Maritim ordliste, mm.

2003  © Ole Nørgaard
K
 
 

k:

Kilo, knot

Ka:

KystAffutage

KA:

KontreAdmiral

Kabel:

Kabel el. kabeltov, det sværeste tov ombord; i sin tid, da skibene ikke havde ankerkæder, benyttet som ankertov. Afledes af latin: capulum, et tov, af capere, at gribe.

Kabelgarn:
 
 
 

Kabelgarn:

Hampegarn, hvoraf der kan slås tovværk, kabeltov, af tre gange tre kabelgarn.
Kabelgarn stammer fra gammelt tovværk og anvendes kun til mindre vigtige arbejder.
eng.: Yarn, Seizing
Andet ord for dåsekød, i gl. dage, da dette var meget trevlet og farveløst.

Kabellering:

Et smækkere tov af kabeltovet , som brugtes til at sy fast til dette ved hjælp af kabellarsejsinger under kabellarmusene, for at hive ankertovet hjem, da dette var for uhandleligt at vise omkring spillet.

Kabellarmus:

Fortykninger af skibsmandsgarn som lægges på ankertovet, imod hvilke kabellar -
sejsinger stopper, når de tages om dette, for at hive det ind.

Kabellængde:

Egentlig længde af en rulle svært tovværk. Dansk længdemål= een kabellængde = 100 favne = 188,312 meter.
Med meterloven (i 1907) bestemtes det dog, at en kabellængde skulle være  1/10 sømil, dvs. 185,2 meter.   eng.: Cable lenght = 120 fathoms or 240 yards (ca. 219 meter).

Kabelrummet:

Opbevaringsrum for wire, tovværk, blokke og andre dele af rigningen.

Kabelslået:

Tovværk, hvor snoningerne ligger som den skrå streg i et S, det kaldes også venstreslået.   eng.: Cable-laid rope

Kabeltegn:

En lille svaber, gjort af hvidt linegods, den bruges ved reengjøring i kahytten.

Kabuds:

Spids hætte/hue med øreklapper. Meget brugt hovedbeklædning af søfolk i sejlskibstidens begyndelse, 16-1700 tallet.

Kabys:

Køkkenet på et skib, af plattysk kabuse = bræddeskur. I sejlskibe var kabyssen i regelen indrettet i et dækshus ved forreste mast. I små sejlskibe som jagter og galeaser kunne kabyssen blot være en lille kogeovn i lukafet forude under dæk.
I maskindrevne skibe er kabyssen i regelen indrettet i dækshuset midtskibs over maskinen.

Kabysbestik:
Kabysfedt:

Sladder og rygter af upaalidelig karakter, om bord på et skib.
Fedt og tælle der svømmede ovenpå ved kogning/stegning, blev skummet af, kaldes: kabysfedt, (eng.: slush).
Kunne smøres på brød, genbruges ved stegning, til kagefremstilling, se død hund, kunne også bruges til smøring af læder, master, blokke osv.
Kabysfedt tilhørte kokken, efter gammel tradition, han kunne samle samme i bøtter/tønder, for så at sælge det ved land.

Kadrejer:

Handelsmand, der sejler ud til forbisejlende eller opankrede skibe for at sælge proviant eller spiritus eventuelt som byttehandel.. Blev især drevet ved Helsingør, jvnf. Bumbåd. Portugisisk oprindelse: catraia el. catraio
(lille fartøj med sejl el. årer). På dansk er ordet kommet fra hollandsk: kadraai el. draajen (drive frem og tilbage) og kaj.
Bumboat/kadrejere findes den dag i dag, især ved Suez red, der fører de en usædvanlig form for handel/tyveri fra deres både.
eng.: Bumboatman

Kahyt:

Ordet kahyt kommer af det franske cajut, der var betegnelsen for skibets soverum ombord i sejlkrigsskibene. En cajut var udelukkende forbeholdt officere.
Ordet cajute (rønne) er fransk, sammenblandet med tysk hütte.
eng.: cabin, fra latin: capanna=lille hus

