Maritim ordliste, mm

2003 © Ole Nørgaard
B
 
 

ba:
Babystag:

British Admiralty, Buenos Aires, bale (capacity of vessel).
Kort stag til ekstra støtte af masten. 

BAC:

Bergsøe Anti Corrosion, fremstiller zinkanoder til skibe

BACAT:

Barge Catamaran (startet af G.Drøshe i Rudkøbing 1970-erne)

Badskjær:

Gammel Dansk benævnelse på en skibsdoctor.

baf:

Bunkers Adjustment Factor. A fuel surcharge expressed as a percentage added or subtracted from the freight amount, reflecting the movement in the market place price for bunkers.

Bagbord:

Venstre side af skibet, set mod stævnen. Afmærket med rød lanterne. eng.: Port side - shows red light. Se også: Styrbord

Bagbord vagt:

Bagbords vagt ledes af 1. styrmanden (overstyrmanden).

BAHO:

The British Admiralty Hydrographic Office

Bak:

Det højere parti op mod et skibs forstævn. Herunder var i ældre skibe opholdsrum for mandskabet. eng.: forecastle

Bakke:

Spisetallerken, tidligere spiste flere af samme fad. Bakke op: servere. 

Bakke:

Et rundt kar, liig en mælkebøtte, hvori mandskabet faar deres søbemad, og af hvilke der hører to til en bakkes mandskab. Den er bestemt til 5 mand, men er da saa fuld, saa den let kan spildes, hvorfor og den nye bakkeinddeling gjøres med 8 mand, hvorved kuns 4 mand faae mad i den her omtalte bakke. (i nyere tid 1919).

Bakke:

Mandskabet på et krigsskib er deelt i bakker paa 8 mand, der spise og sove paa eet sted i skibet.

Bakke:

Bakke fyret:

Mere el. mindre at standse et skibs fart og give det en tilbagegående bevægelse.
Dæmpe ilden under kedlerne (fyrene) ved at skuffe kul over og stænge for trækken.

Bakkekammerater:

De folk, som hører til samme bakke.

Bakkejunge:

I hver bakke sættes 1 á 2 drenge, hvis bestilling er, at hente maden fra kokken, holde bakkerne rene, og naar baksfolkene have spist, da at gjøre rent paa det sted hvor de have siddet.

Bakken:

Skibets overbygning forude, nær stævnen. eng.: forecastle

Bakke op:

Servere. eng.: serve up

Bakke sejl:

At tvinge sejlet mod vinden, så det fylder på den forkerte side, og får stævnen til at dreje væk fra vinden, eller båden til at bakke.

Baksplads:

Det sted i skibet, der er anviist enhver bakke til at ophænge deres køijer og holdes deres maaltider, naar veiret hindre at gjøre dette paa øverste dæk.

Bakstørn:

Opvask, rengøring. eng.: washing up, dishwashing (forecastle duties, be peggy).

bal:

Balance, ved optælling af tally mv.

Ballast:

Regulerbar vægt, der tjener til at give skibet størst mulig sødygtighed. Tidligere anvendtes sand, sten el. jern.  I dag i reglen vand i bundtanke/sidetanke.
At et skib sejler i ballast betyder, at det fragtmæssigt sejler tomt.
Ballast (plattysk): Bal = slet, unyttig. Formen "baglast" (tilbagelast) som tidligere var hyppig.
Ballast anvendes også som underlag ved jernbanesveller.

Ballastport:

En port paa siden af et handelsskib, hvorigennem ballasten ind- og udtages. Denne port surres og kalfatres omhyggeligt, inden skibet indtager sin ladning, eller gar til søs.

Ballastpram:

En pram, der fører ballast til skibet. Den er amet (ammet) for betalingens skyld.

Baltime:
BAM:

Time Charter Party
Bundesanstalt für Materialforschung und Prüfung

Bananjager:

Hurtigsejlende køle/frugtskib

Banje:

Underste dæk i orlogsskibe, mandskabets ophold nede om læ. Oprindelse fra Italiensk ord: Bagno, der betød bad, men overført betegnet et fængsel for galajslaver.

Banke:

Forhøjet Grund af større udstrækning, som ikke hindre sejladsen; i Reglen tillige fiskebanke.

Bankestok:
Banyan days: (eng.)

En gammel dansk benævnelse paa en stabel- eller slæbebedding
Kødløs dag om bord på skibe. Kommer fra hindu-ordet: banyan, der henviser til at Banyanerne=hindukøbmænd, der ikke spiste kød.
se også under: kummerdag

Bardun:

Wire el. stag der forstøtter mast agterefter og til siden. eng.: backstay

Bareboat, BB:

Rederiet udlejer det "nøgne" skib, uden mandskab for en vis periode - som regel en længere periode. Det påhviler befragteren at bemande og i det hele taget drive skibet, og rederiet har ikke anden forpligtigelse end den, der ligger i at klare afdrag og forretning på lån af skibet. Bare-Boathyren erlægges som regel med et fast månedlig beløb. eng.: Bareboat charter, B/B.

