fods (ca. 14 m.) motor-
baad paa haanden paa særdeles gode betingelser.
Baaden er 4-5 aar gammel, driftsikker, og tager ligesom den ny 80 passagere.
Efter en del forhandling vedtoges det enstemmigt at bemyndige bestyrelsen til at købe baaden.
Derefter vedtages et par nødvendige lovændringer, bl.a. angaaende en udvidelse af aktiekapitalen. Det oprindelig fastsatte aktiebeløb 10.000 kr, var fuldt tegnet, og det vedtages nu at udvide til 15.000 kr.

Den 3. august 1918: Motorbaadsselskabet "Neptun" har ifølge vedtagelse paa generalforsamlingen forleden solgt sine to baade, "Svend" og "Neptun". Køberen, som har til hensigt at afhænde baadene igen, er direktør Aage Christensen, skibsværftet i Aaderup, og købesummen andrager efter forlydende ialt 20.000 kr.
I 1950-erne står Vilhelm Christensen, Godthåbs alle, Næstved, som ejer af "Svend" P 64.

I 1940-erne sejlede Vilh.Christensen som styrmand på parketten "Nathalia"


m.b.  "OTTO"

I 1938 sejler motorbåden "OTTO"  passagerfart ud af Næstved, båden havde plads til 6 passagere, ejet af K. Friis Jensen, Næstved.
"OTTO"  sejlede ikke efter en fast ruteplan men kunne lejes til forskellige ture i lokalområdet, bl.a. Lønned Skov, Borre Nakke, Appenæs, Karrebæksminde.



s/s RISE

I 1935 markerede Næstved sine 800 år som købstad, der bliver etableret en stor udstilling på området hvor nu Næstved Havn/holmegård har deres sanddepot mm.
Propagandaudvalget chartre passagerfærgen RISE til at sejle turister imellem Næstved og Karrebæksminde. I stærk konkurence med "Svend" og "Gerda".
"Rise" bliver også regelmæssigt sat ind i rutefart på Næstved-Femø og Fejø. Denne rutefart på Femø og Fejø fik Lollands
Folketidende til i en harmfuld artikel, at tale om "Næstveds sørøveri" over for Maribo og Lolland i det hele taget. Man var bange for at øernes handel skulle flytte til Næstved, fremfor Lolland.
"Rise" sejlede mange gæster/ture i forbindelse med havnens indvielse, den 21.5.1938, dagen var præget af god frisk/kølig vind fra sydøst.


"Rise"

Navn

Rise

Hjemsted

Ærøskøbing

Byggested

Svendborg skibsværft- og maskinbyggeri

Byggeår

1925

Call sign

OUKJ

Kontrol nr.

A 102

Type, art

S. - 2M - stl.- 4 BH  Radiotel.

Maskine

220 ihk. compound dampmaskine

Klasseselskab

Bureau Veritas I 3/3 P.1.1.

Ballast

APT: 4 t. 

Bunkers

14 tons kul

dw

126

loa

90,5 fod

brd.

19,4 fod

dybg.

8,2 fod

Reg.t.

88 under målingsdæk

brt.

107

Fradrag e. BR-rule

Maskinrum mm:48, folkerum: 17

nrt.

42

ejer

a/s Dampskibsselskabet Ærø, v. Sneekloth


m.s. "SKUM"

"Skum", sejlads fra Næstved-Karrebæksminde i 1960-erne. Tidligere kanalrundfart i Københavns havn/kanaler.
Fartsperioden: 1935-1955.
1967, ejer: Erik Drejfald, Næstved


Turbåden "Skum" forlader Karrebæksminde, mod Næstved.


m.s. "SPRØJT"

"Sprøjt", sejlads fra Næstved-Karrebæksminde i 1960-erne. Tidligere kanalrundfart i Københavns havn/kanaler.
Fartsperiode: 1935 - 1955
1967, ejer: Erik Drejfald, Næstved


s/s "SUSAA"

Bygget til Næstved havnekommission som passager- og bugserdampskib
 
 

Navn

Susaa

Hjemsted

Næstved

Call sign

NFCS senere ændret til OULW

Kontrol nr.

H 92

Byggested

Wilhemsbergs Mekaniske Verksted, Gøteborg

Byggeår

april 1892

Maskine

60 ihk. 2-cyl. compound, leveret fra værftet

Type

Dampmotorskib, bgs.- stl.- 2 BH (vandtætte skotter)

Byggepris

21.000 kr.

loa

45,6'

brd.

13,7'

dybg.

7,0'

Antal dæk

1

1906:     Billetpriser: Næstved-Karrebæksminde, voksen: 50 øre, barn: 25 øre.

1934:     Afmeldt til passagerbrug, idet private overtog denne form for sejlads.


m.s. "SVEND"  P 64

Stor motorbåd, overdækket bak (toilet), lukket salon midtskib, agterdækket overdækket af sejldugstag, åbne sider.
Første ejer: Daniel Jensen og C.Hansen Hviid, begge Næstved
1918: Direktør Aage Christensen, Næstved jernbeton-skibsbyggeri, der samtidig køber "Neptun".
1930-erne: Daniel Jensen, Næstved, Tlf. 270
I 1950-erne, står Vilhelm Christensen, Godthåbs alle, Næstved, som ejer af "Svend".

Næstved Tidende 3. juni 1922:
Motorbaaden "Svend" udvider sejlplanen, paa trods af faldende passagertilgang, pga. af den stigende biltrafik.