Kaie/kaje:
Kaje i kryds:

At løfte enden af  en raa, saa den ophører med at hænge horisontalt.
Christian VI' reglement af 1743 befalede, at skibe skulle brase " i kryds og pik", ved sørgetider. At brase " i kryds og pik" vil sige, at "kaje" ræerne stykvis, stille dem skævt, således at f.eks. fokkemastens ræer hang ned med styrbords nokker, stormastens med bagbords og mesanmastens med styrbord, derved kom ræerne, når man så skibet mod for eller agter, til at danne et liggende Andreaskors.
Man hørte om "kryds og pik" allerede i 1712, reglementet var stadig i karft i 1884. (kilde: H&S, årbog 1969, side 61).

Kaj:

Anlægsplads for skibe.  Fransk/Keltisk: quai

Kalfatre/kalfaktre:

Kalfatre er at digte nåderne i et dæk og en skibsside ved med hammer og jern at drive værk ned i dem, efter at man har vækket dem, derefter åbnet dem med et sætjern eller en vækkeklamai, og derefter hælde dem over med flydende beg.
Afledes af arabisk qalafa, at tjære et skib.   eng.: Calk (caulk)

Kaltoppen:

Toppen af en mast.

Kalv:

En tynd line (dugt), lagt inden i firslaaet tovværk, for at runde og udfylde det, naar det sammenslaaes.
Bruges også om den line som bruges til at trense en trosse med. Trense (Ital.) = 
(trenza) rebfletning:      eng.: Heart
Ordet kalv anvendes også om en lille ø tæt ved en større ø.

Kameler:

Pramme der passede langs skibssiden, fyldtes med vand, fastgjort med kæder, under skibets køl, hvorefter prammene (kamalerne) blev lænset og skibets dybgang mindsket/hævet.

KaMeWa:

Kampskib:

Kanal:

KaMeWa, drivskrue til skibsbrug, fremstillet af Karlstads Mekaniske Werkstad, Sverige.
alm. benævnelse paa et større krigsskib, som egner sig til at tage plads  i kamplinien, der som oftest bestaar af de panserede skibe.
Kunstig vandvej, snart bygget, snart gravet i den hensigt at opnaa samfærdsel eller som ledning for vandtilførsel el. afvanding.

Kant:

Sætte sejl i kant, er at stille dem rigtigt i forhold til vinden, kant og klar, betyder: helt klar.

Kaper:

Et armeret skib, tilhørende private personer, hvilket af regjeringen er forsynet med et lovligt kaperbrev, og som krydser, for at bemægtige sig fjendtlig eiendom, til fordel for sit rhederi.
I sammenligning med krigen til lands kan en kaper ansees som et fricorps til søes.

Kaperbrev:

En skriftlig tilladelse, der af regeringen udstedes i krigstid for et skib, til at krydse og bemægtige sig fjendtlig eiendom. Kaperbrevet indeholder iøvrigt betingelser og regulativerne, under hvilke kaperiet er tilladt.

Kap Horn-feber:

Andet udtryk for søsyge.

Kaplak:

En part af fragten, som tilfalder kaptajnen. Det er et hollandsk ord som egentlig betyder tøj til en hue. På engelsk bruges betegnelsen Hatmoney.
eng.: Hatmoney or. Primage.

Kaplak:

Et tillæg af visse procenter til fragten, som i almindelighed tilfalder skipperen, skiønt undertiden rhederen forbeholder sig den.
Hollandsk: kaplaken, egentlig tøj til en hue for at han skulle passe særlig godt på hans gods. Kaplak hedder i overensstemmelse dermed Hatmoney på engelsk og chapeau på fransk.
eng.: hatmoney or Primage

Kaplodsning:

Især ved Nyord Lodseri, lodsen fik, hvis han kom først til et fartøj, forlods halvdelen af lodsbetalingen, foruden den reglementeret delingspart. Ofte lå lodser
langt til søs for at tjene ekstra på denne form for lodsning. Kaplodsning blev afskaffet 1879.