Barkede seil:

Baade og mindre skibe have undertiden deres seil dyppede i et afkog af bark, hvorved de bliver tættere og faae en rød farve, samt bevares for jordslag.

Bark:

Sejlskib med 3,4 el. 5 master. På agterste føres kun bomsejl, på de andre råsejl

Barkentine:

Bark, der kun har råsejl på foreste mast, tremastet skonnertbrig.

Barkmast:

Den bageste mast paa et tremastet skib, som derefter kaldes barkskib. Den er mindre end de andre og har intet mærs, men vel en saling og stang, paa hvilken kan føres et gaffeltopseil.

Barkasse:

Den største af skibsbådene på et orlogsskib. Fører fra 12 til 24 årer. Bruges nu kun om mindre dampbåd (dampbarkasse).

Barkholt:

Udenbords klædning på skibe, områderne benævnes range og angiver hver sit bestemte område af skibssiden.

Barkuun:

Et svært egespir, 5 á 6 alen langt og 4 á 6 tommer i firkant.

Barlows-plade:

En zinkplade, der, ved at befæstes til styrekompasset, slukde modarbeide localattractionen.

Barre:

Barre kaldes en banke når den ligger ud for strømførende sejlløb, flod, fjord,å.

Barm:

Hjørnet af et sejl, hals, fald, nok og skødebarm

Barometer,sø:

Dets construction varierer fra de almindelige ved, at glasrøret ei er lige tykt overalt, men dets diameter er fra 2/100 til 4/10 tomme, for at giøre qviksølvet mere støt ved skibets bevægelser. For altid at være lodret hænger det i dobbelt balance.

Barrateri:

Forsætlig pligtovertrædelse fra mandskabets eller skipperens side til skade for Reder eller ladningsejer.

Bas:

Formand, Bedstemand, afledes af hollandsk: baas

Bastingage:

De opstaaende støtter og den dertil befæstede lønning ovenfor dækket rundt om et handelsskib. Det samme som skandseklædning.

Bastingage:

Kan også være tværskibsskodder paa slaveskibe, der da ere forsynede med skydehuller, saa mandskabet bagved disse kan forsvare sig mod overrumpling.

Bastingage:

Skanseklædning

Bavian (vagt):

Person der vogter over et fartøj, i nyere tid vagtmanden i weekenden. Især bådvagt med skib til ankers, virker som bådmand når folk hentes og bringes fra land/skib.

Baxe:

Er med haandspade el. desl. at flytte svære legemer

Baxebom:

En svær haandspade til dette brug. Den er rund i den ene og firkantet i den anden ende. Dens længde er 8 á 10 fod og i kant er den 4 tommer.

bb:

Ballast bonus, back to back, bulbows bow, break bulk, Bahia Blanca, below bridges el. bill book.

bbfn:

bye bye for now

bbb:

Before Breaking Bulk

bbl:

Barrel

bc:
BC:
BCH:

Bulk carrier, British Columbia
Sub-Committee on Bulk Cargoes and Containers (IMO)
Sub-Committee on Bulk Chemivals (IMO) 

BCL:

Baltic Container Line

b/d:

Bar draught, Bankers draft, Barrels per day

bd ft.:

Board foot (timber)

bdi:

Both days inclusive

bdls:

Bundles

b.d.s.:

Brokers daily statement

be:

Both ends

b/e:

Bill of exchange, Bill of entry (customs)

Beachcombers:

Gået på stranden, tigget føden og sovet ude. For nogle sømænd hørte beachen til de oplevelser, som de helst skulle have med hjem fra sydamerika,
også et romantisk litterært motiv, der stadig er brugeligt.

Bedding:

Støttekonstruktion på skibsværft, hvorpå skibene bygges eller hales på land for reparation. (holl. ord) eng.: slipway

Bedstemand:

Paa smaaskibe, der ingen styrmand har, kaldes den bedste matros saaledes.

Beckerror:

Et ordinært ror hvorpå der på dette rors agterkant er påhæftet en ekstra flap, der øger sin stilling i forhold til det ordinære rors bevægelser.

Befragtere:

Ofte den ladningsejer, som "lejer" (befragter) skibet. Tillige betegnelsen på de virksomheder eller personer, som driver forretning med befragtning.