Næstved Tidende 6. juni 1922:
Motorbaaden "Svend", blev 2. pinsedag udsat for et lille uheld, idet en gnist fra motoren antændte lidt olie under maskinen. Ilden blev straks slukket; men nogle passagere var blevet saa opskræmte, at de straks vilde i land, og baaden maatte derfor lægge til ved Fattiggaarden. Saa blev der ikke mere sejlads den dag.

Havarirapport:
Påsejlet d. 1.7.1950 i Karrebæksminde havn, Søforklaring i Næstved 20.7.1950.
Om aftenen da "Svend" lå fortøjet langs kaj i Karrebæksminde, sås s/s "Thor" af Næstved, komme sejlende langt ovre i bb's side af  sejlløbet. Da "Thor" var næsten tværs, tørnede den med bb's  side mod "Svend", omtrent midtskibs.
Af den af "Thor"s  besætning afgivne forklaring fremgår, at da dette skib kl. ca. 19:00 under en stiv NNV.-lig kuling med hård udgående strøm skulle lægge til kaj i Karrebæksminde, tørnede det med bb's  side mod "Svend" som ovenfor anført.
anm.: Ministeriet må antage, at påsejlingen skyldes strømforholdene.
Kilde: Dansk Søulykke-Statistik 1950
 


"Th. Søeborg"

"Th. Søeborg" af Næstved, sejler passagerfart mellem Næstved-Karrebæksminde, i 1935, større overdækket skib med
store panoramavinduer, plads til 200 passagerer. Skibet indkøbt til turistsejlads: Næstved - Karrebæksminde, samt hele Smålandsfarvandet, herunder den nye Storstrømsbro (1935), udenfor fjordområdet måtte skibet dog kun medfører 170 passagerer.
Ejer: Bagermester/Conditor/cafèejer Theodor Søeborg, Hjultorvet, Næstved
Sejlede kun kort tid i området, pga. hård konkurence fra bl. a. "Svend" og "Gerda" m.fl.


s/s "THOR"  ex. "Thorseng"


"Thor" ex. "Thorseng"

Navn

Thor

Call sign

NQHB, senere ændret til OUMH

Byggested

Hubertina, Haarlem, Holland

Byggeår

1907

Maskine

75 ihk. dampmaskine

Ejer (1915)

"Rederi a/s Fjordsejladsen" v. Direktør C.Klitgaard Lund

Kaptajn(1915)

F.Kruse

loa

69,0 '

brd.

18,1'

dybg.

5,7'

dw

22 t.

Bunkers

9 tons kul

Reg.ts.

39 ts. under dæk

brt.

53 ts.

fradrag br.rule

mask.rum: 28 ts.  Folkerum: 2 ts.

nrt.

23

Bem:

Læs mere om Thor på siden: Hjemmehørende skibe, i oversigten

ex. "Thorseng" ejer: Sydfynske Dampskibsselskab

1907 - 1937  Sejlads på Svendborgsund - Langelandske kyster.
Under 2.verdenskrig fjordsejlads fra Næstved-Karrebæksminde, chartered  af "Rederi a/s Fjordsejladsen".
"Thor" blev/var fortrinsvis benyttet af det bedre "borgerskab", idet der fandtes servering samt dans og musik ombord, sammen-
lignet med "Svend" og "Turisten".

Kilde: Danmarks skibsliste 1915, m.fl.

Fartplan for "Thor"
Afg. Næstved: 0700-1400-1800                    Afg. Karrebæksminde:  0800-1700-2100

Havarirapport, se under turbåden: "Svend".



m.s. "TOGA"

"Toga" sejler før og efter 2.verdenkrig, omkring 2. verdenkrig var "Toga" ejet af Elmontør A.M.Nielsen, Kindhestegade 24, Næstved. Da A.M.Nielsen dør, sælges "Toga" den 25.4.1947, til lods Magnus Peter Knudsen Hansen, Karrebæksminde.
se også under "Viking"



m/f "TURISTEN"

Fartsområde, fjordsejlads Næstved-Karrebæksminde, ca. 1915-55
Samme ejer som "Svend"


m.s. "VIKING"

Bygget som lodsfartøj i Tyskland, før 2.verdenskrig. Fartøjet kom til Danmark da nogle tyske lodser ved krigens afslutning, flygtede til Danmark, i dette lodsfartøj.
Lodsfartøjet blev opbragt af de allierede efter krigen og solgt til lods Magnus Peter Knudsen Hansen, Lodsvej 3, Karrebæks-
minde. Prisen i 1946 var 6000 kr., fartøjet blev senere solgt, efter flere ændringer/istandsættelser, for 25.000 kr. i 1947.

Fartøjet var lukket og kunne medføre ca. 50 passagere.
"Viking" sejlede i regelmæssig passagerfart mellem Karrebæksminde-Næstved.
Maskinen var en 3-cyl. Humber motor.
Fast skipper: Fisker Martin Bagger

Fartplan for "Viking"

Afg. Karrebæksminde: 0730-1130-1655                            Afg. Næstved:  0900-1315-1800


m.s. "VIKING"  (II)

"Viking" (II)  blev indkøbt under navnet "TOGA", da "Viking" var solgt i 1947.
"Viking" (II) var en stor åben motorbåd, med tag til beskyttelse mod regn osv. (åbne sider). Fartøjet medtog flere gange op mod 75 passagere, Magnus Hansen har udtalt, at det var for mange, jvnf. stabiliteten.

"Viking" (II) blev atter solgt i 1948, til Aalborg Turistråd, båden ændrede da navn til "Østers".
 Skippere på "Viking" (II): Jensen og Christian Mikkelsen (dykker Christian)

se også under "TOGA"
 
 

Tilbage til oversigt