Kappe:

Hugge over, f.eks. tovværk    eng.: cut

Kapsejse:

Kæntre, vælte omkuld, mulig en forvanskning af spansk cabezear, at falde forover.    eng.: capsize

Kaptajn:

Fører af et større handelsskib; for et mindre skib kaldes han skipper.

Kardansk ophængning:

Tilstræber vandret eller lodret stilling uafhængig af skibets bevægelser.

Karakter:
Kaserneskib:

Kendemærke på sejl og flag.
I reglen et ældre udrangeret krigsskib, hvori værnepligtig mandskab kaserneres, inden det fordeles til udrustede skibe.

Kaskoforsikring:

Forsikring af skibet med inventar, men ikke ladning.   eng.: Hull insurance

Kasteblok:

Blok åben i den ene side, således at et reb hurtigt kan slås om skiven.
eng.: Snatch block

Kast død mand overbord:

Det døde legeme indsurres i en hængekøie, hvori er kommet vægt af kugler og knipler, hvorefter det lægges paa et bræt, som med enden hviler paa skibets reiling. Flag og vimpel heises; officerer og mandskab kaldes paa dækket, hvor de møde til parade; Præsten holder en passende tale og kaster jord el. sand paa det døde legeme, idet han udtaler den sædvanlige formular; hvorefter brættet reises med enden, saa legemet glider overbord.
Hvor der ingen præst er, der pleier capitainen selv at kaste jord paa den døde. Krigsartiklerne foreskrive ceremoniellet og skuddenes antal, hvor den dødes rang kræver disse.

Katten:

Jernkrog hængende i en talje, til at løfte ankeret op til kranbjælken med. Katløberen skæres mellem skiver i kranbjælken og katblokken.

Kat:

Et strafferedskab, bestaaende af 9 strenge, 6- eller 9- garns line; paa hver streng ere 3 knuder og strengenes anden ende er sammeflettet til at skaft. Saavel straffen som instrumentet selv kaldes kat. Straffen gives paa den blottede ryg.

Katte et anker:

Det er ved hjælp af katten (talje/hejseværk) at anker hejses op under kranbjælken.

Kathalse:

Siges om et skib der opholder sig med een eller anden unyttig og ej passende manøvre, hvorved det forsinkes og tiden løber bort, siges også om en matros til vejrs der ikke kan blive færdig med hvad han er sat til at udføre formedelst unyttig beskæftigelse. (gl. udtryk).

Kavring:

Ældre dansk betegnelse for et lille hårdt bagt brød, egnet til længere sørejser. se også under: Skonrogger

KB:

KortBølge.   eng.: SW = Short Wave

KCS:

Kattegat Container Service, Finsk containerrederi med sejlads mellem Århus og St. Petersborg.

KD:

Kommandør

KDF:

KystDeFensionen

K.E.H.:

Knud E. Hansen, verdenskendt tegnestue for skibsbygning, hovedsæde i Bredgade 75, København. Firmaet overtaget af Pelmatic i 1995, se også under navnet Pelmatic.

Keiper:

Åretolle fastgjort til rælingen, på vikingskibe

Kending:

Man får Kending af land, når landet viser sig.  eng.: Sight of land

Kendingsbogstaver:

Et skibs særlige mærke for dets navn i den internationale håndbog. Kan bestå af tal og bogstaver.         eng.: Signal letters

KFS:

Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab

kg:

Kilogram

KGH:

Kongelig Grøndlandske Handel

KICT:

Karachi International Container Terminal

Kilden:

Siges om et skib/båd der har let til at kaste sig for sejl (ustabilt skib).

Kimming:

Grænselinien mellem den del af jorden, man kan se, og den del, man ikke kan se. Dens afstand forøges, jo højere man kommer til vejrs.    eng.: Visible horizon

Kimming:

Rundingen mellem skibssiden og kølplader/bund.