Befragtning:

Indgåelse af kontrakter om forsendelse af varer med skib. eng.: Charter

Beg:

Sort harpikagtig tætningsmiddel, fremstillet af rødder fra fyrretræer. Anvendes især ved påsmøring efter endt kalfatring.

BEG:

Begrænset certifikat som radiotelefonist

Begsyderen:

Manden der smelter/påfører beg

BEI:

Banque Europèenne d'Investment

Bekendt mand:

Bekneb:

Mand der uden at være lods, antages  til hjælp ved et skibs navigering i et farvand, hvormed han er særlig kendt. (se også Kendt mand).
At sætte/komme i bekneb - forhindret i at bevæge sig frit, f.eks. fastkilet tovværk.  eng.: jam

Bekvemmelighedsflag:

Land, som tillader registrering af udenlandsk ejede skibe i ubegrænset omfang og som har begrænset eller ingen sikkerhedsmæssig eller valutarisk kontrol med nationens handelsflåde.

beh:

Basis empty holds

Beholdne kurs:

Den retning (eller fart) som skibet faktisk kommer frem over grunden.

BEM:

Beam:

Boundary Element Metode, ang. propellerblades idealisering efter deres faktiske geometri.
Max. bredde af et skib

Bergensjolle:

Bergineraa:

Klinkbygget, spidsgattet jolle

Tidligere paa fuldriggede skibe den underste Raa paa krystoppen, den fører intet undersejl. Nu kaldes den Krysraaen.

Beskøjter:

Skibsbrød bagt af hvede - eller rugmel uden salttilsætning; de tørres grundig. Beskøjter danner haarde, fingertykke, gerne runde, flade kager, der kan holde sig meget længe. eng.: Biscuit.
se også under: Kavringer

Bestik:

Tage bestik, beregne skibets plads på havet ved hjælp af kompas, log, afdrift, strøm og udsejlet distance (log).  eng.: dead reckoning.

Bestikseddel:

Ved et eetmåls bestikberegning, nedskriver styrmanden positionen på en seddel (bestikseddel), denne seddel overdrages til skibschefen.

Bestiklukaf:

Arbejdsrum beregnet til udregning af skibets position, m.m. eng.: chartroom

Besæt:

Et skib er kommet i besæt, når det er klemt inde mellem isflager, så det ikke haves under kommando.

b/f:

Brought forward

bfc:

Baltimore form C (charter party)

BFI:

Baltic Freight Index

b4:

Before

bgd:

bagged

BGT:

Baltic Gate Terminal, området ved Stignæs dybvandspier

b/h:

Bill of Health, Bordeaux/Hamburg range of port, Barrels per hour

bhd:

Bulkhead

BHK:

Bremsehestekræfter, mål for maskineriets effekt. En nyere betegnelse for effekten er kW (tusinde watt - 1 hk svarer til 736 watt - 0,736 kw) Bhp er den tilsvarende eng. betegnelse: brakehorsepower.

bhp:

Brakehorsepower

bi:

Dreje under for stormsejl, lægge skibet for små sejl i stormvejr

BIAC:

Business and Industry Advisory Committee

bi bi:

bye bye

BICC

Bureau International Freight des Chambers de Commerce

Bidevind:
 

Bidevindsejler:

Sejle tæt op til vinden. For råsejlere 6 streger til vinden (68°), gaffel og sprydsejlere, ca.4 streger ( 45°).
eng.: Close hauled, by the wind, full and by the wind.
Slægt af blæregoplernes orden, driver rundt paa oceanerne, baaret af en sæk, fyldt med luft. Sækken er saa stor som et barnehoved, men langstrakt og pæreformet. Har lange fangarme som er stærkt brændende.
Kaldes også for: Portugisere el. Spanske orlogsmænd

BIFA:

British International Freight Assiciation

Biffex:

Baltic International Freight Futures Exchange. Terminsmarked for tørlastfragter.

Biegat:

Rund fladagtig træklods med et el. to huller, og en fuge rundt omkring til indfatning af tovværk. Bruges i takkelagen i et sejlskib.

Bilbrev:
 

Bilfærdigt:

Bygningsattest fra et værft, mht. et skibs bygning, om hvor og hvorfor hvis regning et skib er bygget, tillige skibets mål, drægtighed og art.
(lov om reg. af skibe 1.4.1892 § 14)
Om et skib, naar det var færdigt fra skibsbygmesterens haand med alle nagelfaste genstande, ror, master, spryd og rundholter mv., saaledes at rigningen kunde begynde.

Bilvand:

Lastvandet, grundvandet i skibet, stammer fra ordet bælg. Stanken fra det rådne vand i ældre tider, da pumperne ikke kunne pumpe alt vandet ud, var en af de hyppigeste sygdomsårsager om bord.

