Kakaofabrikken i Karrebæksminde
©
Ejendommen belliggende Alleen 47, blev opført i 1854 af baron Scheel-Plessen på
Saltø gods, som kornmagasin.
Karrebæksminde var den anden største udskibningshavn af kornprodukter i
Danmark, store dele af det sydlige sjælland var kornskattekammeret, driftige
handelsmænd opførte 5 kornpakhuse i Karrebæksminde.
Senere ændre tiderne sig, behovet for kornmagasinerne mindskes og finder
anvendelse til andre formål. En del af korn - magasinet der ligger ved Alleen
47 (kakaofabrikken) var under 1.verdenskrig (1914-18) indrettet til en militær
forlægning.
En kolonne soldater fra Næstved var indkvarteret i magasinet, medens man
patruljerede langs kysten. Om vinteren var det koldt i magasinet, man var nød
til at opvarme den del af loftet hvor soldaterne var indkvarteret, en skorsten
og varmeovn blev opført, denne ene skorsten ses stadig på den sydlige tagryg.
Senere anvendes magasinet til lagerbygning. Umiddelbart efter 2.verdenskrig (1940-45) indrettes der kortvarigt en kludeskofabrik i magasinet. Efter 2. verdenskrig var der mangel på næsten alt, gamle nedslidte cykeldæk dannede sålen samt overdelen af groft klædestof var hoveddelene i et par nye kludesko.
I 1954 startede den driftige købmand, kulhandler m.m.m., Carl Severinsen, en
kakaofabrik. Senere blev kakaofabrikken solgt til A.H.R. Mortensen, København.
Fabrikken indførte kakaoskaller fra Tyskland, der havde importeret fra
vestafrika, fra chokoladefirmaet Galle & Jessen købte man kakaoaffaldet og
ren chokolade fra Holland.
Skallerne blev malet til pulver, iblandet ren chokolade, farve mv. og ud kom et
produkt man kaldte: Kakao. Størsteparten of produktionen gik til Irak og Iran,
kun en begrænset del gik til hjemmemarkedet.
Alle råvarer som færdige produkter kom til og fra fabrikken via lastbil, skibe
blev ikke anvendt i forbindelse med kakao - produktionen, selv om fabrikken lå
ud til havnen.
På fabrikken var til stadighed ansat 4 personer, i spidsbelastninger tog man
gerne 2 - 4 løsarbejdere ind.
Da fabrikken startede i 1954, ansattes Poul Jensen Nielsen som forvalter. Poul
Jensen Nielsen ansætter senere arbejdsmand Erland Pedersen der i 1966 overtog
jobbet som forvalter, da Poul Jensen Nielsen forflyttes til en anden A.H.R.
Mortensen virksomhed i København. Erland Pedersen sluttede sit virke på
kakaofabrikken, da produktionen blev indstillet i 1989.
Umiddelbart efter blev bygningen overtaget af Hans Jørgensen, Enø, der
ombyggede det gamle kornmagasin / kakaofabrik til 3 ejerlejligheder og
forretningslokaler.
Byens øvrige kornmagasiner ændredes også med tiden, bl.a. til
skibsprovianteringshandel, cafeteria, restauration, opbevaring af fiskernes
garn/redskaber, tømrervirksomhed, lagerformål etc.
Tilbage til oversigten