Kinerser-tørn:

To-skiftet vagt, f.eks. 6 timer vagt, 6 timer fri, osv.

Kindbark:

Kileformet træklods el. metalbeslag på mast, til fastgøring af vantene.

Kinke:

Øje i tov el. wire, der fremkommer når bugterne ikke rettes ud efter deres bøjning.   eng.: Kink

Kippe et anker:

Det er efter at ankeret er kattet eller halet op under kranbjælken med røringen, da at hejse fligene op til fokkerøstet og hænge ankeret horisontalt.

Kippe:

Hejse nationalflaget ned og op som hilsen, sædvanligvis 3 gange. Af oldnordisk: kippa, som betyder at nappe, rykke.

KIS:

Koordineringsudvalget Indenfor Søfart.

Kistebænk:

Paa krigsskibenes banjerdæk staaer paa begger sider en rad kister, der passe indbyrdes og til skibets sider. De ere fordeelte til bakkerne, og kaldes derfor bakskister, for at mandskabet i dem kan gjemme deres tøi og mad. Kistebænkene ere kun krogede fast for at kunne gjøre rent under dem.

Kistemad:

Kaldes de madvarer, der gjemmes i kistebænkene. Den er enten levninger af rationen eller proviant, anskaffet for penge for at forbedre rationen.

Kisteri:

En ri (ri = bøjelig målestok) der er saa kort, at den kan ligge i en tømmerkiste.

KK:

KommandørKaptajn

KL:

KaptajnLøjtnant

KL:

Kiel Lagerhaus

Klapløber:

Reb gennem en enkeltskivet blok, der er fæstet til enden af løber (tov som forbinder to blokke).

Klare op:
Klart skib:

Bringe tovværk m.v. i orden.  Opklaring af vejret.
At gøre skibet klart, især til kamp med kort varsel.

Klarering:

Varetagelse af forskellige formaliteter og betaling af havneudgifter, toldomkostninger etc. i forbindelse med et skibs anløb af havn. Klarering varetages ofte af rederiets faste agenter i havnene, i andre tilfælde af agenter udpeget af befragteren.

Kaskiforsikring:

Forsikring af skib med inventar, men ikke ladning.

Katamaran:

Et fartøj med to skrog, der er forbundet med en overbygning, som er fri af havoverfladen. Længde 15 - 75 meter, fart 20-40 knob, rækkevidde: 750 sm.

Kendtmand:

En slags lods der tages ombord i et skib, for at vejlede det på een eller anden kyst.

KfdS:

Krigsforsikringen for danske Skibe

KIL:
 

Kistebænk:

Knud Ingemann Tyregod Larsen, København. Rederi med mellemstore fragt/tankskibe, med efternavn SIF i skibsnavnene. I folkemunde kladet:
Knald i låget
Sømandens opbevaringskasse af personlige ejendele, ofte flot dekoreret
med fine udskæringer, ofte af skibet. se også under: Davy Jones Locker

KKK:

Kawasaki Kisen Kaisha (Japansk rederi).

KKL:

Kaliningrad Key Line, ro-ro sejlads: Køge-Kaliningrad

Klamai:

Et svært sætjern paa et jernskaft. Den bruges til dermed at aabne naaderne, naar de skulle kalfartres, og til at inddrive værket med.

Klamaihammer:

En svær træhammer, beslaaet med jernringe, med et langt skaft og ført med begge hænderne, der bruges til dermed at indslaae klamaien i naaddet.

Klamphugger:

gl. udtryk for en skibstømrer/tømrer der tilhukkede på øjemål, med sin skarøkse el. huløkse.  se også Bræddebisse.

Klare:

Klare op, rydde op, bringe i orden

Klart skib:

Et signal til at gøre skibet færdigt til kamp

K-line:

Kawasaki Kisen Kaisha-Line

Klink:

Klinkebolt:

se klinkbygget

Gennemgående bolt der nittes

Klinkbygget:

Klædning overlapper hinanden, modsat kravelbygget kant mog kant.