Bile:

En bred økse

Billedet på et skib:

Kaldes den figur som et skib bærer forude (gallionsfigur) almindelig indrettes dette billede til at passe efter skibets navn.

Binger:

Faste kister i skibet, indrettes til opbevarelse af gryn, ærter osv.

BIMCO:

The Baltic and International Maritime Council

Bill of Lading, b/l:

Konnossement, fragtbrev

Bipodmast:

Andet navn for A-mast, selvstagende mastesystem.

BIS:

Bank of International Settlement

BISCO:

British Iron and Steel Cooperation

Bjergemaskine:

En indretning, der hænger agter paa skibet og kastes i vandet, naar en mand falder over bord, for at han kan holde fast paa den, indtil han bjerges ved en baad fra skibet. Den er indrettet med et fyrværkeri saa den om natten kan findes.
Ved at lade bjergemaskinen falde, maa man bruge conduite, the vilde man i stormveir lade den falde, naar den ikke over den anden boug kan opseiles, da var det kun at kaste den bort til ingen nytte, da det kun forlængede stakkelens lidelser, der havde reddet sig paa den.
Betænkningstid haves ikke og dette er eet af de mange tilfælde, hvori sømanden maa vise aandsnærværelse.

Bjørnen el. Bjørnegangen:

Det indvendige hul i mærset omkring toppen af masten. De to åbninger på siderne kaldes Soldaterhullet for at håne de frygtsomme ubefarne, der foretrækker at gå herigennem når de skal til vejrs, i stedet for at entre ad pyttingsvantet.

Bjørnen:

Hullet i gillingen, gjennem hvilket rorets overdel viser ind i skibet. Dette hul er omgivet med en dobbelt pose. I handelsskibe kaldes dette hul, med beklædning, rorkisten.

Bjørnen:

En stor måtte, dannet som en kasse, hvori der lægges vægt; i hjørnerne ere touge, og ved at hale frem og tilbage i disse, skures dækket. Kan også være en stor sten som trækkes frem og tilbage over dækket for at rense dette.

Bjælkebugt:

Dækkets bue i tværskibs retning. Dækket er højest på midten, for at vandet kan løbe af og for at give skroget styrke.
eng.: Camber (of the deck), round up of the beam.

Bjærge:
Bjærgeløn:

Bjærge sejl, mennesker, gods osv., redde/opklarer
Den som bjærger et skib, der befinder sig i en farefuld stilling, dets ladning eller noget, der hører skibet til, har ret til en godtgørelse, der, hvis parterne ikke kan enes om dens størrelse, er at fastsætte af retten.

Bjærgemærs:

Bjærgning:

Redningsbøje el. redningskrans, kan have lys,flag el. røgsignal. 
eng.: Lifebouy
Arbejde paa søen for at redde menneskeliv, skib el. ladning.

Bigjelder(bigæld):

Differente smaa udgifter. En post i mæglerregninger over skibsafgifter.

B & K:

Brix & Kamp, dansk maritim rådgivning, Ålborg

Blaf:

Et vindpust

Blasballerne:

De to stykker træ, på hver side af stævnen, agten for gallionsfiguren, virker som en slags bølgebryder under bovsprydet.

Blazer:

Fladbundet Hollandsk fiskefartøj, se også Botter.

BLG:

Bremer Lagerhaus-Gesellchaft

Blind mand ved roret:

Hvor der ere 2 mand til rors, der er det den, der staar til luvart (vindsiden), som styrer, og den, der staar i læ (blind mand), hjælper ham at dreie rattet og at holde paa det.

Blinderaa:

En raa, der hænger under bovsprydet, til støtte for barduner mv., man har ført seil paa denne raa, afskaffet begyndelsen af 1800-tallet.

Blinkfyr:

Et fyrværkerilys, som brænder i omtrent 5 minutter, men skjæres almindelig i flere stykker og bruges paa krigsskibene ved natsignaler. Satsen bestaar af 12 dele salpeter, 5 dele svovl, 3 dele antimon og 1 deel bruunsteen, i et 12 tommer langt hylster. Et heelt veier 1 pund.

Blinkfyr:

Fyr der viser ét blink el. grupper af blink med regelmæssige mellemrum.

Blok:
Blokskib:

Aflang tildannet klods af træ el. jern, med et el. flere skivehjul.eng.: block
Udrangeret krigsskib, der forankres foran et havneindløb, el.for at tjene som et flydende fort. Brugte gerne 2 ankre for og 2 ankre agter, således at den ene side kunne fyre en bredside af, anvendtes ved slaget på reden 2.4.1801.