Klinometer:

Krængningsmåler, viser et skibs rulninger i grader.

Klabautermand:

Skibsnisse, der iflg. overtroen er skibets hjælper og ven, så længe man retter sig efter ham; iflg. nogle beretninger varsler han storm og forlis.
Klabautermanden banker på skibssiden med kalfatrehammeren for at advarer skibstømmeren om svage steder; Hans advarsler fremkalder frygt.

Klap:

Lille, lav grund

Klaphammer:

En træhammer, der bruges ved kalfatring til at slaae med paa sæt eller rabatjern.

Klink-bygget:

Fartøj hvis klædningsplanker er lagt over hinanden og sammenføjet med nagler, denne byggemetode anvendes mest på mindre fartøjer, denne byggemetode gjorde fartøjet stift og stærkt, man mener også fartøjerne havde gode sejlegenskaber.  eng.: Clincher built.

Klipperstævn:

Konveks forstævn, der i Danmark fortrinsvis brugtes til større sejlskibe.

Klo:

Gaflen, der bærer et gaffelsejl.   eng.: Jaws (of a gaff/ throat).

Klofald:

Tovende hvormed gaflen hejses, anbragt i gaflens klo.  eng.: Main or throat haleyard.

Klodde:
Klokketønde:

En rund trækugle med hul igennem til at føre reb igennem.
Sømærke(tønde), hvorpaa der er anbragt en klokke, for at finde sømærket i taage, tønden/klokken bevæger sig ved hjælp af bølgerne.

Klos:

Tæt op ad.   eng.: close

Klyds:

Leje på lønning eller hul i skibssiden nær stævnen til ankerkæde eller fortøjning, af hollandsk kluis (latin: clausus=lukke). Hullet i skibssiden blev ofte lukket med en prop, når skibet var til søs.
Eng.:  Hawse hole and pipe (for anker) Fairleads (for tovværk).

Klydspropper:

Runde trækugler til at lukke klyds med.

Klyver:

Forsejlet uden for skibets forstævn, af holl. kluiver, kluif=klo

Klyverbom:

Forlængelse af bovsprydet.

Klæde:

Bevikle f.eks. tovværk med garn

Klædekølle:

Klædekølle, hammerlignende redskab til at stramme garnet med under klædningen af tov/wire, for at beskytte det.   eng.: Serve

Klåde:

Klods med hul i, gennem hvilket der farer en ende. se også Klodde

KMAR:

Kværner Marine, norsk

Kmcl:

Kommercelæst, 1 kommercelæst=5200 pund= 2 nettoregistertons

KMS:

Kort og Matrikelstyrelsen, udsteder kort, herunder søkort.

Knaber:

Firkantede træstykker, der benyttes midlertidig til fastgørelse af planker ved skibsbygning.

Knage:

I forlængelse af rattets radier er der i dets omkreds anbragt knager, hvormed rorgængeren drejer rattet. En knage til styrbord el. bagbord, betyder en ubetydelig drejning på rattet i den beordrede retning.

Knibe:

Knibe til vinden er at lægge så nær vinden som muligt.

kn, kt:

se knob.

Knob:

Stik, knuder.   eng.: knot, hitch, bend

Knob:

Knude, lille Forhøjning paa Bunden

Knob:

Mål på skibets fart, ved 1 knob sejles 1852 meter (een sømil) på en time. eng.: knot=mile per hour.

Knob:
Knæ:

Knæ:

Længdemaal, een knob paa logline er 7 favne, se logline.
Vinkeldannet tømmer til skibsbygning.

En grund, der er bøjet i en Huk ( holl. Ord for Vinkel).

Koble:

Koble, tælle sammen ved bestikregning

Kobryggen:
Kodans bølge:

Dækket, langs skibets sider, imellem stor- og fokkemasten.
Latinsk ord for: Østersøen, se også: Sinus Codanus og Codanus

Kofferdam:
Koffardi:

Separat tank/afsnit i mellem 2 tanke, f.eks. i mellem fv. /olietanke o.l.
(nytysk e. år 1500) Kopfardie= kopvart=køb+vart=fart, på handelsskibe i danmark anvendes ordet: koffardiskib.

Koffardi:

Ordet "koffardi", der betyder "handelsskib", har vi fået fra Holland, hvor det staves: koopfardije,  koop betyder: køb.  Og anden del af ordet kommer af "vart", der betyder fart.

Koffardiskib:

Handelsskib der sejler med fragt og el. passagere.  eng.: Merchantship

Kofilnagle:

Kofilnagle, 30-40 cm. lange stænger af træ, jern el. messing, som sættes halvt ned i et hul i en naglebænk, således at et reb kan fastgøres om naglen. På latin betyder clavicula : en lille nagle.   eng.: Belaying pin

Kogehus:

Hus på havn indrettet til madlavning, når der var forbud mod brug af åben ild ombord i skibene.

Kogge:
Kollisionsskod:

Gammel betegnelse til et sejlskib, også brugt om engelske slæbedamper.
Det forreste tværskibsskod i skibet, gaar fra bunden til øverste dæk; det skal være vandtæt og derved forhindre, at vandet løber ind i skibet, hvis den forreste del beskadiges, p.g.a. sammenstød med andet skib e.l.

Kompaskort:
 

Kombinationstonnage: 

Portolaner, se dette, ældre søkort hvor kompasroser/streger er påtrykt, således at man kunne styre efter disse linier for at finde frem over havene.
se OBO-tanker

Kondemnering:

Konebaad:

Retslig beslutning om, at det ikke kan betale sig at istandsætte et beskadiget skib.  eng.: Condemnation.
eskimoisk fartøj til flere personer, 6-8 kvinder, længde ca. 10 m. br. ca. 1,5 m., bygget paa træskellet, overtrukket med sælskind.

Kongens Kvarter:

Kongepumpe:

se: Dronningens Kvarter

Saaledes kaldes slagpumperne i de store skibe (1856)

Kongeslag:

En slags kølle, hvor hoved/skaft er sammensurret af reb.

Kommission:

Mæglerens bruttofortjeneste

Konnossoment:

Fragtaftale med stort set samme funktion som Certepartiet. Konnossomentet kan omsættes, dvs. det er et værdipapir hvormed ihændehaveren kan sælge lasten.

Konsekutive rejser:

Et bestemt antal enkeltrejser, som udføres efter hinanden efter aftale med befragteren.

Kontrakter:

Denne slutningsform bliver mere og mere aktuelt indenfor transport af især bulklaster. Rederiet tager sig af alle opgaver i forbindelse med lasterne som ved rejser i løs fart. Dog er der aftalt et lastkvantum, som skal transporteres over en aftalt periode. Hvorvidt rederiet eller befragteren tager sig af lastning eller losning og de udgifter, der er i denne forbindelse, bliver aftalt separat ligeledes med hensyn til tiden for lastning og losning.

Kongens kvarter:

På krigsskibe, vagtmandskabet på styrbord side, se også Dronningens kvarter.

Kontrabas:
Kontreadmiral:

Støttereb til rå under storm.
Næsthøjeste charge i Orlogsmarinen; anvendes som chef for Eskadrer og Orlogsværftet. I Danmark findes 2 kontreadmiraler (1911). 

Kordel:

Et reb er sammenslået af tre el. flere kordeler.   eng.: strand

Korresponderende reder:

Leder af et partsrederi, der har den daglige ledelse af rederiets forretninger efter sølovens bestemmelser.

Korrosion:

Nedbrydning af metal under indflydelse af f.eks. luftens ilt el. vand

Korsar:

italiensk: Sørøver

kos:

Kilos

Kost:

Sømærke, sideafmærkning med 1,2 el. 3 riskoste, der kan vende op el. ned.