Blusse:

Blusse efter lods, for at påkalde opmærksomhed el. hjælp, ved at tænde ild, f.eks. i værk vædet med olie el. petroleum.

Blå Bånd / Blue Ribband:

Konkurencen om det Blå Bånd (The Blue Riband of the Atlantic) går tilbage til 1838. Hæderbanneret The Blue Riband of the Atlantic, ledsages af The Hales Trophy - en tyve kilo tung meterhøj forgyldt sølvfigur.
Det er en tradition at rekordholderen i første havn straks må sætte et blåt banner fra skibets formast. Et banner, der iflg. traditionerne skal være en Britisk fod (30,48 cm.) langt for hver knob, rekordholderen har sejlet under rejsen.
Rekorden haves pt (1999) af dansk færge "Catlink V", der i juli 1998 holdte 41,025 kn./t., 2 døgn 17 timer og 59 min., fra USA til UK. (se SØFART nr. 30/31 1998, side 4.).

BM:
BMI:

Beam. (bredde)
Baltimore Marine Industries

BMT:

British Maritime Technology

Boardinghouse:

Søfolks "Logihuse" i havne, når de var hyrersøgende. Blev bestyret af en Boardingmaster, se dette.

Boardingmaster:
 
 
 
 
 
 

BOB:

Logivært, der havde søfolk boende. Før 1.rate af en sømands kommende hyre var opbrugt, skaffede boardingmasteren en hyre og han overvågede, at sømanden kom ombord på skibet, da han ellers ikke fik anvisning på sømandens løn.
Under tiden kom sømanden bevidstløs ombord og da i de dårligste skibe.
Om boardingmasterens evne til at udnytte søfolk, fortælles mange lærerige historier.
Bunker on Board (brændstofbeholdning om bord på skibet)

Bodmeri:
eng.: Bottomry

Den contract (bodmeribrev,  eng.: bottomry bond), hvorved en (creditor) laaner en anden (debitor) penge for en vis rente (præmie), mod at erholde pant i skib/last, med den særegne betingelse, at creditor har tabt sin fordring, hvis skibet forgaar paa reisen eller forringes ved ulykkestilfælde saameget, saa værdien af det ikke kan betale fordringens beløb.

Boe:
BOFFER:

Gl. Dansk/Norsk benævnelse for et blindt skjær.
Best offer  (bedste tilbud, evnt på fragt af noget gods osv.)

Bolsaner:
 
 
 

Bolværk:

Lange vimpler, kunne sættes fra master,ræer og sprydet. Ofte malet med navn, våben etc., kunne være op til 50 meter lange, ofte slæbende i vandet efter sig, med en forgyldt kugle som opdrift, man kender til Bolsaner fra 1293. I 1748 måtte Bolsanere ikke være længere end ca. 7½ m., Standere (for højere rangerende officere) afløste Bolsanerne.
Kajanlæg, konstruktion til støtte af terrænet.

Bolværksmatros:

Oprindelig skæmtende betegnelse for en sømand, der søgte hyre, nu let hånende om en person, der giver sig ud for at have forstand på skibe og sejlads.

Bombebøssen:

Oprettet 1819 af kommandør Peter Norden Sølling, der for at skaffe bidrag til formålet opstillede en indsamlingsbøsse af form som en bombe, senere en demonteret hornmine.

Bomdirk:

En wire fra nokken (enden) af bommen til masten. eng.: boom or topping-lift.

Bomsejl:

Sejl hvis underste kant er fæstnet til en bom.

Bondenat:

Hel nats søvn

Bord:

Planker, side der ligger uden på spanterne og danner yderklædningen.
eng.: plank

Bordfylde:

At få dækket helt fyldt op til lønningen fyldt med søvand fra en bølge. eng.: be swamped.

Borg:

Øjestrop som holder ræer, gafler mv. oppe.

Bortfragter:

Den reder, som udfører transporten

BOSVA:

British Offshore Supply Ships Assiciation

BOTB:

British Overseas Trade Board

Boteluren:

Kraftig bjælke visende fremefter ved gallionen hvor den er surret ved sin yderste ende. Boteluren tjener til fastgørelse af fokkehalsen.

Botter:

Fladbundet hollandsk fiskefartøj, se også Blazer

Boucanier:

Vestindisk sørøver i det 17-1800 århundred. Boucanierne, der oprindelig var indfangere af forvildet kvæg, dannede sørøverbander, som støttedes af England og Frankrig i den fælles kamp mod Spanien. Da de omkring år 1700 begyndte at plyndre også Britiske og Franske skibe, blev de forfulgt og slået.