Kous:

Jernring med en skølp (fals) til indbinding i et tov el. wire

Kovs:

se under kous

kph:

Kilometres per hour

KOTC:

Kuwait Oil Tanker Company

Kovende:

Vende skibet med vinden. Sejlskibe med ræer havde i høj sø svært ved at vende mod vinden.   eng.: Veer

Koøie:

Et cirkelrundt glas, fladt og blankt paa den ene side, men mat, og toppet, næsten som en halvkugle, paa den anden side; det nedhugges i et dæk for at bringe lysning ned i et kammer eller paa banjen.
Set nede fra, synes koøiet at have form som et koøie, deraf navnet.
I nyere tid monteres koøjer i skibssiden på stålskibe osv.
Eng.: Porthhole, Bulls eye. Fransk: oeil de boeuf, Holl.: ossenoog.
se også under Patentglas

KP:

Korporal

KPI:

Kesatuan Pelant Indonesia (sømandsforbund).

Kragejolle:
Krajert:

Klinkbygget sejlbaad, spids i begge ender og ret fyldig. 
Et skib med master og stænger i et stykke træ, almindelig galeaserigget.

Kramkiste:

Kranbjælke:

Andet ord for Slopkiste

Bjælke i begge sider nær forstævnen, rækker ud over skibssiden, med skivgat (hvori katten løber) i yderenden til ophængning af anker.

Krap:

Kort, stejl,  krap sø   eng.: Choppy sea

Krapsø:

se krap

Kravel:

se Kravelbygget

Kravelbygget:

Skibe hvis klædning i almindelighed støder mod hinanden, modsat klinkbygget, se klinkbygget.  eng.: Carvel built.

Krejler:

Handelsfolk, især fra Limfjordsområdet, der sejlede rundt til produktionsstederne af fødevarer, pottemagervarer, træsko, kramgods osv., som de solgte til folk der boede langs fjorden.
se også under: Kadrejer

Krigen, på et skib:

Krigen kaldes det træ der forener kølen og forstævnen med hinanden. Oldnordisk: krikr, bøjning, bugt, krumning.

Kronometer:

Ur med nøjagtig gang, uafhængig af skibets bevægelser og temperatur-
svingninger, tillader bestemmelse af skibets position øst/vest ved at måle solen el. stjerners højde på himlen, på et bestemt tidspunkt.
Først brugbare kronometer fremstillet år 1749, af den engelske tømmermand Harrison.

Krumholt:

Skibstømmer, hvis form naturligt følger skibsformen.

Krys:

Anvendes om alt gods og alle sejl som hører til krystoppen eller mesanmasten.

Krydsmast:

Den agterste mast i et fuldrigget skib (med ræer på alle master), den 3. mast i firemastet bark.

Krænge:

Vindens pres der får skibet til at hælde til den ene side.

Krøbelspil / Krølbelspil:

Spil med to håndsving, to tromler og to hjul med faldpaler. Udveksling i mellem drev og hjul er 5:1, hvilket svarer til en trækkraft som 14 mænd kan præstere ved træk i en tovende.
Spillet anvendes til losse/lastearbejde, forhaling, varpning, hejsning af sejl osv.

KS:

Konstabel

K/S:

Kommanditselskab

KSBS:

Kalundborg Supply Boat Service

kt:

Kilo tons

KTM:

Keel to Top of Mast

Kubik:

Et tørlastskibs kubikindhold måles i andet end BT og Nrt. "Bale capacity" angiver rumfanget af de lastrum, der er til rådighed under dæk, når ladningen består af sække, baller eller kasser, idet uanvendeligt rumfang ved bjælker, spanter og i spidse hjørner ikke medregnes.
"Grain capacity", som er større end Bale capacity, angiver rumfanget når ladningen består af korn el. lignende bulklaster, disse to slags rumfang kan være beregnet i kubikmeter eller engelske kubikfod.

Kugleramme:

Træramme langs lugekarmene, og i borde imellem kanonerne, hvori en rad kugler lægges, for at have ved haanden.

Kuf:

Kuf er betegnelsen for en del hollandske skibe der med forskellig rigning snart som tjalk el. galease, snart som skonnert, brik el. bark, har samme typiske skrog, rundgattet, fladbundet, meget fyldig i boven, forsynet med sværd og med roret agten for hækken som på tjalken.
Ordet menes at stamme fra oldfransk: coffe, der betyder Trug.

Kulen:

Batteridækket imellem stor- og fokkemasten, der er aabent eller tildeels bedækket med ristværk. Ligger imellem styrbord og bagbord kobrygge.

Kul(d)seil:

Et sammensyet seil, der tjener til at bringe frisk luft ned i skibet.

Kummerdag:
Kummefryser:

Kødløs dag ombord på skibe. (eng.: Banyans days, se dette)
Slang, Glasfiberbåde, se også Pulverkrydser, yoghurtbæger

Kurs:

Vinklen mellem meridianen (nord-sydlinien) og skibets langskibslinie. Kursen kan være retvisende, misvisende, devierende, beholdne sejlet og styret.    eng.: Course (heading)

Kvajle op / Rinke op:

Lægge tovværk el. wirer i ring , altid med uret (højre om).

Kvartermester:

På større dampskibe blev nogle matroser udnævnt til arbejdsledere under en af styrmændene. Kvartermesteren blev anvendt som rorgænger og havde kommando over hver sin redningsbåd.

Kvartmil:

Kvartmil = 1 sømil = 1852 meter

Kvejl:

Samling af bugter af tov el. wire    eng.: coil

Kvl:

Konstruktionsvandlinien

Kvældsvagt:
Kværken:

Vagten om bord fra 12 middag til 4 eftermiddag.
På gaffelsejlet hedder det inderste hjørne mellem gaffelliget og masteliget for Kværken.    eng.: Throat

Kw:

Kilowatt ( 1 hk. = 0,736 kW).

KSE:

Kværner Ships Equipment

Kællingen:

Kølsvinets benævnelse i Vikingtiden, se også kølsvin.

Kødbøje:
 

Køitekande:

Kødbøje er fremstillet af smalle tøndestaver med åbninger imellem, heri anbragte man kødet ser så slæbte efter skibet en hel dag eller længere, for at udvaske saltlagen i kødet.
Det ældre navn paa de af mandskabet brugte ølkander.

Køje:
 

Køjesæk:

Skibsseng på et skib. Fra latinsk: cavea= en hule, kom til Danmark fra Tyskland: koje  og Holl.: kooi. I 1599 findes skriften: cubile nauticum, lectulus nautae = skibsseng, søfolks seng.
Lærredspose el. sæk, brugt af sømands til hans personlige ejendele, køjesækken var afløser for sømandens skibskiste, se også: søsæk.

Køl:
 

Kølbrydning:

Betegnelsen "køl" kommer af det oldnordiske "kjolr", som oprindeligt betød "bjergryg" og i øvrigt betegnede noget, der var krummet.

se Kølsprængt

Kølhale:

Krænge skibet, således at man kan skrabe, male og reparere skibets bund, bruges også i overført betydning om maling af et skib på bedding eller i tørdok.

Kølhale:

Hale en mand under skibsbunden med liner, en form for afstraffelse, der er kendt fra de ældste tider.

Kølsprængt:

Et skib bærer bedre oppe midtskibs end ved stævnene. Får et skib lov til at ligge tomt i længere tid uden ballst midstskibs, kan stævnene synke i forhold til resten af skibet, der derved bliver kølsprængt.

Kølsvin:

Træstykke gående fra for til agter liggende over spanterne, boltet til kølen. Øgede skibets styrke langskibs og modvirkede kølsprængning. se også under Kællingen.

Kølvand:

Stribe der er i forlængelse af køllinjen, fremkommer i vandets overflade, ved skibets fremdrift.

Tilbage til maritim ordliste