Bout ship:

Skib under vending

box:

Box shaped holds, kasseformet lastrum

box:

Dagligdags omtale af en container

Bov:

Den del af skibets sider der er over vandet fra stævn til lidt forbi bådens/skibets første trediedel. eng.: bow

Boven:
Holl.

Betyder: øvre , Bovenbramraaen, Bovenbramstang.
Bovenbramsejl, sejl over Bramsejlet.

Bovport:

Port/lem i skibets forende. Stb./bb - bov el. stævn

Bovpropel:

Opfundet og patenteret 1895, men forblev upåagtet indtil 1958. Anvendes nu i stor udstrækning, på alle fartøjer.

Bowthruster:

se under bovpropel

Bovspryd:

Stang fastgjort til stævnen/boven. Bovsprydet kan forlænges med en klyverbom el. jagerbom.

Boxclub:

se under ICCO

Boxere:

Det er at slæbe noget igennem vandet ved hjælp af rofartøjer, det skete ofte i gamle dage, med sejlskibe i stille vejr.

Box-hold:

Kasseformet lastrum

b/p:

Bill payable, Between perpendiculars, Brake power

bpb:

Bank Post Bill

bpc:

British Phosporus Commission

BP:

British Petroleum

BPO:

Baltic Ports Organisations

br:

Bill Recievable, Bordeaux/Rouen, Builders Risk

Bradebænk:

Bolværk der er indrettet til at kølhale skibe ved. Skibe hales over (kraftig slagside) for at bundbehandle fartøjet.
Brade  er gl. dansk for at tjære, tjære skibets bund osv.

Bradspil:

Spil med liggende spilaksel, der drejse med håndspager. I modsætning til Gangspil.

Brakvand:

Vand med saltindhold mellem 0,017% og 2,5 % (hovedsageligt NaC1= 
natriumklorid). eng.: brackish water.

Bram:

Ord i forbindelse med sejl, rundholter stående og løbende gods, kommer af ordet bramme , at bryste sig, prange med noget. Bramsejl, Bramstang betyder: pyntesejl, pyntestang osv.

Bramsejl:

Råsejl lige over mærssejlet, på bramsejlet sidder råen

Brander:

Er et gammelt skib, fyldt med brændbare ting, som der stikkes ild til, hvorefter skibet driver ned mod fjenden. Branderen har i almindlighed længere ræer end andre skibe i denne størrelse, idet ræer bliver forsynet med store kroge (dræg) for at fange riggen på et fjendligt skib, for at dette kan blive sat i brand.

Brandgods:

Rebstumper og gammelt tovværk, kan bruges til private tovværksarbejde eller til optænding.

Braser:

Tov man bevæger ræerne med.  eng.: Brace

Brase firkant:

Stille ræerne vinkelret på skibets midterlinie

Brasemåtter:

Brasill beds:

Måtter som nejes fast på underråerne for at forhindre tovværkets skamfiling, når ræerne brases ind.
I 1597 indførte den engelske flåde: brasill beds, brasilianske senge, senere kaldt: hammocks. se også under: hængekøje

Brassogast

Sømand, (slang)

Breddeeksamen:

Første del af styrmandseksamen, ca. 1850érne, se også Længdeeksamen.

Bredfok:

Breakwater: eng.:
Bredside:

Særligt på galeaser og andre mindre sejlskibe anvendte råsejl til rumskøds sejlads.
Mole
Et skibs sider i modsætning til bov / agterende.

Brig:

Middelstort sejlskib med fokke- og stormast, begge med råsejl. Forkortelse af Brigantine. Ordet kommer fra Brigand der betød :Sørøverskib.

Brigantine:

ital.  Skonnertbrig / brig

Brillerne:

En plankefordobling uden for klydsene, der forlænger disse, og hvis kanter ere afrundede. Brillernes hensigt er at skaane skibets klædning.

BROA:
"Broderkredsen på havet":
 
 
 
 
 

BROB:

British Rigowners Association.
Religiøs organisation, skibe kunne tilkendegive sit medlemskab, ved at føre "Dueflaget" (en hvid due på blå bund) eller duer på/ved navnebrædder, agter. Førte skibet disse mærker/duer, kunne man være sikker på "bibeltimer" ombord.
Havde skibets navnebrædder, f.eks. Hjembyens byvåben el. lignende, da kunne man forvente en mere løssluppenhed, når andre skippere/søfolk løb på hinanden i diverse havne. 
Bunkers remaining on board (brændstofbeholdning om bord)

Broen:

Stedet hvorfra et maskindrevet skib styres, i ældre tid et åbent højtliggende dæk med gelænder rundt om, senere et lukket rum.
Navnet broen stammer fra den tid, hvor man byggede en bro mellem et hjulskibs to hjulkasser, for at få en bedre oversigt ved ankomst/afgang havnen.

Brofoged:

Medhjælper for en havneleder, ofte uddannet navigatør

Brog:

Består enten af et enkelt tykt tov, eller af flere tyndere tove, som så er sammensnoet. En brog bruges i almindelighed til at tage en kraftig påvirkning, som f.eks. kanoner på skibsdækket i gl. dage.
Reducerede rekylet ved affyringen eller udenbords hængende sidefartøjer.
I nyere tid fremstilles en Broge ofte af en svære sele..
eng.: Boat sling, Breast-band passed around the leadman

Bropenge/brotold:

Afgifter, der betales, for med et skib at passere en bro

Bryde/brække lasten:

Begynde at losse et skib

Bræddebisse:

gl. ord for skibstømrer/tømrer, se også Klamphugger

Brække trompet:

Kaldes den måde, hvorpå et langt tov bøjes og sammenlægges for at gøre det kortere, når man hverken må eller kan kappe af dets længde.

Brænde et skibs bund:

Ved kjølhaling renses skibets bund for tang, muslinger og desl.; den labsalves og brændes, ved at antænde overskaarne tjæretønder, satte paa skaft, og fyldt med lyng, spild og andre brændbare sager. Med vaade koste dæmpes ilden og affeies snavset. Brændingen skeer iøvrigt, for at labsalvingen, ved varmen, des lettere skal trænge ind i træet og ødelægge ormen.

Brt.:

Bruttoregistertonnage, er et rummål, opgjort i Registertons à  100 eng. kubikfod = 2,83 kubikmeter. Brt. omfatter alle skibets lukkede rum med undtagelse af bl.a. dobbeltbundtanke og casinger.

Brændebrev:

Målebrev til fartøjer i 1700-tallet, et brændebrev blev i hemmelighed reduceret med 1/6-del, for at få det reelle rumindhold. Skibes oprindelige målebrev, udregnet i Commercelæster, blev foretaget efter Hollandske måleregler efter formlen:
L x (B1xB2xB3) X (D1xD2xD3)
                242½ X 3 X 3

Bråd:

Bølge, der brydes el. brækker, evnt. mod en strand, rev. eng.: breaker

BT:

Bruttotonnage, rummål omfattende samtlige skibets lukkede rum. Ny måleenhed vedtaget i 1969, som erstatning for Brt. (se dette) som fra 1994 gælder samtlige skibe.eng.: Gross tonnage. se også GT

BTI:

Burwain Tankers International

bs:

Balance sheet, Bill of sale, bill of store, Boiler survey

bsa:

British Shipbrokers Assiciation

BSC:

Baltic Sea Commuters

BSC:

British Shippers Council

bsea:

Black sea

BSH:
BSS:
BSS 1/1:

Bundesamt für Seeschifahrt und Hydrographie. Udgiver søkort
Basis
Basis 1 port to 1 port

bsi:

British Standard Institution

bt:

Berth terms (specific liner terms)

BT:

Britsh Telecom

BT:
BT:

Brutto tonnage, se også under GT
Berth Terms

b to b:

Both to blame (collision clause)

btu:

Bow thrust unit, British Thermal Unit

bu:

Bushel (eng. skæppe = 36,55 liter).

Buccaneer:

se under Boucanier, sørøver

Bugen:

Den midterste og nedeste del af sejlet, der bugner ud under vindens tryk

Bugt:

En enkel omgang af en opskudt (opkvejlet) tovende. eng. bight

Bugten:

Den del af en ende, der er længst væk fra tampen.

Bukkepande:

En lang klods, der tjener som fod for en buk/mast, hvori der er hugget en forsænkning hvori bukken/masten hviler.

Bulbstævn:

En løgformet stævn, der giver skibet en bedre bevægelse gennem vandet

Bulkcarrier:

Tørlastskib med kun eet dæk og altså store åbne lastrum uden mellemdæk. I lighed med alle tørlastskibe har de dobbelt bund, og rum imellem den ydre og indre bund benyttes til bunkers og ballast.
Flere skibe er også udstyret med sidetanke.

Bulklast:
Bulsæk:

Godset er uemballeret - i løs vægt, f.eks. korn, kul osv.
Sømandens madras, i 1700-tallet, en sæk af bolsterstof fyldt med hø, tang, boghvedehavre osv.

Bumbåd:
eng.: bum-boat

eng. Oprindelig en slags skraldebåd på Themsen, senere en båd der bringer grøntsager, handelsvarer o.l. ud til fartøjer på søen, reden.
Bumboat handel foregik over alt hvor skibene færdedes.
Se også under: Kadrejer

Bunddæler:

gl. ord for bundbrædder i båd/jolle

Bundfarve:
Bundling:

Begroningshæmmende farve, kaldes også for patent(farve).
Bundte/samle gods i passende enheder, f.eks. træ, stålstænger osv. i enheder på op til ca. 20 tons.

Bunke:

Bunkeaarer:

Bundstok:

At bryde sin Bunke, er at åbne sin last.

Aarer i større fartøjer, som roedes af tre mand el. flere.

Kraftig tværgående konstruktion (af træ el. stål) i skibets bund.           eng. Floor timber in wooden ships; floor in steel ships.

Bunker/Bunkering:

Betegnelse for et skibs drivmiddel, dvs. olie el. kul, som anvendes i skibets maskineri. Ombordtagning af bunkers kaldes: Bunkering.

Buttelur:
 
 

Butterworth:

En kort arm af træ el. jern, som udgaar fra Gallionen og benyttes til at strække fokkehalsen mere forefter og udefter, om halsblokken stod fast paa lønningen.

Firmanavn på automatisk tankrensningsanlæg.

Brølende fyrre:

Vestenvinds-bæltet omkring 40-50° sydlig bredde.

Bundtillie:

Indenbords bundbrædder i en robåd

Butteler:

Regnskabsfører over provianten paa et handelsskib

Buttelurene:

To kort stænger ved gallionsfiguren, der  anvendes til fastgøring af blok til fokkehalsen.

BV:

Bureau Veritas (Fransk)

BV:

Bremer Vulcan

Bysse:

se Kabys

bwad:

Brackish water arrivel draft

bwsc:

Baltic and White Sea Conference

BWSC:

Burmesiter & Wain Scandinavian Contactor

nwt:

Bleeding Wing Tanks

B&W:

Burmeister & Wain, København ( spøgende: Brok & Wirvar)

bx:

Box

Bøje:

Forankret beholder/tønde der som sømærke har blinklys, klokke el. fløjte.
I havne også anvendt til fortøjning af skibe.

Bådsmand:

Ældre erfaren matros, der er mønstret som arbejdsleder

Baadsmandsgaster:
Baad:
 
 
 
 
 
 
 
 

Baadshage:
Baadsmand:

De bedste matroser i skibet, saasom skamfilingsgaster, klyvergaster, m.fl.
Navnet paa et mindre, ikke videre dybtgaaende fartøj. En baad kan være aaben (uden dæk) have halvdæk el. dæk, og kan være Robaad, Sejlbaad, dampbaad el. motorbaad. Paa større skibe er der flere baade, der bærer forsk. navne, f.eks.: barkas, chalup, gig el. jolle.
De anbringes dels paa dækket i klamper, dels ophænges de udenbords i bomme (davider el. jollebomme), i reglen af jern, paa siden eller agter under hækken.  -  Bade anvendes ogsaa i særlige øjemed, f.eks.. fiskerbaad, redningsbaad, lodsbaad, vandbaad o.fl.a.
Undertiden kaldes ogsaa skibe for "baad", f.eks. Kanonbaad, torpedobaad, dampbaad osv.
Stang med krog og spids af jern.
I marinen en højere grad blandt matrosunderofficerene. Paa handelsskibe er baadsmanden en førstemand blandt matroserne, han har opsyn med skibets forraad af redskaber, tovværk, garn, blokke, osv.

Baaslapper:

En udfyldning af træ, langs begge sider af forstævnen mod beskadigelse af is, hvorfor de kun brugtes af Grønlands- og hvalrosfangere.
Baaslapper er ofte kun en forlængelse og fortykkelse af skibets barkholter over forstævnen.

Bådmand:

Person fra land, der assistere ved fortøjning, ikke at forveksle med en bådsmand !.  eng.: Boatman

Bådsmandsstol:

Bræt forsynet med forgrenet habefod, der stikkes på topjolle, anvendes som sæde ved arbejde til vejrs.
eng.: boatswains chair

Bådshage:

En krog på et lang skaft.  eng.: Boat hook

Båke:

Sømærke, muret af sten el. rejst af tømmer på land el. på tør grund.  eng.: beacon

Bændsel:

Belægning af garn el. smækker line omkring gods e.l.

Bøjen er blind:

Således siges det, naar strømmen sætter bøjen under vandets overflade.

Bøjen vager:

Når en bøje flyder i fin ret stilling, siger man at den vager

Bøjten:

Hollandsk, buiten = ydre

Bønhas:

(ty. bönhas)  Betegnelse for træskibsbyggere som fuskede, sort arbejde udført af/i ringe kvalitet.

Børtfart:

Regelmæssig fart mellem tvende stæder


 

Tilbage til maritim ordliste